Hjælp nu de kære børn og unge med denne ene ting!
I skrivende stund april 2022: 2 år med corona og nu en krig i kulissen… Der er mere end nogensinde brug for at hjælpe børns nervesystem med at balancere sig igennem en dag. Min klare overbevisning er, at hvis vi undervurderer og overhører behovet for at børn skal have hjælp til at skabe balance i nervesystemet, så ender vi med endnu større mistrivsel hos børn og unge – og flere diagnoser :(
Med dette skriv vil jeg gerne råbe meget højt for en extremt vigtig faktor for børn og unges mulighed for at finde hjem i roen i nervesystemet – for overhovedet at have adgang til dette – nemlig at ånde gennem næsen det allermeste af døgnets 24 timer.
Et opråb til forældre og alle der arbejder med børn og unge!
Du kan evt begynde med at læse dette indlæg om hvorfor det er så vigtigt at ånde gennem næsen.
Udover mit fokus i dette indlæg, som handler om den store betydning af at ånde gennem næsen – så er det meget vigtigt for mig at pointere betydningen af at arbejde med KROPPEN og ikke kun hovedet, når det handler om at hjælpe børn og unge.
Der er virkelig mange tiltag til hovedet idag, men alt for lidt til kroppen. Hvis ikke kroppen er med, sansningen, mavefornemmelsen og i det hele taget kontakten til kroppen – ja så kan meget af det som målretter sig hovedet ikke rigtiig lykkes.
Det er IKKE svært, det kan faktisk være så enkelt som at massere sine fodsåler på en bold, massere håndfladerne, og andre helt enkle tiltag, der gøres osm at børste tænder. Det gode er, at børn og unge meget hurtigt mærker, at det hjælper.
Næsen er den store første prioritet for nervesystemet og åndedrættet
Den første prioritet for børnene er, at de skal ånde gennem næsen, som den absolutte og primære luftvej. Kun når de løber stærkt og bliver meget forpustede, kan munden naturligt åbnes. Desværre ser vi idag en meget stor gruppe af børn og unge, som benytter munden som den primære luftvej, selv når de sidder stille på en stol. Og mange ånder genne, munden om natten med mere eller mindre lyd eller snorken.
Jo før vi sætter ind jo bedre
Det gælder om at tage fat i det, så snart du bliver bevidst om det. Jo før jo bedre, men det er aldrig for sent!
Skjult hyperventilation og på “på flugt”
Når børn og unge, ja alle aldersgrupper, ofte benytter munden som luftvej, vil vi ende i en såkaldt skjult hyperventilation. Samtidig bekræfter du konstant kroppen i, at den er “på flugt”, dvs at du skal være på vagt og klar til kamp, selvom du egentlig bare sidder på en stol eller leger. Åben mund er uafvigeligt koblet med den del af nervesystemet, som står for at vi kæmper eller flygter (sympatikus). Lukket mund og næseånding er koblet med den del, som står for ro og hvile (parasympatikus).
At leve i en krop, der altid kæmper og flygter, og som qva den usynlige hyperventilation givere mere stress og ringe iltning samt udfordret hjerne og nervesystemt funktion… ja det er ganske enkelt en udfordirng, uanset hvem du er. Et nervesystem i ubalance kunne vi bare kalde det, og det kan give mange mange forskellige symptomer, som efterhånden er både praktisk samt videnskabeligt kendt.
Eksempler på ubalancer
I kølvandet på mundåndingen kan der skjule sig mange udfordringer, som udover øget stress i nervesystemet fx kan udmønte sig skæve tænder, hovedpine, i værste fald øget risiko for autoimmune sygdomme som fx diabetes. Mange vil også ende med en astma diagnose og måske en søvnapnø, for at nævne nogle helt klassiske. Mundåndingen giver generede mandler, og en øget risiko for at modtage virus og bakterier i lungerne, da luften ikke renses i næsen.
En kæmpe gevinst på det psykologiske område
Stressen i nervesystemet påvirker også en evt angst eller ængstelighed, som desværre er kendt hos mange børn og unge. Det er derfor en kæmpe gevinst også mentalt at navigere udenom mundåndingen.
Når natten begynder at blive delvist og helt med lukket mund, vil alle opleve at vågne meget mere udhvilet, frisk og med overskud til dagen. Munden er ikke længere tør, og følelsen af at have været i dyb søvn kan nu være tilstede på en helt ny måde.
Hvad kan du så gøre???
Det er det super vigtige og nødvendige spørgsmål at besvare…
Jeg giver her en kort guide til, hvad du kan gøre, for at komme igang med at ændre på luftstrømmen fra mund til næse. Der vil være meget andet udover nedenstående, men for at sætte dig på sporet og måske igang med det sammen… så får du dette. Ellers anbefaler jeg naturligvis at opsøge hjælp hos de efterhånden mange terapeuter, der ved en masse om dette. Du kan se en række af de, som er uddannet hos mig her.
Guiden er ikke som sådan en opskrift, da alle er forskellige, og måske begynder du ved nr 7. Du skal se det som ideer til at komme igang og få succes og fremgang.
- Først og fremmest få en oplevelse af, at der KAN komme luft gennem næsen… se længere nede.
- Luk munden når du spiser! og ånd gennem næsen (dette bør vi have institutioner og skoler til at forstå).
- Lav øvelser for tungen og lege med tungen – hvad kan den?
- Lav øvelser for kæberne.
- Skyl næsen med en næseskyller, se mere her
- Benyt mundtape, startom dagen og begynd på natten, når du er klar! Vigtigt at læse mere her!
- Arbejd med udåndingsøvelser, både langsomt og længe samt hurtigt og kraftfuldt.
- Arbejd med at lade luften strømme gennem det ene og det andet næsebor.
- Gå tur med lukket mund.
- Spille bold med lukket mund.
- Sjippe med lukket mund.
- Lave lektier med lukket mund.
Usikker på om der overhovedet KAN komme luft gennem næsen?
Hvis et barn er meget usikker på at skulle trække vejret gennem næsen, hvis nervesystemet og hjernen faktisk ikke er vant til det, eller ikke tror på at det kan. Så kan en metode være, at tage tid på, om det fx kan lade sig gøre bare i 10 sekunder. Måske sammen med at man lytter til et stykke musik. Hvad så med 20 sekunder, 30 sekunder osv.
Man kan stille og rolig prøve at lukke for det ene næsebor, gi det lidt tid… ogse om der kan komme lidt luft igennem. Det samme med det andet. På den måde opleve, at der faktisk KAN komme luft igennem. Dette fortæller også, atder ikke er en decideret fysisk blokering eller skævhed for luftvejen gennem næsen. Skulle det være tilfældet, så anbefaler jeg at kontakte en behandler som fx en kraniosakralterapeut, kiropraktor eller osteopat, eller anden kropsbehandler der specifikt har forstand på at se på kraniet.
Jo mere du bruger den passage gennem næsen, jo mere plads kommer der! Selv indenfor kortere tid, ja sågar minutter, så vil næsen roligt og naturligt åbnes op. Som næsen bliver brugt mere og mere både dag og nat, vil luftvejene åbne sig og falde til ro.
Øve på at lade tungen ligge og hvile i ganen
Tungens placering i munden er essentielt for at næseånde samt udvikle åbne lufveje.
Derfor er en anden øvelse simpelthen at øve sig på, at lade tungen ligge og hvile i ganen. Dette kan føles meget unaturligt til en start, hvis det er ikke er der, at tungen plejer at være. I ganen er der såkalte parasympatiske nerver, der stimuleres ved god placering af tungen. Disse nerveender hænger sammen med vores ro-system, hvor vi har færre stresshormoner
→ Lad spidsen af tungen ligge mod din hårde gane, bag de øverste fortænder.
→ Flad resten af tungen ud, indtil den er fuldt placeret og afspændt helt op mod ganen.
→ Luk dine læber og hold tænderne lidt fra hinanden.
En god ide kan være at lave lidt kæbe og rungeøvelser først.
Se gerne dette videoklip om mundånding
Og dette videoklip om mundånding, tænder og kæbeleddet
