Åndedrætsterapeut Uddannelse

UDDAN DIG TIL ÅNDEDRÆTSTERAPEUT VED LOTTE PAARUP

I 2020 lancerede jeg (Lotte Paarup) min 135 timers Åndedrætsterapeutuddannelse, som et produkt af mange års i arbejde med åndedrættet, som det grundlæggende i alt vi gør. Omdrejningspunktet for uddannelsen er vores grund åndedræt, og hvordan vi kan optimere dette af forskellige veje.

Åndedrætsterapeutuddannelsen er for dig, der vil lære om og nørde i åndedrættet og hvordan du hjælper andre mennesker individuelt og i grupper.

Webinar med Lotte Paarup

Der er kun 18 pladser… Næste hold starter 9. april 2024, og tilmeldingen er åben NU! (alle tidligere hold har været fuldt booket længe før start)

Meld dig på denne liste, hvis du vil være den første til at få besked ved nye hold, eller et pludseligt af bud på en fuldt booket holdstart. 

Læs hvad tidligere deltagere har givet af feedback på uddannelsen her!
Læs også dette indlæg, som fortæller om uddannelsen

DU LÆRER GRUNDLÆGGENDE OG UDVIDET TILGANG TIL LOTTE PAARUPS ÅNDEDRÆTSARBEJDE

Grundarbejdet i Lotte Paarups tilgang til åndedrættet. En tilgang der er meget håndgribelig, konkret og pædagogisk. En Åndedrætsterapeutuddannelse med den store forståelse og med “fødderne i muldjorden” og “hænderne i bolledejen”.

Vi arbejder meget med mekanikken omkring åndedrættet, som danner basen for at der overhovedet er mulighed for og plads i kroppen til at kunne ånde. Du kan forsøge at udfører en åndedrætsøvelse med ringe effekt i årevis, hvis mulighederne for at kunne gennemføre den med succes ikke er tilstede i din krop.

Vi underviser ikke én teknik eller metode, men åndedrættet som det er designet i vores krop til at skulle fungere. Hertil får du masser af teoretiske forståelser, nogle 5000 år gamle, andre nye fra frisk videnskab. Alt skal ende ud i, at du bliver en god praktiker, som kan hjælpe mange forskellige mennesker.

Anatomi, fysiologi og funktion bestemmer, hvordan åndedrættet tilgås både fysisk, mentalt samt ift teknikker og ikke mindst pædagogik.

Lotte Paarup arbejder også med forståelsen for nervesystemets vigtige kobling til åndedrættet. Dette bruges bevidst i det praktiske åndedrætsarbejde. Ligesom viden om de anatomiske sammenhænge imellem åndedrætsmusklen (Diaphragma) og resten af kroppen har et vigtigt fokus. Herunder fx fascias (bindevævets) store betydning for at Diaphragmas fulde potentiale kan udspille sig.

Der arbejdes i dybden med, hvordan du manuelt, verbalt og pædagogisk i alle læringssituationer kan stimulere til et bedre åndedræt. Her vil du lære om brugen af en række redskaber, bl.a. bolde, ruller, pøller, puder og de unikke CalmaBreath redskaber. Og naturligvis vil du lære at anvede åndedrættet uden nogen form for redskab udover vejrtrækningen i sig selv.

Lotte Paarup fortæller:

Jeg fokuserer på den enkeltes åndedræt og på oplevelsen af åndedrættet i egen krop. Jeg fokuserer ikke på at måle og veje åndedrættet, men i stedet skabe en dialog indefra, hvor åndedrættet sanses op opleves, som noget der kan forandre sig – noget DU kan forandre.

Vi er ikke bange for at trække vejret… vi elsker det! – og gør det på mange måder i alle mulige stillinger. Åndedrætsterapien går ud på at give kroppen en chance for at ånde hele dagen, men vi bygger det op helt fra begyndelsen. Grundtanken er, at vi skal kunne ånde til livet – både mentalt men i høj grad også fysisk og ikke kun i stilinger på måtten, nej i høj grad også til hverdagens krav og bevægelser.

Alle har tilgang til et bedre åndedræt, så længe de bliver tilbudt en læring og oplevelsesrejse i egen krop. Ingen kroppe er ens! Derfor vil du ikke blive mødt en opskrift eller en dosmerseddel på den rette løsning. Du bliver i stedet klædt på til at kunne møde mange forskellige mennesker og grupper – præcis hvor deres kroppe og deres liv er.

LOTTE PAARUP FORTÆLLER LIDT HER

8 MODULER, 17 DAGE, 135 TIMER OG EKSAMEN

Det kan lyde voldsomt, og nogle vil mene at det er umuligt at bruge så meget tid på noget så enkelt som åndedrættet. Vi bruger hver en stund til at folde vejrtrækningen ud, samt dykke ned og ind i åndedrættets mange facetter. Det er et kæmpe område, der både har rødder tilbage i østens mange tunsinde år gamle viden, og helt frem til idag, hvor vi hele tiden får ny viden til rådighed fra nutidens videnskab.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

UNDERVISER TEAMET BESTÅR AF LOTTE PAARUP OG EN RÆKKE ANDRE EKSPERTER

Lotte underviser langt størstedelen af uddannelsen. En del af programmet undervises af nogle af de dygtigste du kan finde indenfor et specifikt område af åndedrættet. Du vil kunne møde en Neurologisk kiropraktor undervise i Primitive Reflekser, en Neurologisk fysioterapeut undervise i Funktionel Neurologi, en sanger om ååndedrættet og stemmen, en jordemoder ift åndedrættet og fødsel, og du vil møde Franklin metodens tilgang til formidling og åndedræt via Franklin Educator. Du kan læse mere om de respektive undervisere længere nede på siden.

DU KAN BRUGE DET INDIVIDUELT OG TIL GRUPPER

Du får kompetencer til at kunne lave individuel vejledning, samt undervise grupper i åndedrættet i form af hold eller workshops. Samtidig lægges stor vægt på, at du bliver guidet i at bruge åndedrætsarbejdet i lige præcis DIT faglige virke, uanset din faglige baggrund.

PRAKTISK ARBEJDE MED OG UDEN REDSKABER

Det praktiske arbejde på uddannelsen fylder meget, og danner en meget vigtig base og del af hele forløbet. Øvelser en blanding både med og uden redskaber, som kan udføres alle steder, på gulv såvel som stol, i bevægelse og ja til livet.

FEEDBACK OG PERSONLIG UDVIKLING

Der vil være en stor del feedback på det praktiske arbejde under forløbet, både fra underviseren og de medstuderende. Undervejs vil alle deltagere være vigtige cases, som vi lærer fra. Der vil også være cases udefra, som bruges til at skabe dybere praktisk forståelse for det tillærte. Din egen personlige udvikling undervejs i dette forløb kan være stor, det må du forvente kan blive en gave for dig.

En meget vigtig del af forløbet er din egen praksis, at du arbejder mere og mere ind i din egen krop. For at kunne hjælpe andre, skal du først og fremmest kunne hjælpe og kende dig selv og eget åndedræt. Uddannelsen vil forandre dig selv personligt såvel som erhvervsmæssigt.

MÅLET ER AT SKABE UNIKKE ÅNDEDRÆTSTERAPEUTER

Målet med uddannelsen er ikke at skabe terapeuter, der arbejder helt ens. Nej det er et mål at bibeholde dig som den du er, i dit daglige virke, og med dine helt personlige styrker. På den måde igennem forløbet støtte dig bedst muligt i at komme den vej med åndedrætsterapien, som giver aller mest mening for dig. Sådan bliver du den bedste terapeut, og hjælper andre mennesker på den mest indlevende, nærværende og hjertelige måde.

Forløbet er også en unik mulighed for at lære sammen i en gruppe, der er præcis lige så motiverede og interesserede i åndedrættet som dig selv.

TEASER FRA EN PRAKSISDAG PÅ ÅNDEDRÆTERAPEUTUDDANNELSEN

Læs hvad tidligere deltagere har givet af feedback på uddannelsen her!

DETTE INDEHOLDER UDDANNELSESFORLØBET

Undervisningen foregår i vores lokaler i Herlev, hvor vi meget af tiden vil være på gulvet med måtter og redskaber. Dvs indlæringen foregår meget gennem din krop og ikke kun dit hoved. Du er selv en meget vigtig brik i læringsprocessen, da du først og fremmest skal lære dig selv og dit eget åndedræt godt og grundigt at kende.

Du lærer at forstå åndedrættets enorme magt i vores kroppe og liv, både set ud fra den konkrete fysiske vinkel sammen med den mentale side af åndedrætsarbejdet. Alt har til formål at hjælpe andre med at trække vjeret mere optimalt til livet og dets gøremål, formål samt udfordringer.

HER KAN DU I KORTE PUNKTER FÅ ET OVERBLIK OVER, HVAD DER BLIVER GENNEMGÅET PÅ HELE FORLØBET:

  • Grundarbejdet i Lotte Paarups tilgang til åndedrættet. Som beskrevet længere oppe. Dette er den røde tråd og den største del af uddannelsen.
  • Teoretisk gennemgang af åndedrættets store potentiale, både fysisk og mentalt. Herunder gennemgang af koblingen til nervesystemet og meget mere.
  • Vi dykker ned i forskellige vigtige emner som stress, angst, søvn, slank, bækkenbund, rygsøjlen, core stabilitet og psoas musklen.
  • Vi ser på, hvordan åndedrættet kan anvendes i relation til bevægelse. Dvs hvordan kan du anvende åndedrættet til at opnå forskellig respons, når du instruerer træningsøvelser. Det kunne være Pilates, yoga eller hvilken som helst anden bevægelses metode.
  • Vi går i dybden med, hvordan du manuelt, verbalt og pædagogisk ved briks eller måtte kan stimulere til et bedre åndedræt. Her vil du lære om brugen af en række redskaber, bl.a. bolde, ruller, pøller, puder og de unikke CalmaBreath redskaber.
  • Vi graver ned i den mentale side af åndedrættet, som kontinuerligt vil fylde en stor del af arbejdet. Du vil blive klædt på til at se kroppen og bruge åndedrættet med viden om at krop, psyke og åndedræt hænger uadskilleligt sammen. Herunder vil vi arbejde med stress, angst, traumer og meget andet.
  • Du bliver klædt på til at lave individuelle forløb, herunder undersøgelse, øvelser mv. Du bliver også lært op i, hvad en holdtræning bør indeholde.
  • En hel dag i Franklin Metodens univers omkring åndedrættet. Du kommer til at gå på opdagelse i den anatomi, som er forbundet med åndedrættet, dvs. musklernes og knoglernes bevægelser ved at bruge Dynamic Imagery til at opleve og forandre åndedrættet. Herunder ser vi også på diaphragmas rolle ift. mavemuskulaturen og hvilken rolle åndedrættets hjælpemuskler spiller. Du oplever det hele igennem enkle bevægelsessekvenser, som stimulerer enten det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem. Du bliver undervist af Franklin Method specialist Birthe Brosolat.
  • En hel dag med gennemgang af hjernen og nervesystemets sammenhæng med åndedrættet i det vi kalder det ubevidste felt. Her vil du også komme til at lære nogle kranienerve test, samt fokus på gangfunktion med øvelser under gang. Denne dag undervises af fysioterapeut og neurologi ekspert Pernille Springer.
  • En hel dag med gennemgang af grundforståelsen for de såkaldte Primitive Reflekser hos voksne koblet til åndedrætsklienten. Vi ser på udvalgte primitive reflekser, og hvordan du kan både teste og arbejde med dem i praksis. Denne dag undervises af neurologisk kiropraktor Lene Munck.
  • En hel dag med klatrer, yoga instruktør og movement rebel Esben Seir, hvor du vil blive introduceret til Conscious Connected Breathing. En oplevelse ind i det som hedder Holotropisk Breathwork, hvor vi dykker ind i underbevidstheden gennem et terapeutisk dybt og kraftfuldt åndedræt. Vi tapper ind og balancerer nervesystemet, og derigennem kan vi slippe gamle traumer og åbne for en ny bevidsthed. Dagen er en mulighed for at prøve denne form for åndedrætsterapi af på egen krop. Her vil vi også se på åndedrættet i relation til energi, præstation og sport. Sammen med Esben vil vi også arbejde med meditation, yin yoga og pranayamas.
  • Oplevelse af at arbejde med åndedrættet i Aerial slyngen. Her kommer du bl.a. til at opleve omvendte stillinger, og et større fokus på den vestibulære stimulering, som også kan påvirke åndedrættet.
  • Redskaber og ideer til at hjælpe børn i alderen fra indskolingen igennem teenageårene.
  • Gennemgang af åndedrættet og din stemme.
  • Undervejs vil der være masser af arbejde med hinanden i gruppen – både 2 og 2 samt i mindre grupper. Der vil også være indlagt små undervisningsopgaver undervejs.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

MÅLGRUPPE

UDANNELSEN ER FOR ALLE FAGGRUPPER, hvor åndedrættet er et relevant redskab.

At uddanne sig indenfor åndedrættet er ganske enkelt noget alle faggrupper og mennesker kan benytte, personligt såvel som erhvervsmæssigt. Eksempler på forskellige faggrupper som deltager: Fysioterapeut, Ergoterapeut, Psykomotorisk terapeut, Kiropraktor, læge, sygeplejerske, zoneterapeut, alternativ behandler, kropsterapeuter af alle slags, psykolog, psykoterapeut, lærer, pædagog, og sådan kunne listen fortsætte.

Uddannelsen giver mulighed for at blive en af de mest specialiserede indenfor åndedrætsterapien i Danmark. Dette giver mange muligheder… Måske får du lyst at blive selvstændig og leve af at hjælpe andre. Eller du udvider dine tilbud, hvis du allerede er i gang.

Uddannelsen er også for dig, der søger personlig udvikling og indsigt, og med den hensigt at skulle hjælpe andre som fagperson.

ER DU I TVIVL, OM UDDANNELSEN ER NOGET FOR DIG?

Så skriv med det samme direkte til Lotte på info@åndedrættet.nu

DATO & STED, HERLEV

8 moduler á 2-3 dage, samt en eksamen
Der er max 18 pladser på uddannelsen.

Start Maj 2023 (Hold 6)

Modul 1
02. maj 2023, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
03. maj 2023, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 2
23. maj 2023, tirsdag kl. 10:00 – 17:00
24. maj 2023, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 3
25. august 2023, fredag kl.10:00 – 18:00
26. august 2023, lørdag kl. 10:00 – 17:00

Modul 4
19. september 2023, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
20. september 2023, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 5
24. oktober 2023, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
25. oktober 2023, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 6
28. november 2023, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
29. november 2023, onsdag kl. 09:00 – 17:00

Modul 7
16. januar 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
17. januar 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 8
13. februar 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
14. februar 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00
15. februar 2024, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Start April 2024 (Hold 7)

Modul 1
09. april 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
10. april 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00
11. april 2024, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 2
30. april 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
01. maj 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 3
31. maj 2024, fredag kl. 10:00 – 18:00
01. juni 2024, lørdag kl. 10:00 – 17:00

Modul 4
13. august 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
14. august 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 5
17. september 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
18. september 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 6
29. oktober 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
30. oktober 2024, onsdag kl. 09:00 – 17:00

Modul 7
26. november 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
27. november 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 8
14. januar 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
15. januar 2025, onsdag kl. 09:00 – 16:00
16. januar 2025, torsdag kl. 09:00 – 16:00

EKSAMEN

Uddannelsesforløbet afsluttes med en eksamen.

EKSAMEN FOREGÅR PÅ EN AF FØLGENDE DATOER

Start Maj 2023 (Hold 6)
27. februar 2024
05. marts 2024
12. marts 2024

Start april 2024 (Hold 7)
04. februar 2025
06. februar 2025
18. februar 2025
25. februar 2025

Hvilken dag du går til eksamen af de mulige datoer, aftales når uddannelsen er i gang.

EKSAMEN BESTÅR AF FØLGENDE

  • På egen hånd at videofilme en workshop på max 75 minutter.
  • Lave en live session med individuel åndedrætsterapi på 30 min, hvor Lotte Paarup sidder som supervisor.
  • Der vil ikke være nogen teoretisk test som del af eksamen. Men der vil være en mundtlig spørge session straks efter den individuelle live terapi.

Efter bestået eksamen vil du modtage et bevis på, at du har gennemført samt bestået eksamen som: Åndedrætsterapeut gennem Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup.

For at kunne gå til og bestå eksamen, skal du have deltaget i alle timer under hele forløbet.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

UDDANNELSESMATERIALE

Du får udleveret kompendier til de forskellige emner undervejs i forløbet.

Enkelte dele af materialet er på engelsk. Undervisningen foregår på dansk.

Digitiale læringsmidler

Du får adgang til en række digitiale læringsmidler samt programmer.

Du får ved start udlever følgende fagbøger

Desuden får du ved start udleveret følgende åndedræts redskaber

PRIS OG TILMELDING

Prisen for hele herligheden er 32.500,-

Prisen er inklusiv al undervisning, eksamen, de udleverede redskaber samt uddannelsesmateriale.
Der er ingen forplejning inkluderet, dette skal du selv sørge for.

Du booker din plads, ved at gennemføre et køb på sitet, til den fulde pris. Gennemfører du købet med et kreditkort, trækker vi ikke nogle penge på dit kort, før end vi har talt eller skrevet sammen. Vi skal nemlig have afklaret om du ønsker at betale hele beløbet her i 2022, eller om det skal være i rater hen over uddannelsesforløbet.

Betaling opkræves således for hold 5 (start august 2022):
→ Depositum a 6.500,- betales ved tilmelding
→ Derefter 8 rater a 3.250,- betales op til hvert modul

VARIGHED

Uddannelsen varer 135 timer, hvor du er fysisk tilstede. Dertil kommer diverse online læring og hjemmearbejde. Uddannelsen er sat sammen i 8 moduler.

FORVENT HJEMMEARBEJDE

Du må forvente hjemmearbejde under forløbet. Hjemmearbejdet består primært i at øve dig i praksis. Måske kan du allerede i dit daglige virke implementere det i dit arbejde. Du kan også øve på venner og familie hvor som helst. Det er det er en vigtig del af, at du kan udvikle dig og lære, samt få optimalt udbytte af uddannelsen. Du vil også skulle kunne formidle til en gruppe, indenfor dit arbejdsfelt, hvorfor du på et tidspunkt vil blive bedt om at øve dig i dette.

VED SYGDOM

Der er mødepligt til alle timer i uddannelsesforløbet. Undervisningen er meget intens, og det er et problem, hvis du mangler noget. Ved fravær fx pga. sygdom, er du nødsaget til at finde en løsning med underviseren, således der kan indhentes/kompenseres for det som mangler. Det vil ofte være i form af koncentrerede individuelle lektioner med underviseren, som kræver ekstra betaling.

TILMELDING/AFMELDING

Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 6 uger før uddannelsesstart.
Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Ingen forplejning inkluderet.

Der er max 18 pladser på uddannelsen – så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

UDDDANNELSEN AFHOLDES HOS…

Den Intelligente Krop
Marielundvej 46A, 2. sal
2730 Herlev

Dette har tidligere deltager på Åndedrætsterapeutuddannelsen udtalt om hvad der gør lige netop denne uddannelse specifik

En klar forståelse for hvor vigtig den biomekaniske del af åndedrættet har.

En rejse ind i dit eget åndedræt, som essentiel viden for at kunne formidle åndedrættet til andre.

På egen krop træner, oplever og mærker vi, hvordan forskellige tilgange og formidlinger til og af åndedrættet påvirker på os.

At formidle det indviklede på en enkel måde.

Jeg synes at, jeg er blevet udstyret med en så god grund viden omkring åndedrættet og hvad det kan give at arbejde med det.

Det er lidt som at blive udstyret med et slags multi tool for det kan så utrolig meget.

Formidlet på en måde, der gør det til at formidle for andre. Gode med undervisere – forskellige veje ind i åndedrættet. At vi arbejder med hverdags åndedrættet, det vi alle bruger.

At man kan gribe det forskelligt an alt efter målgruppe. Man får mod til at gøre noget som novice og erfaring vil blot lægge lag på.

Det er en personlig og universel rejse ind i kroppen, som åbner for ny viden og bevidsthed om, hvor godt man i virkeligheden kan få det, hvor godt man kan have det i livet.

På Lottes udd. får man viden om og redskaber til at hjælpe den enkelte med at få bedre kontakt til et mere optimalt åndedræt. Man bliver simpelthen klædt meget bedre på til at møde og hjælpe ” hr. og fru Jensen”.

Man får viden om og måder til at arbejde med åndedrættet på fra mange forskellige vinkler, hvilket gør at man får en bred værktøjskassen at arbejde ud fra.

Det der har betydet mest for mig er DIN måde at formidle viden på. At du er dig, gavmild, autentisk og “walker the talk”… og så også jeres fine sted. At det er varmt og indbydende, og det mærkes, at vi er ventede og velkomne. For mig skaber det de aller bedste betingelser for læring. Både teoretisk, og oplevet gennem krop og øvelser. – En balance for øvrigt, som også har været perfekt, og som jeg tror er særlig, for netop din uddannelse.

UNDERVISERE

LOTTE PAARUP

Lotte Paarup underviser langt størstedelen af uddannelsen.

Lotte Paarup er oprindeligt uddannet fysioterapeut, men hun agerer på alle måder anderledes end en fysioterapeut. Lotte har været vidt omkring, og arbejdet professionelt med kroppen og sindet igennem 20 år. Hun er kendt for at gå andre veje, men har en unik evne for at tale om kroppen, så alle kan være med, tilmed med en ægte entusiasme og sans for underholdningsværdien.

Lotte Paarup er indehaver af firmaet Den Intelligente Krop, der består af en af Danmarks største internetbutikker indenfor motion og sundhed, træningsfaciliteter, foredrag og kurser. Lotte har været kendt i fitness- og motionsverdenen igennem en lang årrække, og er en meget velset og innovativ fysioterapeut. Lotte har igennem tiden lavet TV-programmer, og udgivet en lang række motions-dvd’er og bøger, senest 3 bøger om åndedrættet.

Åndedrættet er Lottes kerneområde, fordi det er selve grundlaget for alt liv og bevægelse. På åndedrættet.nu kan du følge hendes blog, hvor hun gratis deler ud af sin store viden om åndedrættet. Lotte er kendt for hendes levende og grundige formidling med et smil på læben, og uden løftede pegefingre. Lotte brænder ganske enkelt så meget for emnet, at du ikke kan lade være at følge med.

Jeg har hidtil altid holdt dagskurser i åndedrættet. Kurset Åndedrættet som basis for krop og sind er mit grundkursus, der har været afholdt et godt stykke over 50 gange.

Hver gang jeg afslutter et kursus, er jeg helt høj, Det er meget intenst at afholde kursus om åndedrættet, og deltagelsen fra alle er meget nærværende, motiverende og
engageret fra alle.

Hver gang står jeg også med følelsen af, at der er meget mere at lære… Og NU er det tiden til at præsentere et længere forløb, hvor du kan uddanne dig som åndedrætsterapeut.”

ESBEN SEIR

Esben er passioneret livstilsklatrer og movement rebel. Dette har bragt ham til mange steder i verden, og ofte steder hvor den ‘normale’ civilization ikke er til stede. Dette er et rum, hvor han bliver inspireret, er kreativ og finder ro. Han er en af pionerene i dansk klatring og har været blandt de bedste i Danmark de sidste 25 år. Han har rejst og klatret i det meste af verden med klatring, slackline og vandring.

Sine oplevelser og erfaringer med klatring bruger Esben i høj grad i sit arbejde med andre mennesker. Esben har arbejdet som landstræner for det danske ungdomslandshold i klatring I 5 år, er konsulent for Frømandskorpset og Dansk Klatreforbund. Han har undervist i klatring, yoga og meditation/åndedræt på Paul Petersens Idrætsinstitut siden 2005. Her har han skabt sin egen linje med klatring, yoga, meditation og breathwork.

Esben var med til at starte Blocs & Walls som er et af Europas største klatrecentre og var sportsmanager / daglig leder de første 2 år, desuden er han er en af folkene bag MOVE Copenhagen Festivalen. Og I 15 år drev Esben Copenhagen Jazzhouse, som var en af verdens førende jazzklubber med mere end 100 ansatte.

Esben er founder og ejer af firmaet NOGRAVITY – Climbing & Movement, som han startede i 2007 med en drøm om at skabe forandring, nærvær og bevidsthed.

Sammen med Dennis fra Kinetika fysioterapi har han åbnet mowetogrow.dk. Dette er en gammel drøm om at skabe et bevægelseshus bygget på værdier som nærvær, tid, refleksion, udvikling, forandring, bevidsthed igennem bevægelse, breathwork og community. Et hus, hvor folk har ejerskab, leger, lærer og giver til hinanden. Alle er lærere og vi er alle elever i livet. Åndedrættet er fundamentet, hvorfra vi selv kan bestemme vores vej og udvikling.

De sidste 10 år har Esben fordybet sig i yoga, meditation og åndedrættet. Noget som altid har været med I klatringen og fridykning. Men idag er en fast del af den daglige rutine og den største årsag til min egen forandringsproces.

PERNILLE SPRINGER

Pernille vil undervise en hel dag om neurologien i kobling med åndedrættet.

Til hverdag praktiserer Pernille på egen klinik i Espergærde, med et bredt udsnit af klienter – www.fys-focus.dk.
På klinikken kombineres træningsterapi med klient uddannelse, manuel terapi og livsstilsoptimering.

Siden 2009, hvor Pernille stiftede bekendtskab med funktionel neurologi første gang, har hun være “hooked” på terapi med nervesystemet i fokus. Foruden alle Z-health kurser og den knapt 1-årige Z-Health Mastertrainer uddannelse, fortsætter Pernille med at fordybe sig i funktionel neurologi hos bl.a engelske Neuroseminars

Ved siden af klinikken er Pernilles “hjertebarn” dinryg.dk – et online træningsfællesskab for mennesker med rygsmerter. Her kombinerer Pernille smerteuddannelse med online træning og vejledning, udfra et funktionel neurologi perspektiv. Pernille har mange års formidlingserfaring indenfor træning og træningsterapi.

Hendes mål er at bibringe dig den mest brugbare viden, formidlet entusiastisk, indlevende og dynamisk – så du kan gøre en endnu større forskel for dine klienter.

LENE MUNCK

Lene Munck, Neurologisk kiropraktor, er uddannet kiropraktor fra 1991.

Lene har siden hun blev færdiguddannet bl.a. specialiseret sig i børn, med fokus på hjernens og nervesystemets udvikling og dennes betydningen for vores psykiske og fysiske velbefindende.

“Helt grundlæggende er det altafgørende at vi behandlere har et stort fokus på at lede efter den dybtliggende årsag til klientens problemer fremfor at symptombehandle”

Denne finder vi oftest gemt i hjernens og nervesystemet funktion og udvikling. Derfor er løbende efteruddannelse og forståelsen for selve neurologien helt essentielt for os som behandlere, hvis vi virkelig vil gøre en forskel og hjælpe vores klienter til et bedre liv“, udtaler Lene Munck

Lene Munck er grundlægger og daglig leder af Institut for Adfærd Motorik og Indlæring.

Lene Munck underviser også grundkurser om De Primitive Reflekser hos Den Intelligente Krop.

BIRTHE BROSOLAT

Birthe vil undervise en hel dag i Franklin Metodens tilgang til åndedrættet.

Birthe Brosolat er certificeret Franklin Method Movement Educator Level 2 og uddannet hos Eric Franklin og Morten Dithmer i London. I Danmark er hun en af de to eneste personer, som er certificeret i metoden.

Hun har undervist i bevægelse i mere end 35 år, først gymnastik, ballet og moderne dans og siden 2008 pilates. Birthe er certificeret fra Body Control Pilates i London i Pilates Matwork og studio equipment på alle niveauer og underviser både i Pilates og The Franklin Method. Derudover er Birthe tilknyttet Body Control Pilates’ uddannelsesteam i Skandinavien.

I sin undervisning fokuserer Birthe på at skabe en bevidsthed om, hvordan :

• vi bevæger os og, hvis nødvendigt, at skabe en forandring i den måde vi bevæger os på.
• vores krop er designet og hvordan kroppen og sindet hænger sammen
• vores tanker kan have indflydelse på, hvordan vi bevæger os.

Målet er at have et bevægeligt sind i en bevægelig krop hele livet igennem og at opleve glæden i bevægelse.

Hun fletter sin viden om The Franklin Method sammen med viden fra pilates, fascia-træning og neurovidenskaben, så den passer til den sammenhæng den skal bruges i og til den gruppe mennesker, der skal undervises.

Birthe udbyder løbende workshops og kurser i The Franklin Method.

MALENE KJÆRGAARD

Malene er jazzsanger og kendt for sit arbejde med jazzmusik for børn, hvor hun modtod Danish Music Award i 2020. Malene har udgivet albums som jazzsanger og med sin børnejazz. Gennem hendes “Musiksanseriet” arbejder hun med musik for babyer og børn.

Malene har en lang personlig samt faglig rejse med åndedrættet. Hun arbejder med Lotte Paarups metoder koblet ind over stemmearbejdet. På åndedrætsterapeutuddannelsen underviser Malene en halv dag i ådedrættets kobling og samarbejde med stemmen.

HERUNDER FINDER DU LIDT FOTOS FRA HOLD 1