Skjult hyperventilation?
Hyperventilation betyder, at der ventileres for meget ilt rundt i kroppen, altså overiltning. Det er en tilstand af ubalance imellem ilt (o2) og kuldioxid (co2).
Kroppen “overiltes”, hvor kroppen gennemgår en kemisk ubalance. Populært sagt er kroppen “renset for kuldioxid”. Dette forårsager sammentrækning af blodkarrene, og der leveres mindre ilt til cellerne. Da ilt er cellernes ultimativt vigtigste brændstof, er dette et problem!
Der er en lang række faktorer, der kan forårsage denne ubalance. Men oftest opstår hyperventilation, fordi vi ikke ånder helt ud. dvs. vi skal helt tilbage og se på, at vejrtækningen ikke er optimal i sig selv, og hvorfor den ikke er det – hvis man vil gøre sig håb om at komme af med ubalancen.
Lidt facts om CO2
Normalt anses kuldioxid for et affaldsprodukt, som vi bare skal af med. Men kuldioxid har faktisk nogle helt essentielle funktioner i kroppens biokemiske processer, og når vi hyperventilerer, sænkes koncentrationen af kuldioxid til et niveau, som er fysiologisk uhensigtsmæssigt. De primære konsekvenser af dette er, at den såkaldt glatte muskulatur i kroppens kar og andre rør, blandt andet bronkierne (luftrørene), trækker sig sammen. Her nedsættes iltoptagelsen i cellerne, og nervesystemet slår over i sympatisk (nedbrydende) kontrol.
Negativt for sundheden og livskvaliteten
Denne tilstand er på længere sigt yderst negativ for sundheden og ikke mindst livskvaliteten. det kan give en lang række problemer som fx dårlig søvn, let udmattet og træt, muskelspændinger, let forpustet og stakåndet, manglende koncentration, dårlig fordøjelse, inkontinens og rygproblemer, tendens til at blive svimmel. Kroppens stresstærskel er desuden grundlæggende lavere, og der er større grad af irritabilitet, frygt og angst.
Ubevidst…
Hyperventilation opfattes traditionelt som en akut tilstand, vi er bevidste om. Vi oplever fx. svimmelhed, bliver utilpasse eller får ligefrem prikken i fingre og tæer. Men mange mennesker hyperventilerer uden at være bevidste om det. Som beskrevet overventilerer de konstant kroppen med en kronisk ubalance imellem ilt og kuldioxid.
Det kaldes kronisk skjult hyperventilation.
Kvalitet frem for kvantitet
Nok gælder det om at få en masse god ilt rundt i kroppen til de mange celler, der hvert sekund har brug for det. Men det er altså ikke nok, bare at trække vejret hurtigere – man skulle ellers tro, det ville være smart, men så opstår hyperventilationen.
Det nytter altså ikke bare at trække vejret mere, nej det handler om at trække vejret bedre – kvalitet frem for kvantitet.
Personer med et optimalt åndedræt trækker vejret ret få gange i minuttet. Det betyder, at hver enkelt vejrtrækning er så god, at de ilter optimalt, og derved holder kuldioxid og ilt i balance. Det betyder rent fysisk også, at de involverer de elementer af en optimal vejrtrækning, som er beskrevet mange steder her på åndedrættet.nu
Læs også disse indlæg, der supplerer dette emne:
Har du eller dit barn astma? Træk vejret bedre!
Buteyko åndedrætsmetode
Din udånding er essentiel
Tæl dine åndedrag
Hvor mange gange i minuttet