Har du eller dit barn astma? Træk vejret bedre!

Flere og flere børn får i en meget tidlig alder at vide, at de har astma.

Med dette skriv ønskes at motivere forældre og deres børn til at tage udnytte kroppens egne funktioner, fremfor ukritisk at acceptere medicin som eneste løsning på astma.

Med en forbedret vejrtrækning kan både børn og deres voksne behandle langt de fleste astmatiske problemer – ved enten at have brug for mindre medicin eller blive helt fri for medicin.

Tal fra astma-allergi.dk:

  • Ca. hvert 3. barn under tre år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis
  • Ca. hvert 3. barn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma. I alt har 8-10 %af skolebørn i Danmark astma.
  • 80 %af skolebørn med astma har også allergi, der kan udløse eller forværre symptomerne.
  • Mellem 250.000 og 300.000 voksne danskere har diagnosen astma.
  • Astma er en kronisk sygdom. Det betyder, at du kan have perioder uden symptomer, men de fleste får tilbagefald på et eller andet tidspunkt i løbet af livet.

Cellerne spiser ilt
Det er sådan, at vi indånder ilt, som er vores vigtigste brændstof til cellerne. Vores celler spiser ilt som det vigtigste næringsstof. Populært sagt skal 90%af vores energi komme fra ilt, altså åndedrætsfunktionen. Hvis du ikke ilter din krop effektivt nok, dvs. ikke får tilstrækkelig stor mængde ilt til rådighed hver dag, må kroppen finde ud af at overleve med det, som den har til rådighed. Kroppen er intelligent, så den prioriterer bogstaveligt talt at sende ilten derhen, hvor den er vigtigst. Det vigtigste for kroppen er hjerne, hjerte og organer. Musklerne i fx benene er slet ikke vigtige i denne prioritering – du kan sagtens overleve med trætte ben, om end det er meget ubehageligt.

Ovenstående tilstand befinder mange børn sig i, dvs. en tilstand med ineffektiv iltning af deres krop. De oplever hermed mange forskellige symptomer, som fx træthed, let udmattelse, let forpustet, hoste, ondt i maven og meget andet. For nogle børn udvikler det sig til astma symptomer, hvilket er meget ubehageligt og kan udvikle sig til et socialt og adfærdsmæssigt problem. Derfor går man som forældre naturligvis til lægen med sit barn, og mange får herved hjælp fra medicin.

Hyperventilation og astma
Når vores vejrtrækning ikke er optimal, finder helt konkret en fysiologisk proces sted i kroppen. Der opstår en ubalance imellem ilt og kuldioxid i blodet, som også findes hos personer med hyperventilation og astma. Astma og hyperventilation hænger tæt sammen. Personer med astma har oftest en kronisk tilstand af skjult hyperventilation, som kommer synligt til udtryk, når den forværres i forbindelse med et astma anfald.

Populært sagt trækker astmatikere vejret for meget og ineffektivt. De overilter populært sagt kroppen.  Det giver sig udslag i en ubalance imellem ilt og kuldioxid, der sætter sig en kronisk skjult hyperventilation. Musklerne spænder, hjernen fungerer dårligere, tendens til svimmelhed og træthed er bare nogle af de mange symptomer, der følger denne ubalance.

Når ubalancen er tilstede trækker luftvejene sig sammen, hvilket en person med astma vil mærke med det samme. Når kuldioxidniveauet falder i kroppen, sker overleveringen af ilt til kroppens muskler, organer mv. rigtig dårligt. Der skal være en vis koncentration af kuldioxid til stede, for at ilten frigives til cellerne. Det nytter altså ikke at overilte systemet, for man kan ikke bruge det til noget, hvis niveauet af kuldioxid ift. ilt er for lavt. Det resulterer altså i dårlig passage i luftvejene og dårlig iltning af kroppen.

”Det gælder ikke om at trække vejret mere, men at gøre det bedre!”

Udåndingen
For alle astmatikere gælder det ikke bare om at ånde ind, men snarere at fokuserer på udåndingerne. Ofte er en astmatiker meget dårlig til at tømme sine lunger igen. Med en bedre udånding, altså balance imellem ind og udånding, får man det med det samme bedre.

Det gælder IKKE om at presse luften ud med kraft og brug af mavens muskler. Udånding skal være en afslapning og kroppen skal ligesom folde sig ind igen, efter den på indåndingen har foldet sig ud. På den måde tømmes lungerne naturligt og balancen imellem ilt og kuldioxid opretholdes lettere.

Udåndingen bør være lidt længere end indåndingen. Det er også en måde at arbejde med udåndingen på. For nogle kan det være en hjælp at lave lidt modstand på udåndingen gennem munden eller struben. Det er dog ikke en måde, det er meningen, at man skal gå og trække vejret på i det daglige.

Balance i åndedrættet
Det gælder altså om at få balance i åndedrættet, balance imellem ind og udåndinger – og balance imellem ilt og kuldioxid. Måden at gøre det på er, at arbejde med åndedrætsøvelser. Der findes mange forskellige metoder til at bedre åndedrætsfunktionen, som alle er meget virksomme.

”Træk vejret bare lidt bedre, og få det med det samme meget bedre!”

Vær opmærksom på stressorer
Vær opmærksom på, at der er mange faktorer, som kan påvirke vores vejrtrækningsfunktion. Noget af det helt klassiske er stress i hverdagen, fysisk som mentalt. Der er i dag stor risiko for, at man som barn bliver stresset. Vær opmærksom på de mere skjulte stressfaktorer, som fx intolerans overfor en fødevare som gluten, mælk eller alt muligt andet.

Al stress fører til en forandret vejrtrækning, og giver sig udslag i den omtalte ubalance imellem ilt og kuldioxid, der fører til hyperventilation, forsnævrede luftveje, dårlig iltning og måske astma. 

Behandlingsmetoder
I Danmark er medicin noget nær den eneste behandlingsmetode af astma. Det er en stor skam, at det danske sundhedsvæsen ikke kender til virkningen af at få en bedre vejrtrækning relateret til astma. I mit daglige virke oplever masser af mennesker få det bedre med deres astma, når de arbejder med at få en bedre vejrtrækning. Det drejer sig om helt enkle teknikker, som kan læres på forskellig vis. Nogle vælger at købe en af mine bøger, andre en dvd – og nogle vælger at gå hele vejen, og komme ind til vores holdtræning for åndedrættet eller som det bedste den individuelle åndedrætsterapi.

Mange kan hjælpe sig selv derhjemme, hvor andre har brug for bare nogle få ganges personlig guidning, for at finde nøglen, der lige præcis gør forskellen og dermed giver effekten – det kan være forskelligt fra person til person.

Et håb…
Håbet med denne artikel og oplysning om emnet er, at I derude forsøger Jer af kroppens vej, før medicinen  – eller i hvert fald sammen med medicinen. Hensigten er  IKKE at afholde nogen fra at modtage medicin, da det kan være en nødvendighed i de slemme astmatiske tilfælde. Men tværtimod opfordre til, at arbejde med åndedrætsfunktionen, da det er noget af det mest virkningsfulde ift. behandling af astma.

Få hjælp med det samme!
Lotte Paarups lydfil (mp3) Lær at stresse ned med dit åndedræt, arbejder enkelt og konkret arbejder dit åndedræt. Og øvelserne er super at arbejde med, hvis du har brug for en bedre balance og ro i din vejrtrækning.

Mange med astma kan nå langt ved selvtræning, men lige så mange har brug for lidt personlig guiding i at komme ud af de dårlige vaner, og ind i en bedre rytme i kroppen. Det kræver ofte kun et par enkelte sessioner hos en person, der har forstand på at guide et godt og naturligt åndedræt.

Lotte Paarup og hendes kolleger tilbyder både individuel konsultation og små hold.

Kommentarer

  • Har du erfaring med børn Og træning af åndedrættet!?
    Er det mon muligt for vores dreng på 5 år at forstå og arbejde med!?
    Han har efter gentagne astmatisk bronkitisk anfald fået diagnosen astma. Han får både forebyggende binyrebarnhormon samt behandlende inhalator (ventoline).
    Han insisterer på at trække vejret igennem næsen hvilket giver ham virkelig urolige nætter – sommetider, som Fx lige pt har vi svært ved at få stabiliseret ham og han hoster og har ondt i maven:(
    Mvh Rikk

    • Hej Rikke – Mange tak fordi du skriver! Det er SÅ vigtigt, for I kan helt sikkert hjælpe ham udover det som det konventionelle system tilbyder. Dette er nemlig oftest medicinsk behandling. Lige ift mig selv, er jeg ikke eksperten på børn, men jeg har nogle anbefalinger til dig… Du bør besøge en behandler, måske en god kiropraktor, der har forstand på børn. Jeg kan varmt anbefale Lene Munck, der er enestående, men du skal vide, det er svært at få tider. Se kontaktinfo på http://www.godryg.dk Derudover skal du få ham ind til en åndedrætsterapeut, der har lidt styr på børn. Jeg kan anbefale dig at kontakte Lise Windfeld Bornerup, der har skrevet dette indlæg Jeg ved at hun har gode pointer, og er ret overbevist om, at hun eller en i hendes netværk kan hjælpe Jer. Jeg vil dog anbefale kombinationen af begge dele. Lidt senere på året kommer der også lidt til de små her på åndedrættet.nu, men det venter lige lidt på sig… Held og lykke med det! Og lad mig gerne vide, om I får en positiv udvikling :) Lotte

  • Min søn på 7 år har lige været indlagt med astmaanfald. Han har, siden han var ca. 3 mdr. gammel haft smerter i særligt ben, fødder og hænder. Det vidste vi selvfølgelig ikke dengang, hvor vi i stedet lod os forføre af teorien om, at det var natteskræk, indtil han som 4-årig kunne sætte ord på, hvad det var, der skete med ham, når han skreg op til en time i træk flere gange hver nat. Han han også, så langt tilbage, som jeg husker, klaget over mavesmerter. Når han får smerter i benene, er det altid knæhaserne, der bliver sindssygt spændte, nærmest krampende, og så spænder fødder og hænder samt maven som regel også.
    Nu hvor han har fået diagnosen astma, synes jeg på en eller anden måde, at alle de løse ender begynder at mødes. Noget siger mig, at min søn altid har haft rigtig dårlig iltning af sin krop, men jeg kunne alligevel rigtig godt tænke mig at høre din mening også. Lægerne kan slet ikke forstå, hvad jeg mener, når jeg spørger til sammenhængen mellem muskler og astma. Det virker som om, det slet ikke giver mening for dem… Hvad tænker du?

    • Jeg vil lige tilføje, at når lægerne, i forbindelse med hans indlæggelse, har spurgt ind til hans vejrtrækning, når han har været syg og forkølet, så lyder det som om han altid har haft tendens til astma, uden at vi var klar over det. Han har ofte lydt som et pivedyr krydset med en kaffemaskine… så hvis han altid har haft astmatendens, har han vel også altid haft dårlig iltning og dermed giver det, for mig at se, mening at hans ilt er gået til hjerne og organer fremfor muskulaturen i lemmerne (som så har trukket sig sammen). Giver det mening for dig, at man kan få så stærke smerter i lemmerne, og særligt haserne, af dårlig iltning?

      • Kære Sisse

        TAK for din gode beskrivelse og gode spørgsmål. Først vil jeg sige, med risiko for at være negativ overfor lægerne, at de desværre slet ikke (eller meget lidt) andvender den viden de har omkring åndedrættets betydning for kroppen generelt. Enten har de glemt det, hvordan kroppen fungerer, iltes mv. Eller de er simpelthen lullet så meget ind i medicinens og naturvidenskabens verden, at de glemmer, hvordan den vigtigste kropsfunktion påvirker kroppens sundhed og heling for både krop og sind. Det er super kedeligt, og det er meget ærgerligt for den behandling, de fleste mennekser bliver tilbudt ifm stort som småt.

        For så at svare bedst muligt på dit spørgsmål, vil jeg starte med at sige, at din søn sagtens kan have udvilket disse smerter på baggrund af dårlig iltning. Ud fra det du beskriver, lyder det til, at hans åndedrætssystem ikke har udviklet sig som det burde helt fra start, altså fra fødslen. Vi fødes med et “ikke modnet” åndedrætssystem, og fødslen igangsætter udvilingen af dette. Dvs. vi må ikke tro, at en nyfødt baby trækker vejret, som vi alle burde. Læs dette indlæg

        Hvordan er din søn født? Vaginal fødsel, kejsersnit, hurtigt, langsommeligt, let, kompliceret??? Hvordan var din graviditet? Let, besværet, stressende, glad, eller??? Alt dette har betydning for, hvordan åndedrætssystemet starter ud og har af vilkår for udviking…

        Svaret på dit spørgsmål: Giver det mening for dig, at man kan få så stærke smerter i lemmerne, og særligt haserne, af dårlig iltning?
        JA, det gør det absolut! Men der er mere end dette til sammenhængen…

        Jeg fornemmer, at din søn er astma medicineret? Jeg tænker nu på, hvordan din søn mon har det og fungerer idag? Har han det bedre? Trækker han vejret bedre? Har I fået den rette hjælp? Det er MEGET vigtigt, at igangsætte et behandlingsforløb for ham, hvor hans krop og nervesystem får hjælp til at trække vejret bedre, og at reparere de andre ting, han måtte slæbe rundt på. Jeg kan anbefale dig nogle helt konkrete ting, men lad mig først lige høre, så jeg råder mest kvalificeret.

        Du kan hjælpe din søn rigtig meget, men lad mig høre en status, hvis du har lyst :)

        Tanker til ham og Jer ?

  • Kære Lotte
    Tusind tak for dit svar. Min søn blev født vaginalt og forholdsvis ukompliceret i forhold til andre krigshistorier, jeg har hørt rundt omkring. Men jeg havde plukkeveer hvert 10. minut i et døgn og derefter veer i 1 1/2 døgn, som var ret uregelmæssige, men da jeg endelig kom på fødestuen tog det kun 3 timer før han var født. Eneste ubehagelige under selve fødslen var klyx’en, som fik mit tarmsystem til at gå helt i kramper, men som helt sikkert også satte gang i resten. Selve graviditeten var hård, fordi jeg fra 8. uge havde voldsomme iskias-/piriformissmerter, som betød at jeg kom grædende hjem fra arbejde. Det tog noget af glæden :( Jeg var også ret økonomisk stresset under graviditeten og derfor bekymret, for ikke at sige angst, for fremtiden.

    Min søn har som sagt lige været indlagt med et astmaanfald for to uger siden. Det var første indlæggelse nogensinde, og forhåbentlig sidste. I den forbindelse blev han erklæret astmatiker og blev sat på forebyggende inhalator morgen og aften samt fik en inhalator til akutmedicinering, som vi også bruger ind i mellem. For 1 1/2 år siden fik han konstateret husstøvmideallergi, og det var en kombination af allergien og mælk, der fik ham vippet over i astmareaktionen. Det er min overbevisning! Han har aldrig kunnet tåle mælk, fik mellemørebetændelser og væske i ørerne af det fra han i ca 9 mdr alderen fik sin første flødeskum nogensinde. Derfor har vi fra 0-4 år holdt ham helt fra mælk hjemme, og han fik det kun, når vuggestue og børnehave glemte, at han ikke måtte få det – og reaktionen var der med det samme hver gang. De sidste 3 år har vi slækket på mælkeafholdenheden, fordi det gik godt. Men for nylig gik det op for mig, at hans allergi bliver meget værre, når han får mælk. Vi droppede derfor igen den smule mælkeprodukt han ind i mellem fik – lige indtil et par dage inden astmaanfaldet, hvor noget familie et par dage i træk “forkælede” ham med mælkechokolade og pasta med ost på. Så gik allergien amok og efterfølgende astmaanfaldet…

    I løbet af de to uger, min søn har fået astmamedicinen, har han klart fået det meget bedre, end han længe har haft det. Han kan ikke bare følge med men også løbe fra sine venner, og så er han begyndt at lege, når han er hjemme, frem for at ville have iPad eller tv hele tiden. Han er meget gladere. Men han får stadig ondt i mave, ben og arme – måske går det over, når den forebyggende medicin begynder at virke? Det kan vist tage op til 6 uger.

    Hvis du har anbefalinger, vil jeg blive super glad for at høre dem :)

  • Kære Lotte
    Jeg kan ikke længere se dit sidste svar på vores korrespondance herinde. Det er jeg ked af, fordi du gav et virkelig godt svar og nævnte en masse personer, jeg kunne kontakte. Desværre fik jeg aldrig kopieret dit svar, fordi jeg regnede med at kunne se det herinde. Måske vil du ikke have dit svar herinde, og fred med det. Men du skrev bl.a. om en healer, som jeg ikke kan huske navnet på, så vil du ikke sende hendes navn til mig? Tak ❤️

    • Kære Sisse – Godt du skriver! Der er sket det, at jeg i skifte på min hjemmeside, har mistet svaret her… så jeg sætter det lige ind igen herunder:

      Hej igen Sisse
      1000 TAK for din meget fine beskrivelse af din søn. Selvom han nu får hjælp fra medicinen, vil jeg MEGET anbefale, at han kommer igang med at blive hjulpet gennem kroppen og nervesystemet. Jeg er ikke den rette, men han skal til nogen, som kan noget ganske bestemt.
      1. i første omgang vil jeg anbefale, at du tager kontakt til kiropraktor Lene Munck, som ikke arbejder som en almindelig kiopraktor, men kan noget helt specielt. Du finder hende her http://www.godryg.dk, udelukkende med kontaktinfo. Hun er også i Nivå. Hvis det er for langt væk, kan hun helt sikkert råde dig til, hvor du skal gå hen ellers… Du kan også læse lidt om hende her http://xn--frogefter-l8a.dk/beretning-fra-en-behandling/
      2. han skal have undersøgt og optimeret ift hans kost, da der er SÅ meget at hente her… Der er forskellige muligheder, men jeg har succes med denne klinik http://www.secondopinionclinic.dk Hvis det også er for langt væk, så kan de nok råde til andet. Ellers har jeg hørt godt om hende her http://www.optinut.dk/index.php?id=643. relateret til graviditeten og fødslen, vil jeg MEGET anbefale at lade ham få et forløb hos hende her http://rikkewriedt.dk/ Det er MEGET værdifuldt.
      4. Herfra skal han også have nogle konkrete teknikker relateret til sit åndedræt, men ovenstående skal tages fat om aller først.
      Jeg ved, at det er en stor mundfuld, og at medicinen er den “letteste vej”… Helt personligt kender jeg, hvor hårdt detr er at gå den svære vej med børnene. Men jeg kan til gengæld også sige, at det er her det rykker, og en mega gave for din søn og Jer ??

      Og dette havde jeg også skrevet:
      Kære Sisse – det var så lidt! Og jeg syntes det er MEGET gode overvejelser. Vil lige give dig et link til hende her, hvor jeg kan arnebfale en “Kernehealing”, som er en engangsforestilling http://marianne-lane.dk/ Mange kærlige hilsener til Jer :)

      Pøj pøj, med det 💛💛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *