astmaFlere og flere børn får i en meget tidlig alder at vide, at de har astma.

Med dette skriv ønskes at motivere forældre og deres børn til at tage udnytte kroppens egne funktioner, fremfor ukritisk at acceptere medicin som eneste løsning på astma.

Med en forbedret vejrtrækning kan både børn og deres voksne behandle langt de fleste astmatiske problemer – ved enten at have brug for mindre medicin eller blive helt fri for medicin.


Tal fra astma-allergi.dk:

  • Ca. hvert 3. barn under tre år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis
  • Ca. hvert 3. barn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma. I alt har 8-10 % af skolebørn i Danmark astma.
  • 80 % af skolebørn med astma har også allergi, der kan udløse eller forværre symptomerne.
  • Mellem 250.000 og 300.000 voksne danskere har diagnosen astma.
  • Astma er en kronisk sygdom. Det betyder, at du kan have perioder uden symptomer, men de fleste får tilbagefald på et eller andet tidspunkt i løbet af livet.

Cellerne spiser ilt
Det er sådan, at vi indånder ilt, som er vores vigtigste brændstof til cellerne. Vores celler spiser ilt som det vigtigste næringsstof. Populært sagt skal 90% af vores energi komme fra ilt, altså åndedrætsfunktionen. Hvis du ikke ilter din krop effektivt nok, dvs. ikke får tilstrækkelig stor mængde ilt til rådighed hver dag, må kroppen finde ud af at overleve med det, som den har til rådighed. Kroppen er intelligent, så den prioriterer bogstaveligt talt at sende ilten derhen, hvor den er vigtigst. Det vigtigste for kroppen er hjerne, hjerte og organer. Musklerne i fx benene er slet ikke vigtige i denne prioritering – du kan sagtens overleve med trætte ben, om end det er meget ubehageligt.

Ovenstående tilstand befinder mange børn sig i, dvs. en tilstand med ineffektiv iltning af deres krop. De oplever hermed mange forskellige symptomer, som fx træthed, let udmattelse, let forpustet, hoste, ondt i maven og meget andet. For nogle børn udvikler det sig til astma symptomer, hvilket er meget ubehageligt og kan udvikle sig til et socialt og adfærdsmæssigt problem. Derfor går man som forældre naturligvis til lægen med sit barn, og mange får herved hjælp fra medicin.

Hyperventilation og astma
Når vores vejrtrækning ikke er optimal, finder helt konkret en fysiologisk proces sted i kroppen. Der opstår en ubalance imellem ilt og kuldioxid i blodet, som også findes hos personer med hyperventilation og astma. Astma og hyperventilation hænger tæt sammen. Personer med astma har oftest en kronisk tilstand af skjult hyperventilation, som kommer synligt til udtryk, når den forværres i forbindelse med et astma anfald.

Populært sagt trækker astmatikere vejret for meget og ineffektivt. De overilter populært sagt kroppen.  Det giver sig udslag i en ubalance imellem ilt og kuldioxid, der sætter sig en kronisk skjult hyperventilation. Musklerne spænder, hjernen fungerer dårligere, tendens til svimmelhed og træthed er bare nogle af de mange symptomer, der følger denne ubalance.

Når ubalancen er tilstede trækker luftvejene sig sammen, hvilket en person med astma vil mærke med det samme. Når kuldioxidniveauet falder i kroppen, sker overleveringen af ilt til kroppens muskler, organer mv. rigtig dårligt. Der skal være en vis koncentration af kuldioxid til stede, for at ilten frigives til cellerne. Det nytter altså ikke at overilte systemet, for man kan ikke bruge det til noget, hvis niveauet af kuldioxid ift. ilt er for lavt. Det resulterer altså i dårlig passage i luftvejene og dårlig iltning af kroppen.

”Det gælder ikke om at trække vejret mere, men at gøre det bedre!”

Udåndingen
For alle astmatikere gælder det ikke bare om at ånde ind, men snarere at fokuserer på udåndingerne. Ofte er en astmatiker meget dårlig til at tømme sine lunger igen. Med en bedre udånding, altså balance imellem ind og udånding, får man det med det samme bedre.

Det gælder IKKE om at presse luften ud med kraft og brug af mavens muskler. Udånding skal være en afslapning og kroppen skal ligesom folde sig ind igen, efter den på indåndingen har foldet sig ud. På den måde tømmes lungerne naturligt og balancen imellem ilt og kuldioxid opretholdes lettere.

Udåndingen bør være lidt længere end indåndingen. Det er også en måde at arbejde med udåndingen på. For nogle kan det være en hjælp at lave lidt modstand på udåndingen gennem munden eller struben. Det er dog ikke en måde, det er meningen, at man skal gå og trække vejret på i det daglige.

Balance i åndedrættet
Det gælder altså om at få balance i åndedrættet, balance imellem ind og udåndinger – og balance imellem ilt og kuldioxid. Måden at gøre det på er, at arbejde med åndedrætsøvelser. Der findes mange forskellige metoder til at bedre åndedrætsfunktionen, som alle er meget virksomme.

”Træk vejret bare lidt bedre, og få det med det samme meget bedre!”

Vær opmærksom på stressorer
Vær opmærksom på, at der er mange faktorer, som kan påvirke vores vejrtrækningsfunktion. Noget af det helt klassiske er stress i hverdagen, fysisk som mentalt. Der er i dag stor risiko for, at man som barn bliver stresset. Vær opmærksom på de mere skjulte stressfaktorer, som fx intolerans overfor en fødevare som gluten, mælk eller alt muligt andet.

Al stress fører til en forandret vejrtrækning, og giver sig udslag i den omtalte ubalance imellem ilt og kuldioxid, der fører til hyperventilation, forsnævrede luftveje, dårlig iltning og måske astma. 

Behandlingsmetoder
I Danmark er medicin noget nær den eneste behandlingsmetode af astma. Det er en stor skam, at det danske sundhedsvæsen ikke kender til virkningen af at få en bedre vejrtrækning relateret til astma. I mit daglige virke oplever masser af mennesker få det bedre med deres astma, når de arbejder med at få en bedre vejrtrækning. Det drejer sig om helt enkle teknikker, som kan læres på forskellig vis. Nogle vælger at købe en af mine bøger, andre en dvd – og nogle vælger at gå hele vejen, og komme ind til vores holdtræning for åndedrættet eller som det bedste den individuelle åndedrætsterapi.

Mange kan hjælpe sig selv derhjemme, hvor andre har brug for bare nogle få ganges personlig guidning, for at finde nøglen, der lige præcis gør forskellen og dermed giver effekten – det kan være forskelligt fra person til person.

Et håb…
Håbet med denne artikel og oplysning om emnet er, at I derude forsøger Jer af kroppens vej, før medicinen  – eller i hvert fald sammen med medicinen. Hensigten er  IKKE at afholde nogen fra at modtage medicin, da det kan være en nødvendighed i de slemme astmatiske tilfælde. Men tværtimod opfordre til, at arbejde med åndedrætsfunktionen, da det er noget af det mest virkningsfulde ift. behandling af astma.

Få hjælp med det samme!
Lotte Paarups lydfil (mp3) Lær at stresse ned med dit åndedræt, arbejder enkelt og konkret arbejder dit åndedræt. Og øvelserne er super at arbejde med, hvis du har brug for en bedre balance og ro i din vejrtrækning.

Mange med astma kan nå langt ved selvtræning, men lige så mange har brug for lidt personlig guiding i at komme ud af de dårlige vaner, og ind i en bedre rytme i kroppen. Det kræver ofte kun et par enkelte sessioner hos en person, der har forstand på at guide et godt og naturligt åndedræt.

Lotte Paarup og hendes kolleger tilbyder både individuel konsultation og små hold.