Mine råd til brug af mundbind og din vejrtrækning

Et mundbind er for de fleste mennesker ikke ligefrem åndedrættets bedste ven
At benytte et mundbind er en kunst at kunne, og har du den mindste udfordring med dit åndedræt, gør er et mundbind det ikke bedre, tværtimod.

Jeg har tænkt meget over denne øgede brug af mundbind, som for mange er en udfordring fysisk såvel psykisk.

Burg af mundbind kan for alvor starte og forværre mundånding. Det kan forværre symptomerne for alle, der ligger indenfor kategorien af luftvejs udfordringer, såsom fx astma og KOL. Men også indenfor det psykiske felt er brug af mundbind en udfordring. Personer der er udfordrede med fx angst, vil kunne opleve en forværring og blive virkelig udfordrede med et mundbind.

Hører du til de omtalt målgrupper, eller andre som er udfordret med åndedrættet, bør du i høj grad øve dig og have bevidsthed og fokus på dit åndedræt, hvis du skal bruge mundbind.

Når alt dette er sagt, så er jeg IKKE dommer over, om du/vi skal bære mundbind eller ej, det overlader jeg til andre. Men set ud fra en åndedrætsvinkel, er jeg ikke fan af mundbind. Ift. at beskytte sig selv og andre, kan det have en effekt.

Formålet med dette indlæg er udelukkende at give dig mine bedste råd til at navigere med åndedrættet ved brug af mundbind.

Fysisk og psykisk følge
Udover at de fleste, som ikke er vant til at bære mundbind, vil føle det ubehageligt, vil mange vil opleve, at munden bliver primær luftvej og åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk. Kroppen er nu i en fastlåst hyperventilation med dårlig iltning og langt større aktivitet i vores kæmp-eller-flygt system.

Det at vi ikke kan aflæse mennesker omkring os er en helt anden udfordring. Vi er afhængige af at føle os trygge, for at vores nervesystem kan holdes i god balance. Når vi ikke kan aflæse andre menneskers ansigtsudtryk, kan vi hurtigt komme i uføre… dvs. vores nervesystem tolker måske et andet menneske som uvenligt og dermed som en fare, uden slet ikke at være det. Dette er ikke hensigtsmæssigt for dit åndedræt.

LUK MUNDEN OG ÅND GENNEM NÆSEN
Med rolige og langsomme åndedrag.

For nogle kan det også være en hjælp at ånde UD gennem munden, langsomt som om du lavede lidt modstand eller mindre passage mellem afspændte læber. Fortsat IND gennem næsen.

FOKUSER PÅ ROLIGE ÅNDEDRAG OG LANGE UDÅNDINGER
Også selvom din krop siger noget andet… skal du fokuserer på at trække vejret langsomt, roligt og med lange udåndinger.

Bliver du dårlig?
Så er mit bedste råd at gå udenfor med det samme… i fri frisk lift og ånde indtil du føler dig lidt normaliseret, så du igen kan påføre mundbindet.

Der er en del snak om risikoen for at ophobe CO2 i kroppen ved brug af mundbind. Fordi du igen indånder meget af den CO2, du lige have åndet ud. Fakta er, at balance imellem ilt og kuldioxid er super vigtigt for, at du trækker vejret fornuftigt, og du har det godt. Hvad enten CO2 er forhøjet eller formindsket, som vi normalt taler om uden brug af mundbind, den almindelige tilstand af skjult hyperventilation.

Med mundbind taler man om, at CO2 bliver forhøjet ift. O2, og herved opstår ubalancen og ubehaget på mange forskellige virkelig ubehagelige måder. Diskussionen går på, hvor vidt det egentlig er en reel mulighed med mundbindet, da det jo ikke slutter så tæt, men der absolut er passage af luft. Skulle du opleve dette, jamen så er der kun én akut ting at gøre, nemlig at tage mundbindet af og trække vejret godt og frit.

Ved brug af mundbind over tid, vil du også kunne øge din tolerance for kuldioxid. Dette gøres fx også gennem åndedrætsteknikker, hvor man benytter såkaldt ”vejrholdning”, hvor man holder kortere eller længere pauser.

Andre tanker i spil…
Der er også mange andre tanker ift brug af mundbind, når man læser og lytter til mange forskellige vinkler i denne tid.

Nogle taler om høj grad af fugt, der åndes tilbage i lungerne ved brug af mundbind. Dette kan være et problem for alle med lunge og åndedrætsproblematikker, i høj grad for personer med KOL og astma.

Der er også tanker omkring bakterier of virus, der for alvor vil blive indåndet, hvis du allerede har dem, ved brug af mundbindet.

SKAL du bruge et mundbind?
Så kan du også se det som en unik mulighed for at få fokus på din vejrtrækning, lære den bedre at kende og træne evnen til at kontrollere dit åndedræt. Det kan måske ligefrem blive et træningsredskab?

Kommentarer

  • Tak for din dejlige mail om mundbind,jeg har faktisk oplevet det ubehag det er at ha det på og undgår helst. Jeg træner meget på at trække vejret igennem næsen og det går for det meste fint,men ved anstrengelse kommer munden sommetider i brug. Jeg har tænkt meget på hvorfor man skal have medicinen ind igennem munden (når man som jeg får trækvejretmedicin) Ville det ikke også være bedre igennem næsen?? Og når jeg er til det årlige lægekontrol med vejrtrækningen er det også igennem munden,- jeg kan ikke sådan lige få det til at hænge sammen,men det er nok bare fordi jeg ikke forstår det.

    • Kære Kirsten, sikken gode spørgsmål! Jeg vil IKKE være klog på lægernes valg af luftvej i relation til medicin og kontrol, som du beskriver. Men jo, i min optik ville det være langt bedre at benytte næsen som vejen ind med medicin. Og ift test af lungefunktion, som du nok har prøvet, så tester det jo udelukkende din evne til at ånde gennem munden… og det er lidt grotesk. For det siger jo så i virkeligheden meget meget lidt om en persons åndedrætskapacitet. Tak :)

  • Så fint at du har fokus på at vi oplever mennesker som uvenlige, når vi ikke kan aflæse ansigtsudtrykket.

  • Tak Lotte – for din jordbundne og sunde fornuft. Et kæmpe plus i en skør tid at lytte til ægte håndværkere der ved hvad de taler om og som har hånden på hjertet.

  • Jeg brugte mundbind, da jeg kom tilbage på arbejde i april. Men efter 14 dage måtte jeg opgive, fordi jeg simpelthen fik voldsom åndenød og stærk trang til at gå ud og trække luft midt i behandlingen af en klient. Det var så væmmeligt, og jeg blev rigtig bange! Flere har antydet at det skyldtes uerkendt angst, men jeg føler mere, at jeg blev angst, fordi jeg oplevede ikke at kunne få vejret ordentligt – og jeg har ikke oplevet det siden. Jeg lagde mærke til, i dagene op til, at jeg trak vejret mere gennem munden, og at det føltes meget fugtigt under mundbindet – jeg fik også voldsom kløe i huden, der hvor ddn var i kontakt med mundbindet.
    Jeg er IKKE fan af de mundbind og mener, på baggrund af mine egne erfaringer, at det kan gå rigtig galt uden den rette vejledning! Derfor er jeg glad for, at du forsøger at give et par råd 🙏 Jeg har netop overstået et 8-ugers kursus i bevidst vejrtrækning, og jeg tænker at jeg kan bruge min nye viden, hvis jeg på et tidspunkt skulle blive tvunget til at bruge mundbind igen.

  • Sisse
    Måske prøv at få fat på N95 masker. De er bedre og er form støbte. Så der er et hulrum foran din næse og mund. Som muigvis gør dem nemmere for dig at bruge…prøv at google dem. de er nok lidt dyrerer…

  • Jeg er fornylig blevet opereret pga en brækket næse og har formindsket luftpassage gennem næsen, samtidig med at jeg lider af kronisk allergi, der gør at min næse altid er mere eller mindre tilstoppet og kun med stort besvær kan trække vejret med mundbind på. Da min opererede næse samtidig ikke må blive udsat for tryk før den er helet helt, har jeg pt. ikke mulighed for at rejse med tog og bus, hvilket er en hæmsko i min hverdag. Påbudet om brug af mundbind er til stor gene for mange mennesker i hverdagen.

  • Jeg har det virkelig dårligt med mundbind på. Jeg bliver svimmel. Prøver at trække vejret stille, men det hjælper ikke. Prøver at lukke munden.. hjælper heller ikke. Jeg er SÅ KED AF MUNDBIND. Jeg er 66 år gammel !

  • Michael Schultz

    Mundbinds fysiologiske negative effekter på kroppen:
    Antallet af studier er uoverskueligt, så kun et par enkelte medtages her:
    HUDREAKTIONER:
    1. “109 (35,5%) af de 307 ansatte, der brugte masker, rapporterede regelmæssigt acne (59,6%), ansigtskløe (51,4%) og udslæt (35,8%) fra N95-maskebrug. 64 (21,4%) af de 299, der brugte handsker, rapporterede regelmæssigt tør hud (73,4%), kløe (56,3%) og udslæt (37,5%).
    Anvendelsen af personlige værnemidler er forbundet med en høj grad af bivirkninger.
    Der er behov for at finde egnede alternativer til berørt personale og tilskynde personalet til dermatologers rolle i deres pleje”.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17026695/

    ØGET RISIKO FOR INFEKTION:
    1. ”Denne undersøgelse antyder, at langvarig brug af ansigtsmasker fremkalder åndedrætsbesvær ved anstrengelse og overdreven sveden omkring munden hos
    sundhedspersonalet, hvilket resulterer i dårligere arbejdsevne og øget risiko for modtagelighed for infektion”.
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7490318/

    2. “Da tilfælde af COVID-19 stiger med eksponentiel fart, frygter vi, at dermatoseinduceret hududbrud og irritation og hyppig berøring af ansigt på grund af sidstnævnte kan øge eksponeringen og indtrængen af SARS-CoV-2-infektion
    hos sundhedspersonale”.
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7272982

    Sammenfattende kan sundhedsfagligt konkluderes:
    1. Masker standser med største sandsynlighed ikke virus, men er udviklet mod bakterier
    2. Viruspartikler er så små at de kan gå fra lunger til blodbane
    3. Masker og mundbind skaber stillestående luft foran mund og næse, med risiko for bakteriel irritation af hud og slimhinder
    4. Det forhindrer den varme udåndingsluft i at stige opad, blæse væk eller sikring af frisk indåndingsluft ved hoveddrejning, og dermed frisk ubrugt indåndingslufts fri passage
    5. Det kan medføre øgning af genindåndet CO2, jo mere sammenhængende brug, jo værre
    6. Det kan skade lungefunktionen, gøre de respiratoriske muskler kontrakte (stive) og hos følsomme personer øge risikoen for vand i lungerne
    7. Samtidig kan CO2-afgiftningen via lungerne påvirkes så CO2 akkumuleres i lunger og blod
    8. Det kan medføre forsuring af blodet (fald i PH-værdi)
    9. Det kan skade de metaboliske processer i kroppen
    10. Det kan svække immunfunktionen
    11. Hertil skal lægges evt. skader fra bakterier og fibre fra maskerne, både i lunger og på hud
    12. Det er derfor at Arbejdstilsynet har regler om masker der KUN anbefales ved arbejde i
    FARLIGE omgivelse (fx asbeststøv) og kun i nøje tidafgrænsede intervaller
    13. Masker kan være overfladebehandlet med kemikalier, indeholder fibre og nanopartikler og mikroplast der indåndes
    14. Udenlandske læger ER begyndt at indrapportere mundbindrelaterede bakterielle lungebetændelser, også hos yngre:
    https://en.shafaqna.com/216433/medical-doctor-warns-that-bacterial-pneumonias-are-on-the-rise-from-mask-wearing/

  • Helge Rasmussen

    Pneumokokker er en type af bakterier, der normalt via immunforsvaret udskilles gennem udåndingsluften.

    SSI skriver på hjemmesiden,Pneumokoksygdom:
    De alvorligste sygdomme, der forårsages af pneumokokker, er pneumokokmeningitis og pneumokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller på samme tid. Under ét kaldes disse manifestationer af pneumokokinfektion for invasiv pneumokoksygdom, IPS.

    Hvordan rimer det med at samme Statens Serum Institut gennem 1½ år har anbefalet mundbind, som ophober pneumokokkerne i mundbindet, hvorfra de RETURNERER TIL LUNGERNE og øger risikoen for alvorlige sygdomme?

    https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/p/pneumokoksygdom

    Hvilke sygdomme er pneumokokker årsag til?
    Pneumokokker kan forårsage infektion og dermed sygdom, hvis de bliver indført i områder af kroppen, hvor der normalt ikke er bakterier. Det drejer sig om øjet og mellemøret, hvor de indføres gennem det eustatiske rør, der fører fra mellemøret til den bagerste ydre væg af næsehulen på grænsen til næsesvælget. Det drejer sig endvidere om næsens bihuler (bl.a. kæbehulerne og pandehulen), som har åbninger til næsehulen, og det drejer sig om luftrøret og bronkierne, som fører ned til lungerne (til alveoler).
    Når pneumokokkerne kommer ind i øjet, mellemørerne eller bihulerne, ofte forudgået af en forkølelse (forårsages af virus), giver de øjenbetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse. Når pneumokokkerne kommer ned i bronchierne og lungerne, giver de infektiøs bronchitis og lungebetændelse.
    Fra disse infektioner kan pneumokokkerne en gang i mellem føres videre over i blodet og give blodforgiftning (sepsis) eller til hjernehinderne enten fra mellemøret eller fra blodet og give meningitis.
    En sjælden gang kan pneumokokkerne fra blodet slå sig ned i en knogle eller et led og give knoglemarvsbetændelse eller ledbetændelse. Yderst sjældent kan pneumokokkerne slå sig ned på hjerteklapperne og give hjerteklapbetændelse (endocarditis).

    https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/pneumokokinfektioner.htm

  • Jeg har læst en del omkring mundbind og har fået et klart indtryk af at det IKKE må bruges når det bliver fugtigt. Udover at den “formodede” effekt bliver ødelagt fluks, skulle risikoen for bakterier for god vækst øges. Er det korrekt, i dine øjne? Jeg finder det lidt frustrerende at se folk rejse rundt ude i regnen med mundbind på… Hvis det er korrekt at de øger risikoen for eksempelvis bakteriel lungebetændelse som nogle studier hævder, så er det jo noget møg (især for os kronikere som har siddet ALT for længe på venteliste til behandlinger og undersøgelser!)

    • Hej Majbrit, jeg kan kun medgive min frustration. Jeg ser også flere og flere udfordringer med mundbindet… Så tilslutter mig, at der er en række udfordringer ift det vi sender retur til luftevejene…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *