Stop nu den snorken!

Der er helt sikkert mange af Jer derude, der enten selv snorker, eller som har en partner eller børn, der snorker. Læs med!

Først skal vi slå fast, at det IKKE er meningen, vi skal snorke. Det er ikke noget, vi skal overse og tænke på som normalen. At snorke er et tegn på, at noget IKKE fungerer optimalt. Det handler om åndedrættet i langt de fleste tilfælde.

Nogle oplever også at få diagnosen søvnapnø. Det betyder, at du har perioder af din søvn, hvor du ikke trækker vejret overhovedet.Søvnapnø og snorken er tæt forbundet. Også her skal vi kigge på åndedrættet, da en ikke optimal funktion er hyppig årsag til søvnapnø.

Ovenstående indikerer, at du faktisk kan afhjælpe og måske helt slippe af med din snorken og/eller din søvnapnø, hvis du forbedrer dit åndedræt? Det er netop hvad du kan!

Mundånding og hyperventilation
Mundånding og hyperventilation er de to vigtigste faktorer at kigge på, når vi taler om en ikke optimal vejrtrækning koblet til snorken og søvnapnø.

Det typiske skjulte hyperventilation forstyrrer i høj grad dit åndedræt, også når du sover! Er din vane at ånde gennem munden, enten som standard eller så snart du skal gøre noget, er dette måske årsagen til din hyperventilation. Og meget klart koblet til din snorken.

Du skal derfor have arbejdet på at få lukket munden, både dag og nat. Så du igen bruger næsen til at ånde igennem, sådan som den er designet til. Dette vil i første omgang forbedre din skjulte hyperventilation.

Derudover skal du have arbejdet, med det vi kalder mekanikken i åndedrættet. Det kan beskrives på mange måder, men helt konkret er det, måden du trækker vejret på. Dvs. den helt konkrete måde, du bruger din åndedrætsmuskel på.

Der er mange indlæg her på åndedrættet.nu, hvor du kan lære og læse og se om dette. Begynd med lydfilen, du modtager ved tilmelding til nyhedsbrevet. Her bliver du i første omgang klogere på, hvordan dit åndedræt rent mekanisk fungerer lige nu.

Sleep Tape eller Anti snorke strop om natten
Udfordringen er størst om natten, da du absolut ikke kan bruge din bevidsthed her på at lukke munden. Her kan det være en stor fordel i en periode at anvende Sleep Tape eller en Anti snorke strop. Begge vil hjælpe dit nervesystem med at forstå, at det er sikkert, trygt og ret smart at holde den mund lukket, når du sover.

Stop snorken, søvnapnø og søvnløshed
– en bog fra Buteyko metoden, der fokuserer på dit åndedræt og snorken.
Der er faktisk skrevet en bog, der fokuserer på snorken, søvnapnø og søvnløshed.

Den første del af bogen indeholder selvhjælpsinstruktioner til hvordan du korrigerer din vejrtrækinng. Anden del af bogen dokumenterer videnskaben og undersøgelser, der forbinder utilstrækkelig vejrtrækning med snorken, søvapnø og søvnløshed. Teknikkerne er lige så velegnet for voksne som teenagere og børn.

Du kan læse mere om bogen og købe den her

På dette videoklip (på Engelsl) får du også en rigtig fin guide til, hvordan du kan vende dit åndedræt fra mund til næse. Du bliver også opmærksom på forskellige faktorer, der kan spille ind ift at udvikle mundånding.

Kommentarer

  • Søvnapnø er en livstruende lidelse, og efter min mening ikke noget at spøge med eller evt. sammenblande med harmløs snorken. Se med her og bliv oplyst: https://youtu.be/6xkWkhDRD5w kh PerLeth.dk

    • Kære Per, tak for din fine video, som beskriver super fint, hvordan iltningen dropper ved en vejrtrækning, der skifter som ved søvnapnø problematikken. Jeg undrer mig dog lidt over, at “Ivan småsnorker fredeligt”. Snorken er ikke fredeligt, dvs mundånding er absolut ikke godt. Mundånding er netop forud for søvnapnøen. Jeg syntes, det er kedeligt på den måde at tale om søvnapnø som værende “skæbne-betinget” for den enkelte. Søvnapnø er en åndedræts dysfunktion, og som giver en lang række uhensigtsmæssige sundhedsmæssige følgeproblemer for den enkelte. MEN søvnapnø kan afhjælpes! Og for de fleste kan det forsvinde. Det er mit vigtige budskab, at der ER noget at gøre… også andet end at blive forbindet til en maskine resten aflivet. Jeg er så absolut enig i, at det skal opdages! De fleste mennesker med søvnapnø er i forvejen det jeg kalder for en hyppig “mundånder” om dagen også. Jeg opfordrer kraftigt til at alle med mistanke om søvnapnø, opsøger hjælp hos en åndedrætsterapeut. Tak for dit input :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *