Mere banebrydende forskning

Igen er videnskaben med til at manifestere, hvor kraftfuldt det åndedræt er, og at vi IKKE kan overse det! Derfor fik dette studie en tydlelig plads i min kronik, som bev bragt i Politiken den 6. marts 2023.

Det dokumenterer ikke alene åndedrættets magt over vores mentale sundhed, men i høj grad også det faktum, at intet kan løses i hovedet alene. Kroppen og nervesystemet SKAL inddrages.

Det førende og mest ansete universitet med fokus på åndedræt, californiske Stanford University, er netop kommet med et nyt åndedrætsstudie, der viser at mennesker dagligt med fem minutters åndedrætsøvelser kan sænke stressniveauet og forbedre humøret.

Selve den daglige øvelse, der kan afhjælpe nervøsitet og angst sker bl.a. ved at arbejde med udåndingerne, hvor der skabes en balance mellem ilt og kuldioxid. Hvormed vi iltoptager bedre og gør at vi nemmere lander i vores ro-tilstand.

Dette studie alene burde være inspiration nok til, at politikerne og sundhedsstyrelsen bruger deres sunde fornuft og søger veje til, at opprioritere åndedrættet i vores samfunds arbejde mod stress og mental mistrivsel.

Så sent som i november lød det i en pressemeddelelse fra forskere på Århus Universitet således: ”Vores studie tyder på, at hjerne og vejrtrækning er tæt forbundne på en måde, som rækker langt ud over bare ren overlevelse, nemlig ved også at have indflydelse på vores følelser, vores fokus, og hvordan vi kan forholde os til verden omkring os. Vores model antyder, at der i hjernen er en fælles mekanisme, som knytter vejrtrækningsrytmen med netop følelser og fokus”. En konklusion, der i høj grad bekræfter åndedrættets mange funktioner. Se det omtalt her!

Nedenfor refererer jeg udelukkende til og fra studiet på Stanford i USA…

Studiet havde 108 deltagere, som blev tilfældigt inddelt i to grupper:

  • En, der lavede forskellige åndedrætsøvelser
  • En gruppe, der lavede mindfulness og meditation

Resultat viste, at de der lavede en fem minutters åndedrætsøvelse om dagen i en måned, oplevede en betydelig større stressreduktion og daglige forbedringer i deres psykiske og fysiske helbred, end dem der mediterede.

Det ser du til at:

  • Daglig 5-minutters åndedræt forbedrer humøret og reducerer angst
  • Åndedrættet forbedrer humør og fysiologi mere end mindfulness og meditation
  • “Cyclic sighing”, det cykliske suk, eller det fysiologiske suk (stimulerer lange udåndinger) er mest effektiv til at dæmpe stress og angst (af de øvelser som blev inddraget)

Der er naturligvis brug for endnu mere forskning på området.

Her kan du læse rapporten og den oprindelige kilde Brief structured respiration practices enhance mood and reduce physiological arousal

Herunder kan du lytte til øvelsen der omtales: Cyclic sighing, det cykliske suk, eller det fysiologiske suk.

Kommentarer

  • Lene Aagerup

    Tak for spændende artikel. Er der mon kun lyd på guidningen eller gør jeg noget galt?

  • Kiss May Brandstrup

    Efter indånding, tager han så et ekstra lille et – inden udånding ? eller symboliserer lyden blot et “hold vejret” ?

  • Aagerup Lene

    Jeg ville rigtig gerne lave den 5minutters øvelse, men jeg forstår desværre ikke hverken tegningen og lydfilen. Jeg har ellers læst det hele igennem. Lydfilen hedder cyclic sighing, men det hedder det ikke på tegningen. Det hører måske ikke sammen? Undskyld, jeg er tungnem;)

    • Kære Lene, du er slet ikke tungnem! De benytter forskellige termer for samme, “cyclic sighing” eller “physoilogical sighing”. Måske det er der, at du bliver forvirret? Videon giver lyden til, hvordan det fysiologiske suk, der omtales lyder :)

  • Agnete Exner

    hej Lotte
    Stærkt arbejde du laver omkring åndedrættet…og i det hele taget. Tak!
    Den video der følger med artiklen, lader ikke til at instruere i det fysiologiske suk, men vist snarere cyclic hyperventilation. Der er en del kommentarer omkring dette i kommentarsporet.
    Som jeg forstår det fysiologiske suk er det rolig indånding, et ekstra nøk og derefter rolig udånding der er længere end indåndingen. det er ikke det han gør i videoen.
    bedste hilsner
    Agnete

    • Hej Agnete, det kan du meget vel have ret i. Egentlig så handler det om, at det han viser gør i videoen, er det som forkningen har gået på. Og så er det altid svært, når vi skal definere noget, der så også oversættes til dansk… “Cyclic sighing” er helt præcist, hvad han illustrerer :)

  • Agnete Exner

    Hov, jo, det er det jo…havde vist kun hørt den med et halvt øre, hørt havd min kæreste sagde om det, samt læst kommentarerne….sorry

  • Inger-lise Alstrup

    Hej Lotte! Tak for din interesse og opmærksomhed på åndedrættet.Jeg bliver forvirret over, at det lyder som om der udåndes gennem munden – og ikke næsen. Hører jeg forkert?

  • Jeannette Johnsen

    Jubbbiiiii you did it again. Tusind tak for dit bidrag til, at få flere og flere og flere mennesker til at bruge et bevidst åndedræt. Som kropsterapeut benytter jeg dette hver dag selv og guider mine klienter til at blive bedre og bedre til det.
    Vi har længe vidst, at bruge sit åndedræt bevidst hver dag nedsætter f.eks. stress og jeg glædes over, at det tages mere og mere med hos helt almindelige behandlere som praktiserende læger og fysioterapeuter. Hvordan bliver det bedre end det…. !

  • Birthe Seier

    Er tempoet det man anbefaler – føler selv at det er lidt for hurtigt.

  • Skal man både indånde og udånde med lukket mund

  • Tusind tak for inspirerende viden. I artiklen refereres der til åndedrætsøvelser i flertal. På videoen instrueres kun i en øvelse, som gentages.
    Er denne øvelse i fem minutter om dagen, hvad testpersonerne praktiserede? Eller er der forskellige øvelser?
    Og er det vigtigt, at udånding sker gennem munden.
    I følge Buteykometoden, har jeg forstået, at udånding bør ske gennem næsen.

    • Kære Mette, der blev lavet 3 forskellige daglige 5-minutters åndedrætsøvelser, sammenlignet med en tilsvarende periode med mindfulness meditation over 1 måned. Og ved hjælp af det de kalder en mixed-effects-model viser det, at åndedræt, især det udåndingsfokuserede cykliske sukken, giver større forbedring af humøret og reduktion i respirationsfrekvensen sammenlignet med mindfulness-meditation.

  • Inger Mette Jacobsen

    Denne video er med et meget hurtigt tempo, også for hurtigt. Huberman har en video på youtube, lagt på for en måned tids siden, med et meget langsommere, og mere passende tempo.

  • Det er virkelig interessant, det her! Tak for at formidle den undersøgelse. Et overkommeligt projekt at stille sig selv – med et meget stort udbytte 🙏🏽 Jeg håber mange pressede (unge) mennesker vil tage disse øvelser med sig – HVER dag 💓 PS: Glæder mig til Anders Olsson 👏🏽

  • Hej Jeg syntes jeg bliver svimmel, også ved det langsomme åndedræt – er der andre der oplever det?

    • Hej Elin, jeg vil lige svare lidt også… Og ja det er ofte, at man oplever at blive svimmel, når tempoet sættes ned. Dette skyldes i høj grad, at du ikke er vant til det. Dvs du går igang med at ændre forholdet med ilt og kuldioxid i din krop. At du trækker vejret langsommere og med bedre udåndinger, betyder at der vil ophobes mere kuldioxid i din krop. Tilstrækkeligt højt niveau af kuldioxid er nødvendig for at kunne iloptage, læs med her. Så det må anses for postivit, at du får mere kuldioxid til rådighed i kroppen, hvilket dog ikke i første omgang er tilfældet hos alle. Årsagen er ganske enkel, at du skal trænes til at tolerere den øgede mængde kuldioxid. Det tager altså en tilvænningsperiode, hvor du skal træne din krop i at arbejde med iltoptagelse gennem mere kuldioxid. Du skal træne din CO2 tolerance. Ganske enkelt ved langsomt og gradvist at nedsætte tempo i åndedrættet. På den måde vil du kunne undgå at blive for svimmel, som netop kan resultere i, at du holder op og ikke føler det virker! Håber dette svar giver mening.

  • Birthe frølund

    Kan man lave øvelsen flere gange om dagen?

  • Tak for svar Lotte det gav god mening. Jeg ser alt hvad du laver med åndedrættet så derfor sidste spørgsmål: Her i videoen ånder han ud gennem munden- og vi skal jo lukke munden:-)

    • Årsagen til udånding gennem munden er, at det netop er det vi fysiologisk set gør, når vi laver et spontant suk. Og ja, det er korrekt, at vi skal bruge næsen som luftvej det meste af døgnet. Dog kan munden bruges til udånding i terapeutisk sammenhæng, dvs specidfikt for at opnå en effekt i en øvelse. At ånde ud gennem munden kan en masse forskelligt :)

  • Skal man sidde koncentreret, når man laver øvelsen. Eller må den laves fx mens man skræller kartofler, går en tur eller liggende inden man står op?

    • Jeg tænker ikke, at der er nogen begrænsing på, hvor og hvornår og i hvilken sammenhæng øvelsen må laves. Men som ved så meget andet, så er en sådan øvelse klart bedst, når du liger dig selv lidt ro til at lave den. Når det er sagt, kan jeg ikke se nogen hindring for, at du kan bruge den, fx når der skrælles kartofler. Håber dette svar kan bruges :)

  • En af pointerne ved øvelsen er vel netop at udåndingen hvor kroppen spænder af, varer længere end indåndingen, hvorunder kroppen spænder lidt op

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *