Samtale med Rikke Hansen om Åndedrættet

Her kan du lytte til en hjertelig samtale om Åndedrættet med Rikke Hansen fra sanum.dk

Jeg har fulgt Rikke i mange år, og er super inspireret og tiltrukket af hendes måde at arbejde med kroppen, yogaen og åndedrættet på.

Rikke har også lavet et kapitel i min bog, Når kroppen siger fra, Tag kontakten igen, der udkom i oktober 2021, som jeg er super taknemmelig for.

Rikke afholder også et grundlkursus om hendes arbejde hos Den Intelligente Krop.

Rikke har også lavet dette indlæg med en øvelse på video.

På videoen taler Rikke bl.a.

  • Om kæbernes kobling til åndedrættet
  • Om top og bund, munden og enden og hvad betydning det har at “lufte ud i kroppen”
  • Om armens kobling til din vejrtrækning
  • Om hvordan vi spænder op, når livet møder os mindre kærligt, og hermed gør det sværere rent fysisk at kunne trække vejret
  • Rikke taler også om den healing, der ligger i os, når vi gennem åndedrættet “lufter ud”, slipper spændinger og igangsætter eller åbner for egen healing, udført af kroppen selv
  • Vi taler også om yogaen og åndedrættet, yogaens stillinger, kropslåse og meget andet :)

Samtalen mellem Rikke og Lotte varer 45 min. Se med nedenfor!

Rikke Hansens baggrund
Rikke Hansen, sanum.dk, har siden 2003 arbejdet fysisk, mentalt, følelsesmæssigt  og spirituelt  med mennesker- og har stor indsigt og forståelse for kroppens psykiske udtryk og historie, samt vejledning og italesættelse af denne. Hun bruger kroppens udtryk og bevægelser som guide, til at forstå, menneskets historie, og hvordan et menneskes essens er pakket ind.

Rikke afholder løbende udrensninger og fastekurser, Silent retreat og meditations workshops. Hun kører 1/1 sessioner med Kropsterapi og vejledning, yoga workshops i kropslig forståelse og er stifter af kropsterapeutisk yoga og kropsterapeutisk yoga uddannelse / Kyu på 120 timer.

Rikke er uddannet yoga- og meditationslærer samt kropsterapeut og træner. Hun arbejder bl.a. på kropsterapeut uddannelsen “Body all Mind”.

Du kan også lytte til samtalen på min Podcast kanal “Åndedrættet med Lotte Paarup”

Kommentarer

  • Tak fordi jeg må være med til samtalen med Rikke Hansen – det var utroligt givende og selvom jeg også har dyrkede yoga i 30 år (mest for mig selv) gav det mig energi og lyst til at prøve endnu engang at sidde i skrædder-stilling – nu skal jeg lære det! Det var et fantastisk levende indslag – igen tak.

  • Hej Rikke
    Vil gerne spørge hvad du siger til de 5 tibitaner..er de sunde?eller hvad vil du sige om det?
    Vh Tiffanie

    • Hej Tiffanie, alle veje fører til ROM. Hvis det virker for dig at lave D5T, så gør det. Bliver åndedrætsrytmen for anstrengt så slip kæben og bare træk vejret frit indtil det virker naturligt at gå ind i en ånd ind/ud bevægelses rytme. Ved større udfordringer i D5T kræver det en ene session fx. online for at jeg kan guide dig. Smil Rikke

  • Ellis Nielsen

    Hej Lotte
    En meget interessant samtale du havde med Rikke Hansen. Forstår godt, at du synes, hun er spændende. Vi kan jo ikke heales, hvis vi er i stressmode. Og det hamsterhjul må vi se at få tæmmet. Håber verden får øjnene op for det. Med Krigen i Ukraine ser det bare lidt sort ud, lige nu. Desværre. Verdens ledere burde forbi Rikke eller en af os åndedrætsterapeuter fra din skole og lære , at trække vejret og lukke op i begge ender, så de kunne få luftet ud.

  • Tina Nylander Freno

    Kære Lotte og Rikke.
    Meget inspirerende samtale! Jeg begyndte nærmest at græde, da du Lotte fortalte om alle de mennesker som har svært ved at trække vejret (følte mig meget genkendt). Efter jeg havde en slem omgang corona, for 1 år siden (jeg blev ikke indlagt og havde ikke problemer med vejrtrækningen), har jeg haft off/on, åndenød mm.
    Og Rikkes forklaringer om yoga og kroppen, fik mig til at overveje yoga, selvom jeg er 57 år og min krop er tung, træt og stiv. For mange år siden, da mine børn var små, stod jeg op hver morgen kl. 5 og lavede solhilsen. Det havde jeg helt glemt, at jeg kunne engang. Idag kan jeg ikke engang sidde i skrædderstilling. I har begge prikket til min motivation, TAK <3

    • Kære Tina, Tak for at skrive, og dejligt at samtalen gav mening ❤️ Det er aldrig for sent, og du vil meget hurtigt få positiv respons fra din krop 🧡 Jeg kunne faktisk anbefale dig at begyne med min bog “Når kroppen siger fra – tag kontakten igen”, da den vil guide dig til et bedre sted. Der er masser af øvelser, som både beskrives og vises med video eller lyd via QR koder i bogen 💜 Pas på dig 💛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *