Et skriv om brystimplantater og dit åndedræt
Jeg har nu igennem mange år set og hørt om kvinder med brystimplantater, som ender i en krop med følelsen af, at de ikke rigtig kan trække vejret… i hvert fald ikke uden følelsen af at have et “jernbånd” bundet rundt om området lige ved mellemgulvet, ved åndedrætsmusklen.
Derfor har jeg nu besluttet mig for kort at skitsere, hvorfor det kan hænge sådan sammen, og hvad der er at gøre ved det.
Mit ønske er, at du læser indlægget med positive og kærlige øjne, skulle du være i en krop, der kan genkende, det jeg skriver. Du skal vide, at der ER noget, du kan gøre for at hjælpe dig selv 💗
Jeg vil begynde med at se på HVORFOR kroppen kan ende ud med at få en fornemmelse af at være buret inde, så lungerne og åndedrætsmusklen ikke kan få lov at arbejde frit og effektivt, efter at have fået foretaget en brystforstørrende operation.
Forklaringen er i virkeligheden ret enkel, men sjældent noget man kan forestille sig blive et så stort problem. Jeg vil også lige markere, at du kan være udfordret af implantater både i tiden lige efter og i mange år efter.
Der er 3 hovedgrunde til at kroppen kan blive udfordret:
1. Den extra vægt eller forandrede tyngde på forsiden af kroppen, er extra arbejde for dine muskler. Din krop skal nu omorganisere sig, og det kræver!
2. Efter en operation, uanset hvordan den er foretaget, vil kroppen være blevet skåret i. Dette giver arvæv og bindevævet reagerer! Der kommer ømhed, måske smerter, og stivhed. Specielt stivheden kan have svært ved at forlade kroppen.
3. Når kroppen nu pladsmæssigt skal rumme noget, den egentlig ikke var designet til fra start, kan det give nogle udfordringer, når man på den måde fylder noget ind… som ikke passer til det som er. Det gover i høj grad bindevævsproblematikker, specielt over tid. Og det giver led med nedsat bevægelse eller låste led.
Kvinderne oplever ikke bare at være udfordret i deres åndedræt. Det giver sig også udslag i tilstande som fx:
- Kronisk hyperventilation, hvor man er udfordret ved fysisk aktivitet. Dette kan forveksles med astma, eller ligne en astma.
- Nakke, skulder og rygsmerter.
- Uforklarlige og udefinerbare smerter i brystet.
- Bevægelsesmæssigt begrænset, hvor ryggen ikke bruges helt så meget længere.
- Konstant træthed relateret til hele brystkassen.
- Forandret kropsholdning.
- Jeg oplever også ofte, at en krop med implantater har spændinger i maveregionen, psoas, bækken og lænd.
Hvad kan du gøre ved tilstanden? – for at få mere frihed og plads til at kunne trække vejret og løsne “jernbåndet”
Mit aller første svar er, at trække vejret! Men det er jo netop udfordringen her… så derfor må vi starte et andet sted…
1. Du skal have sat noget bindevævsarbejde igang… Dette kan du fx gøre med mit program her
2. Du skal igang med øvelser, der skaber større bevægelighed i hele brystkassen:
På dette gratis program, vil du finde nogle!
Her finder du også gode øvelser til større bevægelighed i brystkassen
Dette program har også mange gode øvelser til brystkassen
3. Og så kan du begynde at arbejde mere målrettet med dit åndedræt, når der begynder at komme større frihed til brystkassen 💗
Du er MEGET velkommen til at skrive en kommentar nedenfor, som jeg med glæde svarer på!