Dit åndedræt begynder ved starten på livet

Hvordan er du født?

Det spørgsmål stiller jeg stort set altid en ny klient, som jeg skal forstå, hjælpe og guide i retning af at få en bedre vejrtrækning.

Det er jo et fakta, som ikke kan ændres på… så hvorfor spørge til det?

Svaret er ganske enkelt, at vores åndedræt går helt tilbage til undfangelsen, tiden i mors mave og vores fødsel. Derfra tager vi på en rejse gennem livet, som også byder på en masse forskelligt, der alt sammen sætter sig på alle mulige måder i vores kroppe og i høj grad åndedrættet. Dvs måden vi bruger vores åndedræt funktionelt set. Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan vi bruger vores åndedræt, selvom vi er samme pattedyr og har det samme anatomi samt fysiologi.

Ved at have lært om hvordan livet, ikke mindst starten på livet, sætter sig i vores kroppe – har jeg erfaret, at jeg stort set altid og uden undtagelse kan se en sammenhæng mellem måden en person benytter sit åndedræt, og den historie der ligger bagved. På samme måde ift udviklingen af diverse symptomer og udfordringer fysisk såvel som mentalt. Her bl.a. en række forskellige almindelige problematikker vedrørende luftvejene, som masser af mennesker både medicineres og anvender apparater for idag.

Vores følelser udtrykkes gennem åndedrættet – uden filter… men råt, ærligt og kærligt

Prøv lige nu at gøre dette på kommando – helt for dig selv og gerne med lyd på:

  • grin
  • græd
  • bliv forskrækket
  • bliv lettet
  • være opgivende
  • vær vred
  • vær glad
  • og andre følelsesreaktioner du kunne komme på?

Hvad jeg vil have dig til at lægge mærke til er, at automatisk er der til hver eneste følelse koblet en ændring i din måde at trække vejret på. Dvs alle følelser er koblet til sin egen måde at bruge åndedrættet på – uden at du er normalt er bevidst om det. Med denne viden kan du måske forestille dig, hvordan vi mennesker kan fastholdes i en følelse, dvs at kroppen bliver fastholdt.

Hvad har det så med starten på livet at gøre?

Ifølge psykolog Henrik Dybvad Larsen, der er forfatter til den første danske bog Fostrets og fødslens psykologi, så kan vores nuværende oplevelse af livet og verden, dvs hvordan vi funktionel opererer nu, føres tilbage til den aller første tid på vores rejse i livet.

Hans bog samt den viden jeg ellers har tilegnet mig på området, har haft meget stor betydning for mig og for min forståelse af os som mennesker. Både ift at forstå migt selv, mine børn og ikke mindst dem jeg arbejder med i mit åndedrætsarbejde.

Da jeg mødte Henriks arbejde, åbnede der sig en verden, hvor en masse brikker faldt på plads… både i det private liv, og i høj grad i arbejdet med mennesker og åndedrættet, udfordringer, vilkår og belastninger.

En verden åbnede sig, som bare giver så meget mening. Og en mulighed for at møde mig selv og mine kære samt mine klienter på en meget mere autentisk måde. Jeg har endnu ikke mødt nogen, hvor deres historie ikke gav mening ift livets vej og kroppens samt åndedrættets udformning.

Når jeg arbejder med mennesker, kan jeg ikke ændre på deres fødsel eller historie. Men jeg kan møde dem, bedst muligt  på de vilkår de har. Og det betyder extremt meget, at jeg har en fornemmelse af, om deres udfordringer kan tænkes at gå mange år, måske et helt liv tilbage. Det har fx en betydning ift hvordan vi skal forvente kroppen reagere, når vi nu skal igang med at finde en ny vej og ændre på gamle vaner.

Mange mundåndere har gjort det hele livet
Jeg er helt overbevist om at rigtig mange af de, som jeg kærligt tillader mig at benævne mundåndere (de som benytter munden som primær luftvej), har gjort det hele livet… helt fra begyndelsen.

Der kan være mange årsager til, at næsen ikke bliver den primære luftvej, Skal jeg nævne nogle af dem fra vores helt tidlige tid, så kunne det være:

  • At amning ikke etableres eller fortsættes længe nok.
  • At mundmotorikken ikke udvikles optimalt, herunder kæbeparti, tungenplacering, gane mv.
  • At livet var udfordrende allerede i mors mave.
  • At fødslen forløb på en måde, der gave en extrem stress til nervesystemet, mere end der normalt skal til.
  • At den første tid efter fødslen er udfordret af en ellere flere grunde.
  • At der opstår hændelser, som nervesystemet oplver som et eller flere traumer, enten i fostertilstand, ved fødsel eller i den første tid.
  • At der er såkaldte Primitive Reflekser, der fastholdes i baby efter det første leveår.
  • At baby og senere barn kopierer mors og fars vejrtrækning… så baby har åben mund, hvis mor også har det.

Når vores vejrtrækning er udfordret fra starten, er risikoen for at udvikle astma, store mandler, søvnapnø og senere i livet KOL mv virkelig stor. Jeg ved, at dette kan støde nogle… Samtidig ved jeg også, at skulle du have en disse prolematikker, så er der en vej! Den findes i dit åndedræt.

Henrik Dybvad Larsen fortæller om ny viden…
Ifølge Henrik Dybvad Larsen var fosterperioden for få år siden en overset periode af barnets liv, psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv. Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv.

Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, personlighed og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. I de senere år er viden om fostrets og fødslens psykologi på det nærmeste eksploderet. Der er behov for at udfordre forestillingen om, at fostret kommer til verden som et ubeskrevet blad. Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden og under fødslen.

Nogle forskere inden for området taler om livmoderen som vores allerførste ”klasseværelse” eller læringsrum. Og man kunne fristes til at kalde fødslen vores første store ”eksamen”!

Her kan du læse lidt mere fra Henrik Dybvad Larsen og hans budskaber

Unikt foredrag med Henrik Dybvad Larsen
Henrik Dybvad Larsen holder et sjældent foredrag hos Den Intelligente Krop, som jeg kraftigt kan anbefale. Det er henvender sig til alle, ikke kun dig som er på vej til at blive mor eller far, men også dig som har levet et langt liv allerede.

Her kan du læse om foredraget og tilmelde dig.

Kommentarer

  • Der er yderligere en risiko ved mundånding hos børn. På grund af forstyrrelsen af den naturlige muskelbalancen i kinder og tunge udvikles der ofte tandstillingsfejl med smal overkæbe til følge.

  • Rikke Zachariasen

    Kære Lotte
    Det lyder så utroligt spændende – er der mulighed for at foredraget med Henrik Dybvad bliver optaget eller at man kan deltage online ? Herlev er desværre ikke lige om hjørnet :-)

  • Hej Lotte, tak for dine dejlig indput..kunne være dejligt at man kunne downloade de fordrag, tænker at det er også andre som ikke bor på Sjælland som også kunne købe/ se. J bor i Århus . Vh. Elena

  • Meget gerne, også her at kunne gå på livestream. Glædeligt, om muligt.

  • Jeg tilslutter mig de tidligere kommentarer om livestream/optagelser.
    Det lyder som et spændende oplæg og jeg vil holde øje med, om der skulle komme en anden mulighed for deltagelse end fysisk i Herlev :)

  • Så dejligt , det vil jeg glæde mig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *