Fostret og fødslens psykologi

Dato
Foredraget foregår den 4. februar 2024 kl 16-19.

Pga stor efterspørgsel på dette arrangement, tilbyder vi nu tilmelding som download efter afholdelse. Dvs du tilmelder dig, møder IKKE op fysisk på dagen, men får hele foredraget tilsendt som download efter afholdelse.

Du kan tilmelde dig at se på replay hjemme i stuen lige her!

Pris
DKK 395,-
Ingen forplejning inkluderet.

Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen!

Kom og oplev psykolog og forfatter Henrik Dybvad Larsen, der kan hjælpe os med at udbrede forståelse af os selv – helt tilbage fra tiden i mors mave, fødslen og den første tid. Forstå også hvordan fostertilstanden påvirker dit ufødte barn eller kan have påvirket dig og dine kære.

Henrik holder dette sjældne enestående foredrag hos os den 4. februar 2024 kl 16-19. Han vil præsentere fostrets og fødslens psykologi sammen med psykolog Mette Rahbek.

For få år siden var fosterperioden en overset periode af barnets liv – psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv.

Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv.

Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, personlighed og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. I de senere år er viden om fostrets og fødslens psykologi på det nærmeste eksploderet. Der er behov for at udfordre forestillingen om, at fostret kommer til verden som et ubeskrevet blad. Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden og under fødslen.

Nogle forskere inden for området taler om livmoderen som vores allerførste ”klasseværelse” eller læringsrum. Og man kunne fristes til at kalde fødslen vores første store ”eksamen”!

Viden om fostrets og fødslens psykologi kan dels medvirke til at give fostre og spædbørn en bedre start på livet og dels kan denne viden give os en dybere og mere nuanceret forståelse af nogle af de problemstillinger, vi møder hos ældre børn, unge og voksne – og hos os selv!

Lotte Paarup fortæller:
Da jeg mødte Henriks arbejde, åbnede der sig en verden, hvor en masse brikker faldt på plads… både i det private liv, og i høj grad i arbejdet med mennesker og åndedrættet, udfordringer, vilkår og belastninger. En verden åbnede sig, som bare giver så meget mening. Og en mulighed for at møde mig selv og mine kære samt mine klienter på en meget mere autentisk måde. Jeg har endnu ikke mødt nogen, hvor deres historie ikke gav mening ift livets vej og kroppens samt åndedrættets udformning. Ikke alle kender til deres aller første historie og ankomst, sådan er det. Uanset om du er fagperson, nørd eller bare helt almindelig menneske interesseret i dig selv eller din familie… så anbefaler jeg dig at komme og lytte med.

Målgruppe
Foredraget er åbent for alle interesserede. Det kræver absolut ingen specifik baggrund eller forudsætninger for at deltage.

Foredragsholder
Henrik Dybvad Larsen er uddannet cand. psych. Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi.

Desuden er han uddannet spædbarnsterapeut og småbørnskonsulent. Samt har videreuddannet sig indenfor somatisk orienteret psykoterapi og traumebehandling.

I de 40 år han har arbejdet som psykolog, har han beskæftiget sig med børn, unge, voksne og familier indenfor børnepsykiatri, voksenpsykiatri, socialpsykiatri, stofmisbrugsbehandling, kræftbehandling og familie- og børnepsykologi.

I de senere år har Henrik fået en speciel interesse for fostrets og fødslens psykologi. Han har skrevet bogen Fostret og fødslens psykologi

Mette Rahbek er uddannet cand.psych. Autoriseret psykolog.

Tilmelding/afmelding
Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før foredragsstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Ved sygdom eller anden udeblivelse erstattes foredraget ikke.
På dette foredrag er der plads til 40 deltagere.
Ingen forplejning inkluderet, dog er der adgang til gratis vand, kaffe og te.

Praktisk information
Foredraget foregår siddende på stole.
Vi starter til tiden, så vær sød at komme til start tidspunktet.

Vær opmærksom på, at du ikke modtager en billet til foredraget. Vi har gammeldags afkrydsning ved fremmødet.

Foredraget afholdes hos
Den Intelligente Krop
Marielundvej 46A, 2. sal
2730 Herlev