Åndedrættet som dit anker – når nervesystemet finder vej hjem
Inge Svane er en stor inspiration for mig i mit arbejde med krop, mennesker og åndedræt. Derfor får du her et indlæg speciel til dig her på åndedrættet.nu fra Inge 💜
Inge svane har en helt igennem unik måde at arbejde med krop og nervesystem. Traumer eller ej, Inges redskaber går lige ind i alle nervesystemer og danner broen mellem alarmen og trygheden. Så forstår Inge også åndedrættet og poweren i at de enkle metoder er vejen frem.
Har du også lyst at lytte til et spændende podcast afsnit med Inge, så taler vi sammen lige her.
Læs med og være med på de 2 øvelser, som Inge deler med dig nedenfor →
Åndedrættet som dit anker – når nervesystemet finder vej hjem
Dit åndedræt er altid med dig.
Også når noget i livet har været for meget, og kroppen har mistet sin indre retning.
Jeg ser åndedrættet som dit anker.
Ikke som noget, du skal styre eller gøre rigtigt – men som noget, du kan vende tilbage til, når dit nervesystem har brug for hjælp til at finde regulering igen.
I mit arbejde med traumer er det blevet helt tydeligt for mig, at åndedrættet aldrig står alene.
Det hænger tæt sammen med dit autonome nervesystem og især vagusnerven, som spiller en central rolle i din evne til at finde ro, regulere følelser og være i kontakt – med dig selv og med andre.
For nervesystemet er socialt.
Vi er skabt til kontakt.
Vi regulerer os selv i samspil – også når vi tror, vi er alene.
Når du bliver utryg, overbelastet eller overvældet, reagerer kroppen først.
Åndedrættet ændrer sig.
Bevægelsen i kroppen bliver mindre.
Sansningen snævres ind.
Det er ikke forkert.
Det er nervesystemets måde at passe på dig på.
Traumer sidder i nervesystemet – ikke i hændelserne
Når vi taler om traumer, kommer fokus ofte til at ligge på det, der er sket.
Men i mit arbejde oplever jeg igen og igen, at det ikke er selve hændelsen, kroppen bærer på – det er den måde nervesystemet måtte reagere på, når noget blev for meget, for hurtigt eller for alene.
Fra min bog Find hjem til dig selv igen:
Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men hvordan oplevelsen sætter sig i kroppen og nervesystemet, og hvordan reaktionen kan blive ved længe efter, at situationen er overstået.
Det lever videre som kropslige reaktioner i åndedrættet, i spændingerne, i sanserne, i følelseslivet og i vores evne til at sætte grænser.
Traumer opstår ofte i en form for isolation.
Ikke nødvendigvis fordi vi fysisk var alene, men fordi kroppen stod uden støtte, spejling eller regulering.
Og på samme måde heler traumer sjældent i isolation – de heler i relation.
Relation kan være et andet menneske.
Men det kan også være relationen til egen krop, til åndedrættet, til berøring, til bevægelse og til sanserne.
Når det sociale nervesystem igen mærker, at det ikke er alene, begynder reguleringen langsomt at vende tilbage.
Derfor arbejder jeg ikke med at genfortælle hændelser igen og igen, men med at møde nervesystemet dér, hvor reaktionen stadig er aktiv.
Når vi gennem åndedræt, berøring og bevægelse hjælper kroppen til igen at mærke sig selv i trygge rammer, begynder tolerancevinduet langsomt at åbne sig.
Der bliver mere plads indeni.
Det betyder, at du kan rumme mere uden at blive overvældet og uden at lukke ned.
Her opstår styrke.
Her opstår kontakt.
Her bliver det muligt at mærke dit autentiske jeg og stå ved dine grænser indefra.
Mærk åndedrættets bevægelse – og tal til kroppen
Når du mærker åndedrættets bevægelse i hele kroppen –
ikke kun som luft ind og ud, men som bevægelse i bryst, mave, ryg og bækken –
begynder du at tale direkte til kroppen.
Her får sanser, følelser og tanker igen mulighed for at arbejde sammen.
Det kaldes den treenige hjerne.
Sanserne åbner sig.
Følelser kan mærkes uden at overvælde.
Og herfra bliver det lettere at mærke dine grænser –
ikke som noget du skal forklare eller forsvare,
men som noget kroppen allerede ved.
Når berøring åbner regulering – uden ord
Noget af det mest kraftfulde, jeg arbejder med, er berøring.
Blid, tydelig og tryg berøring taler direkte til det autonome og sociale nervesystem – helt uden ord.
Her sker reguleringen ofte automatisk.
Åndedrættet slipper.
Tempoet falder.
Kroppen mærker, at den ikke er alene.
Det er ikke noget, du skal gøre.
Det er noget, kroppen genkender.
Derfor arbejder jeg med berøring som en del af det, jeg kalder dansen med nervesystemet – en dialog, hvor kroppen igen oplever kontakt, rytme og relation.
Åndedrættet som bro – ikke som teknik
Åndedrættet er en del af denne dans.
Ikke som en teknik, men som bevægelse og resonans.
Fra min bog Find hjem til dig selv igen:
Åndedrættet er broen mellem krop og sind og kan støtte kroppen i at åbne for den energi, der har været holdt tilbage efter chok og traumer.
Når nervesystemet mødes med tryghed gennem sanser, bevægelse, berøring og relation, følger åndedrættet ofte med helt af sig selv.
Det bliver friere.
Blødere.
Mere tilgængeligt.
Indgangen kan være forskellig.
Grundtonen er den samme.
Måske er det i virkeligheden dét, arbejdet med åndedrættet og nervesystemet handler om.
Ikke at ændre os selv, men at give kroppen betingelser for igen at kunne mærke sig selv.
Når nervesystemet får støtte gennem åndedræt, berøring og bevægelse, bliver det muligt at være mere hel i det, der er.
Mere til stede.
Mere hjemme i kroppen.
Herfra vokser både styrke, kontakt og evnen til at stå ved sig selv – ikke som noget, vi skal kæmpe os til, men som noget, der opstår, når kroppen igen får lov til at regulere.
Og måske er det nok at vide, at vejen hjem ikke går gennem vilje eller forklaring.
Den går gennem kroppen.
Og dit åndedræt er allerede med dig.
Jeg har lagt to små øvelser til dig til sidst – som en blid invitation til selv at mærke, hvad der sker i kroppen.
xxx
Øvelse 1 – Adskil dit åndedræt
Lad opmærksomheden bevæge sig rundt i kroppen sammen med åndedrættet.
Måske mærker du forskelle fra side til side, for og bag.
Uden at gøre noget rigtigt kan du lade åndedrættet finde sin egen vej – indtil det måske igen bevæger sig mere samlet gennem hele kroppen.
Øvelse 2 – Mærk en god oplevelse i kroppen
Find noget rart at kigge på – eller lad en god oplevelse dukke frem i dit indre.
Lad opmærksomheden hvile dér et øjeblik og mærk, hvad kroppen gør.
Du behøver ikke følge åndedrættet – måske ændrer det sig helt af sig selv, når noget føles trygt.
Måske var det bare det, der skulle til i dag – et øjeblik, hvor du stoppede op og mærkede dig selv lidt mere.
Du behøver ikke tage det hele med.
Tag det, der gav mening i kroppen, og lad resten få lov til at vente.
Nervesystemet arbejder videre, også når vi ikke gør noget særligt.
Små skridt er nok.
Tak fordi du læste med og gav dig selv den her pause undervejs.
Jeg håber, du tager lidt mere ro med dig videre – og en venlighed overfor det sted i dig, der stadig er i bevægelse.
Kærlig hilsen
Inge 🌿
Du kan møde Inge Svane på hendes hjemmeside lige her.
Inge afholder også et spændende 2-dages kursus for fagpersoner med titlen Kroppen som din indre vejviser
Og et uddannelsesforløb på 65 timer, hvor du uddanner dig til Somatisk traumeterapeut.