Skærmapnø?
Jeg medvirker i denne artikel fra Samvirke om et nyt fænomen kaldet “Skærmapnø”. Jeg syntes, at det var en lidt fin vinkel at drage ind i denne verden af skærm, der præger de fleste menneskers hverdag og liv.
Her kommer lidt uddrag med mine ord fra artiklen, som kan læses i sin originale og fulde version med et link længere nede…
Skærmen og specielt din mobil vækker vores frygtsystem
Vores åndedræt forandres, når opmærksomheden flyttes fra kroppen til hovedet. Udover at forandre det gode dybe og langsomme 3D åndedræt gennem næsen, til at blive overfladisk og hurtigt ofte gennem munden, kan vi også udvikle denne såkaldte “skærmapnø”. Det er ikke et begreb i diagnostisk forstand, men mere noget man er begyndt at observere blandt os skærmbrugere.
Uregelmæssigt åndedræt gavner på ingen måde kroppen, da åndedrættet dikterer alle andre kropsfunktioner. Åndedrættet styrer, hvordan hjertet slår, blodet pumper og at hjernen fungerer. Åndedrættet er kort sagt nøglen, der regulerer vores autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem er overordnet set delt i to: Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem, der på latin hedder sympaticus, er det, der træder til, når vi er truede. Det får os til at kæmpe eller flygte, når vi oplever farer. Det sætter også en række af kroppens funktioner i stå: Vi føler ikke sult, skal ikke tisse så ofte, ligesom fordøjelsen hæmmes, når kroppen er i frygttilstand.
Der er trykket på “speederen”!
Det parasympatiske nervesystem, der på latin hedder parasympaticus, er omvendt det system, der fungerer, når kroppen er i ro. Der er trykket “bremsen”!
Skærmen tapper direkte ind i sympaticus, altså “speederen”. Når åndedrættet forandres forstærkes denne tilstand yderligere.
Extrem grad af multi-tasking
Notifikationer, der pludselig popper op, og det fokus, den lille skærm på mobilen kræver, sætter nemlig kroppen i alarmberedskab, og selv en email eller en notifikation på skærmen bliver pludselig ubevidst tolket som en trussel af hjernen. Og så begynder det sympatiske nervesystem at dominere.
Vi lever et liv, hvor det meste, vi beskæftiger os med, foregår oppe i hovedet. Vi er hele tiden til stede, får input eller skal svare på noget nyt. Det stresser kroppen, du sover dårligere og mærker måske slet ikke, om du er sulten. Vi kan nok ikke fjerne alle bekymringer, eller hvor mange skærme der er i verden, men vi kan lære at blive bedre til at trække vejret rigtigt – altså lære redskaber til at hjælpe kroppen.
Mobilen sammen med verden omkring os stiller extreme krav til vores evne for multi-tasking. Så meget at vi er igang med at overloade vores nervesystem så meget, at jeg føler mig overbevist om, at det er en af de aller største trusler mod os menneskers evne til at fungere.
Er koncentrationen om skærmen høj i længere tid, er man ofte i domineret af det sympatiske nervesystem. Helt fysiologisk sker der det, at pulsen stiger, blodtrykket stiger og blodet fortykkes, hvilket øger risikoen for blodpropper. Amerikanske undersøgelser viser, at risikoen for stressrelaterede sygdomme som hjerteanfald samt kræft og diabetes stiger, hvis det sympatiske nervesystem dominerer.
Jeg mener, at meget af forklaringen på så meget mistrivsel, angst, stress mv. blandt alle aldre idag, hænger meget tæt sammen med overdreven brug af skærme, og specifikt mobilen. Den fodrer vores dopamin hjerne, med det vi gerne vil se! Vi er med ét afhængige!