Magasinet Psykologi deltog i en workshop om åndedrættet
Uanset hvem du er, og hvor du er i livet, kan du få noget ud af at træne dit åndedræt.
Her på åndedrættet.nu og med mine bøger samt programmer på dvd/download, kan du lære rigtig meget på egen hånd. Men at deltage i live events, hvor du modtager levende undervisning, det er ikke at sammenligne.
I denne artikel kan du læse en journalists oplevelse af at deltage på en af mine 2 timers workshops om åndedrættet. Disse workshops afholdes desværre kun i Herlev (Kbh). De datosættes og planlægges løbende henover året.
Åndedrætsworkshopppen er en super god måde at lære om åndedrættet, på kort tid og gennem kroppen. Alle kan deltage!
Her kan du læse mere om workshopppen og se næste dato
Uddrag fra artiklen i Magasinet Psykologi:
Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har det. Og ved at have fokus på det, kommer vi nærmere både fysisk og psykisk balance. Psykologi tog på en workshop for at lære noget så simpelt som at trække vejret. Helt ned i maven.
Vi starter med en lille øvelse: Hvor mange gange trækker vi vejret på et minut? Vi er ti deltagere, der er samlet til en workshop: ”Træn dit ånde-dræt”, og nu sidder vi hver især og tæller vores vejrtrækninger. Jeg tæller otte. Min kollega, der sidder ved siden af mig, bliver indehaver af dagens rekord, da hun kommer op på 20.
Ifølge Lotte Paarup, der er fysioterapeut og vejrtrækningsekspert, skal vi efter fysiologibøgerne helst ikke trække vejret mere end omkring 12-14 gange i minuttet, hvis vi er i en nogenlunde afslappet tilstand og bruger åndedrættet som et parameter for vores velbefindende. Men ifølge Lotte Paarup er selv 12-14 gange for meget.
– Vi, der arbejder med åndedrættet, siger omkring seks-otte gange, fortæller hun og understreger dog, at antallet af åndedræt ikke alene siger, om du har et optimalt åndedræt.
Lotte Paarup står bag hjemmesiden Åndedræt-tet.nu og Den Intelligente Krop, der afholder workshoppen. Formålet med den er at øge delta-gernes bevidsthed omkring åndedrættet. Natur-ligvis trækker vi alle sammen vejret, men en hel del af os gør det ikke på den mest hensigtsmæssige måde, fortæller hun, der arbejder under mottoet: Træk vejret bare lidt bedre, og få det meget bedre!
– Mange af os, inklusive mig selv i perioder, lever et liv, hvor vi ikke kan undgå, at vores åndedræt påvirkes. Stress er én ting, men jeg kan bedre lide at kalde det belastninger, fordi mange forbinder stress med det at have travlt, men det kan blandt mange ting også være bekymringer, sorg og kriser, der påvirker vores åndedræt.
– Når kroppen er stresset og belastet, forandrer åndedrættet sig helt automatisk og bliver mindre godt. Det bliver hurtigere, mere overfladisk, og ofte gennem munden ved den mindste koncentra-tion eller fysiske aktivitet, hvilket ikke er optimalt, siger Lotte Paarup og fortæller, at denne form for vejrtrækning sammen med ”kronisk hyperventi-lation” er normen for mange i dag.
Grunden, til at en uhensigtsmæssig vejrtrækning kan blive permanent, er ifølge hende, at man har ”lukket ned for kroppen”, og dermed også for fornemmelsen af åndedrættet.
– I det samfund vi lever i, er der mange stimuli, krav, mål, lys og lyde. Der er hele tiden noget, der suser ind i vores system, og for at overleve, lukker vi ned. Men jo bedre vi er til at mærke efter, re-gistrere og være i dialog med vores krop, jo bedre vejrtrækning har vi også, siger hun.