Hvilke øvelser vil du anbefale, at jeg dykker mest ned i for at blive bedre til at tømme luften?
Hej Lotte
Jeg har tilmeldt mig kursus i åndedrættet efter sommerferien, og jeg er nu gået i gang med dine 30 dages åndedrætsøvelser. Jeg kan mærke, at det er meget svært for mig at få tømt lungerne for luft, hvilket med stor sandsynlighed hænger sammen med at jeg har astma. Det er også noget jeg kan mærke, når jeg spiller (blæseinstrument).
Hvilke øvelser vil du anbefale, at jeg dykker mest ned i for at blive bedre til at tømme luften? Og er der nogle øvelser som er gode til at gøre lungevævet/lungehinden mere fleksibel igen? Jeg har haft lungehindebetændelse som følgesygdom til corona – det er væk nu, men lungerne har føltes mere stive siden da, og det vil jeg gerne gøre noget ved.
Bedste hilsener
Pernille
Lottes svar
Kære Pernille
Det er så godt, at du skriver for at få råd, for der er absolut noget at gøre. Du kan bedre din funktion og oplevelsen af at kunne tømme lungerne, absolut! Det kræver lige en indsats, som al anden forandring vil gøre :)
Først vil jeg rose dig for at have set muligheden med Bliv din egen åndedrætstræner, som er super godt for dig at følge – sammen med de 30 dage.
Ift problematikken omkring dine unger, astma og udånding – så skal du intensivt igang med at have set på følgende overskrifter… Der er ikke en eller 2 specifikke øvelser, som lige vil gøre forskellen.
- Du skal sikre dig, at du bruger næsen som luftvej 24/7, også om natten!
- Du skal have arbejdet med din brystkasse, tre-dimensionelle lunger og åndedrætsmuskel.
- Du skal helt specifikt have arbejdet med bevægeligheden koblet til udåndingen ift ribben, brystben, rygsøjle mm.
Hvordan gør du ovenstående? Du får alle svarene her på Bliv din egen åndedrætstræner, indtil da vil jeg anbefale dig at gå igang derhjemme med pkt. 1, som du kan læse mere om her :
Luk munden dag og nat
Mere om tape på munden
Og ellers kan jeg anbefale dig at gå igang med en af disse to, så er du super godt på vej:
Liv i dit åndedræt
5 uger med åndedrættet
Det hele vil helt sikkert hjælpe dig! Kærligst fra Lotte 🌞❣️👃