Øvelse: Find ro med et sugerør

Tæl først hvor mange vejrtrækninger du har på et minut. Undgå at ændre din vejrtrækning, men bare træk vejret, som du ellers ville have gjort.

Du skal nu bruge en ganske almindeligt sugerør.

*Hold sugerøret i den ene hånd.

*Ånd IND gennem næsen.

*Ånd UD gennem sugerøret… til du er helt færdig med din udånding…

*Fortsæt i 2-3 minutter, eller så længe du kan. Måske kan du kun i kortere tid i starten, for så at blive bedre med træning…

Gør til sidst dette:
Tæl igen hvor mange vejrtrækninger du har på et minut. Undgå at ændre din vejrtrækning, men bare træk vejret, som du ellers ville have gjort.

Du vil sandsynligvis opleve, at du har færre vejrtrækninger på et minut nu. Jo højere du lå ved første tælling, desto flere færre vil du kunne opnå.

Gør evt. øvelsen igen og tæl igen. Mange vil opnå at kunne sænke antallet yderligere.

Du har skabt ro og balance

Du har nu skabt mere ro i din krop, mere parasympatikus dominans (den beroligende del af det autonome nervesystem), med færre stress hormoner blandt meget andet.

Du har også fået en bedre balance imellem ilt og kuldioxid, hvilket giver en langt bedre udnyttelse af den ilt, du har til rådighed. Du er altså mere frisk, har mere energi, tænker klarere – og hele dit system fungerer ganske enkelt bedre.

Du behøver ikke et sugerør til at opnå denne effekt, men øvelsen er rigtig god, hvis du på kort tid har brug for at komme ned i gear og i bedre balance. Du kan dog opnå samme effekt med en masse andre øvelser.


I Lottes bøger
kan du læse meget mere om åndedrættet, samt få en masse andre øvelser.

Og på hendes dvd er der strikket nogle færdige programmer samen, som du kan lave på stuegulvet.

Rigtig mange har gennem årene brugt Lotte Paarups øvelser, læs lidt om hvad de siger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *