Kort guide til brug af Pulsoximeter og måling af iltmætning
Mål din iltmætning i blodet med Pulsoximeter
Du kan let og enkelt måle din evne til at ilte dig selv med et såkaldt Pulsoximeter. Et måler, udover din iltmætning ved gennemlysning af en finger, også din puls. Det er samme metode, man benytter ved læge eller hospital, når de måler dit blods iltmætning.
Du påsætter Pulsoximeteret på din finger, hvorefter denne gennemlyses, og resultaterne af din måling vises med det samme. Målingen er fuldkommen smertefri og ufarlig. Et pulsoximeter måler altså dit blods iltmætning og ikke, om blodet kommer over til cellerne.
Perfusionsindeks
Nogle Pulsoximetre viser også såkaldt Perfusionsindeks (PI). PI er forholdet mellem den pulserende blodstrøm og det ikke pulserende eller statiske blod i perifert (overfladisk) væv. Perfusionsindekset, er altså en numerisk værdi, der angiver tilstanden og styrken af blodgennemstrømningen. Perfusionen kan være mellem 0,02 og 20%. En højere værdi indikerer, at blodgennemstrømningen er stærkere. En lavere værdi indikerer, at der er lavere blodgennemstrømning. Som ved måling af iltmætning svinger PI betydeligt, og gentagen målinger kan give et gennemsnitsbillede.
Iltmætning normalværdier
Brug nedenstående kliniske guide som retningslinje for dine målinger (%SpO2):
99-97 : Ung normal mand/kvinde.
97-95 : Sovende ung, vågen ældre.
93 : Laveste normalværdi (dog IKKE optimalt!)
90 : Let åndedrætssvigt. Ilttilskud nødvendigt.
85 : Åndedrætssvigt. Kræver hospital.
75 : Svær åndedrætssvigt.
60 : Bevidstløs. Umiddelbar livsfare.
VIGTIGT! Ligger du udenfor normalområdet, anbefaler vi dig, at du kontakter din læge, så I sammen kan tage beslutning om hvilke tiltag, der vil være relevant for dig.
Et godt makkerpar til hjemme-apoteket
Et Pulsoximeter kan aldrig stå i stedet for professionelt diagnostisk udstyr. Men sammen med et termometer er det et godt ”makkerpar” til hjemme-apoteket.
Tips til målingen
Generelt er det en god ide lige at give målingen lidt tid, så du tester over nogle minutter. Vær obs på at kolde eller små fingre kan være sværere at måle.
Det anbefales, at du både måler i hvile og under forskellige hverdagsaktiviteter. Også at du måler på forskellige tidspunkter af dagen.
Du kan fx måle dig selv i hvile, liggende og siddende. Derfra kan du måle stående og på 1 bens balance. Du kan gå på stedet, eller gåen kort tur hen ad gangen. For mere aktivitet kan du gå på trapper. På denne måde kan du se, hvad som sker, når du ændrer kravene til iltning.
Mål begge hænder
De fleste har en sideforskel fra højre til venstre hånd. Man siger, at en sideforskel på 2% er acceptabelt. Er forskellen mellem de to hænder på mere en 2-3%, kan det være tegn på ubalance i nervesystemet. Dvs større sympatikus (kæmp-eller-flugt) aktivitet, hvilket kan være generelt eller lokaliseret til den ene af kroppen.
Der er ikke faste facitter på, hvorfor højre og venstre side er forskellig. Hjernen er kompleks og meget forskelligt spiller ind hos den enkelte. Årsagen til sideforskel kan altså være mange ting.
Kan børn benytte Pulsoximeter?
Som udgangspunkt kan alle, også børn, benytte pulsoximeteret. Men så børnefingre kan være svære at måle med et almindeligt pulsoximeter. Du kan prøve dig frem, og prøve med forskellige fingre på barnet. Forsøg nogle gange med at tage den størte finger ind og ud, så vil det ofte lykkes alligevel.