Hvordan virker meditation
Meditation foregår siddende og i en bekvem siddestilling og man har lukkede øjne mens man mediterer.
Den mediterende har en let og netral fokus på et såkaldt koncentrationsobjekt. Der findes forskellige koncentrationsobjekter inden for meditation. De kan fx være dit åndedræt, et mantra, en visualisering for dit indre øje og din krop.
Effekten af meditation afhænger af hvor meget man mediterer. Det er som med medlemskortet til træningscentret. Jo mere du træner, des større er effekten. Optimalt mediterer man 2 gange hver dag, morgen og sen eftermiddag, i 15 til 30 minutter hver gang.
Når du vedbliver at fastholde den lette og uanstrengte fokus på dit koncentrationsobjekt, vil din krop og dit sind langsomt falde til ro og du vil med tiden opleve, at afspændtheden forbliver i dit system, også når du ikke mediterer. Men vær tålmodig, der kan gå noget tid, før effekten viser sig.
Læs bl.a om mantra i artiklen “Introduktion til meditation”
Du opnår øget energi og større tolerance mod stress
Som nævnt er det optimalt at meditere to gange om dagen. Man kan dele dagen op i en arbejds-halvdel og en fritids-halvdel og begge kræver energi og evnen til at fokusere. Energien skal bruges til at yde optimalt på jobbet og i forbindelse med arbejdsrelationer. Men ofte vil arbejdet stjæle det meste af vores energi, så vi ikke har det nødvendige overskud til vores relationer i fritiden, fx familie, venner – og os selv. Derfor er det en rigtig god ide, at meditere om morgenen inden man går på arbejde, så man møder dagens udfordringer tilstrækkeligt afspændt og energifyldt. Og tilsvarende er det en god ide at meditere, når arbejdsdagen er slut og man igen skal tanke op til dagens anden halvleg
Nedenstående figur er fremstillet af den svenske immunolog, Susanna Ehdin, immunolog fra Sverige. Hvor energifyldt er du her og nu og hvad er din personlige målsætning om 6 måneder fra nu?
Meditation giver forbedret helbred
De positive effekter af meditation er velunderbygget fra mere end 500 undersøgelser verden over. Undersøgelserne dækker områder som fx helbred, stress og personlig udvikling. Stress er nok det område, der er undersøgt mest. Man har set på mængen af stresshormoner i blodet og konstateret at mediterende har langt nemmere ved at restituere efter perioder med aktion og har nemmere ved at klare pressede situationer og evener at holde flere bolde i luften end ikke-mediterende. Man har også konstateret, at den såkaldte biologiske alder, målt på blodtryk, hørelse og synet er lavere end den mediterendes kronologiske alder. Undersøgelsen viste at jo længere tid man har mediteret, jo større vil forskellen mellem den biologiske alder og den kronologiske alder være. Det samme mønster gør sig gældende, da man undersøgte helbredet for mediterende, hvor man fandt, at de havde færre sygedage end personer, der ikke mediterede.
Forholdet mellem aktion og restitution er illustretet i nedenstående figur. Vi er alle skabt til at yde, men hvis vi yder for længe uden de nødvendige pauser, så kan de-generering sætte ind på et tidspunkt. Husker du de nødvendige pauser i din hverdag?
