Gavnlige effekter af åndedrætstræning ifølge læge Lasse E. Rasmussen

Det er med den aller største glæde, at jeg kan sende dette vigtige podcast afsnit ud i æteren. Jeg har besøg af nogle helt særlige personer, som dels er en kæmpe inspiration for mig og mit åndedrætsarbejde – og så er de bare helt unikke indenfor budskabet om betydningen af vores vejrtrækning.

Jeg har igen besøg af  læge og PhD Lasse Enkebølle Rasmussen samt åndedrætsterapeut og Stemmepædagog Karina Nus.

Hyperventilationsbaseret åndedrætstræning

Du kan lytte til det første podcast afsnit med Lasse og Karina her. Og det har rigtig mange af jer allerede gjort, siden det udkom i 2024. Nu er de her igen, og vi går mere direkte ind i materien af, hvad de gavnlige effekter af åndedrætstræning ifølge læge Lasse E. Rasmussen er.

Vi taler os mere ind i den såkaldte Hyperventilationsbaserede åndedrætstræning, som er Lasse´s redskab til at underbygge og bygge vores sundhed. Lasse underbygger med videnskaben og naturligvis praksis.

Til daglig er Lasse kirurg, men brænder så meget for at sprede budskabet om at du kan gøre noget for at hjælpe dig selv, at han igen stiller op her for at dele ud af hans enorme viden til os alle sammen.

Du kan også lytte til de tidligere afsnit i min podcast “Åndedrættet med Lotte Paarup” lige her. Og på Spotify lige her!

Kontrolleret hyperventilation

I samtalen med Lasse vil du bl.a. kort prøve hans åndedrætsmetode. Du vil lære en masse om, hvorfor og hvordan kontrolleret hyperventilation er så effektfuldt på krop og sind, ja sågar en lang række fysiske lidelser.

Hvordan vi med åndedrættet kan…

  • Give hjernen og kroppen en boost af ilt.
  • Bruge simpel vejrholdning.
  • Give os selv en total mental pause nu og her.
  • Udskille glædeshormoner, dopaminer oa.
  • Udsætte kroppen for “sundt stress”.
  • Udskille vores egen binyrebarkhormon.
  • Nedsætte smerte.
  • Nedsætte inflammation.
  • Og en masse andet.

Det vigtige i denne fortælling er, at Lasse arbejder med det videnskabelige fundament for det han laver og fortæller. Alt kan måles, og Lasse kalder det åndedrætsarbejdet et ”Life hack”.

Han fortæller fx også, at kronisk inflammation står for 50% af alle dødsfald. Han taler om overvægt, tarmen, kræft og en masse andet.

Du får også lidt af hans kæmpe store viden om kulde eksponering, altså det at bruge kulde som terapi for kroppen.

Træn med Karina og Lasse i en (sjælden) unik workshop

Vi har tilmed været så heldige, at Lasse og Karina præsenterer deres fælles åndedrætsarbejde på en unik workshop; Hyperventilationsbaseret åndedrætstræning. Workshoppen er for alle uden udtagelse, og den afholdes i både Herlev og Middelfart i kommende maj og juni måned.

Se datoer og læs mere om den 4 timers workshop her.

Læs lidt om Karina og Lasse nederst på siden.

Først får du først lidt korte udklip fra podcasten, som du kan lytte til i sin fulde længde nederst på siden 🫁💜

Kort om Hyperventilationsbaseret Åndedrætstræning

Åndedrætstræning er en bombe under medicinal industrien

Kronisk Inflammation og Åndedrætstræning

Prøv ganske kort Hyperventilationsbaseret Åndedrætstræning

Lyt til hele podcasten lige her 🫁💜

Og på Spotify lige her

Lidt kort om Lasse

Lasse Enkebølle Rasmussen er overlæge og Ph.d., hvor han er til daglig er kirurg. Ved siden af arbejder Lasse med hyperventilationsbaseret træning. Lasse er dybt forankret i fysiologien og videnskaben bag det han gør. Og han må konstatere, at åndedrætstræningen virker både når vi ser på videnskaben og i praksis, hvor han også arbejder med tæt kontakt til patienter.

Lasse Rasmussen kan kontaktes på kneed.dk@gmail.dk

Kort om Karina

Karina Nus er sanger, speaker, sangpædagog, metakognitiv stresscoach og åndedrætsterapeut. Karina er en kæmpe kapacitet indenfor sit speciale, og hun arbejder til daglig med at hjælpe masser af helt almindelige mennesker med stemme, krop og nervesystem. Og så arbejder hun på og med nogle af de helt store forestillinger og kapaciteter indenfor musik, TV og Teater.

Du kan møde Karina Nus på hendes hjemmeside lige her.

Kommentarer

  • Kaja Julie Schultz

    Hej. Tak for en fin gennemgang af åndedrætstræningen! Jeg er 77 år, lider af atrieflimmer. Vi denne form for åndedrætstræning kunne provokerer et anfald af atrieflimmer frem ?

    • Kære Kaja, tak for dit gode spørgsmål. Ved atrieflimmer vil vi anbefale at vente med på egen hånd at træne den hyperventilationsbaserede træning, til der er bedre styr på din atrieflimmer. Og i stedet træne langsom, 3-dimensopnel og dyb vejrtrækning. Når det er sagt, så er det ikke farligt at trække vejret. Men med den hyperventilationsbaserede form for åndedrætstræning, skal man gå mere blidt og forsigtigt afsted i praksis, og aller helst superviseret af en underviser, når der er tale om atrieflimmer. Jeg vil anbefale dig at møde op til workshoppen med Karina og Lasse 💛

  • Anni Pedersen

    Så enkelt og ligetil egen medicin og giver så god mening. Har kendskab til og bruger med stor gavn vejrtrækning om parasympatiske nervesystem men ikke hørt om dette . Har en vaskulit/art.temporalis ,i beh.prednisolon, nedtrap. Jeg vil i den grad prøve jeres unikke vejrtrækning, tænker det ok 😊
    TAK

    • Kære Anni, tak for din gode energi her 💛 Ved det du beskriver vil jeg anbefale dig, at gøre denne form for åndedræt superviseret. Altså vente med hyperventilationsbaseret træning til du kan blive guidet af en som er ved dig. Det er super vigtigt, at du fast praktiserer den dybe langsomme 3-dimensionelle vejrtrækning. Når det er sagt, så er det ikke farligt at trække vejret. Men med den hyperventilationsbaserede form for åndedrætstræning, skal man gå mere blidt og forsigtigt afsted i praksis, når man har noget relateret til kar. Jeg vil anbefale dig at møde op til workshoppen med Karina og Lasse. Håber jeg svarer fyldestgørende 💛

  • Tak
    Og rigtig god idé at dele det op. Dejlige appetitvækkere, der gør at jeg får lyst til mere.

    Ellers havde jeg hørt det ‘en dag jeg har tid’ Måske🙂

    Fantastisk 🙏❤️💥

  • Er det ind gennem munden og ud gennem munde det foregår ?

    • Hej Ulla, ja det er ind og ud gennem munden, som Lasse instruerer. Du kan også lave det blidere ved at sige ind næse ud mund, men fortsat holde noget tempo. Håber det er svar nok 💛

  • Helle Rasksen

    Kæmpe påske-tak og Gud,nu det er påske,hvor var det forløsende at lytte med.Jeg har
    været patient med emfysem i det offentlige system hvilket har medført en angst for at bare trække vejret.Min lungefunktion er målt til 25 procent.Min krop er nærmest stivnet,men nu vil jeg igang med den træning som Lasse og Karina netop har fortalt om.Som min datter siger Mor hvis du slapper mere af så skider du i bukserne.
    Mange mange tak til jer tre.
    Hilsen Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *