Fødder og åndedræt
For noget tid siden afholdt jeg et par super interessante kurser om åndedrættet og fødder. Men HVAD har fødder og åndedræt med hinanden at gøre???
Jo, faktisk en hel del, hvad jeg ganske kort forsøger at skitsere her, dog uden at du har en mulighed for at opleve det i din egen krop, hvor det vil være tydeligst for dig.
Men næste gang du skal lave din åndedrætstræning, så kobl lidt fodøvelser ind over. Herunder kan du finde links til en række øvelser, bl.a. vist med videoklip, som du let og med stor fordel kan anvende med det samme til de fleste fødder.
Klik her for at se 10 super grundøvelser for dine fødder på videoklip
Indgangen til din krop
Dine fodsåler og fødder er på en måde “indgangen” til din krop. Dit nervesystem er meget afhængig at de signaler, der kommer fra dine fødder. Ofte er fødderne pakket ind, ikke bevæget, og i det hele taget blevet stive og dovne samt sløve. Dvs. nervesystemt mangler sine informationer fra fødderne. Dette betyder på flere måder en hel del for dit åndedræt.
I overført betydning: Når hjernen ikke får nok og klare beskeder fra dine fødder, er den usikker og ikke rigtig tryg ved de uklare beskeder om underlaget, du befinder dig på. Det betyder, at du meget let kan blive unødvendigt stresset, dvs dit nervesystem automastik tænker “fare på færde”… det skal være på vagt! Og det benytter sig af sympatikus aktivitet = fight or flight responsen.
Ved at arbejde bare lidt med dine fødder, kan du vende dette. Og ved dagligt at være opmærksom på dine fødder, fodtøj og at holde fødderne levenede samt vågne hver dag, kan du ændre ovenstående scenaire. På den måde slapper kroppen mere af og oplever mindre stress, og nervesystemet skifter til parasympatikus, som er ro-systemet.
Begge systemer influerer direkte og med det samme på dit åndedræt! Når du er i stress-systemet, påvirkes dit åndedræt ved bl.a. at blive hurtigtog mere overfladisk. Når du er i ro-systemet, påvirkes dit åndedræt ved bl.a. at blive mere roligt og dybt.
Zonepunkterne for bl.a åndedrætsmusklen og lungerne
Vores fødder er et landkort over kroppen, hvor der er punkter på fødderne, der relaterer til alle kroppens områder, som anvendt i zonetrapien. Zonepunkterne for bl.a åndedrætsmusklen (Diaphragma) og lungerne er placeret under fødderne, mod den forreste del af foden.
Ved at massere under foden, vil du på denne måde “aktivere” disse områder. Vi bruger det på den måde, at vi skærper opmærksomheden og kommunikationen med åndedrætsmusklen og lungerne, som forberedelse til åndedrætsarbejdet.
Sådan på daglig basis er det i det hele taget en super god ide at lave en lille fodmassage, netop for at sætte gang i systemet og åndedrættet.
Muskel afspænding
Det er også således, at bl.a. muskler og bindevæv (fasciavæv) under foden hænger sammen med en masse muskler og bindevæv op igennem kroppen, helt op til nakke og kranie. Derfor vil mange opleve, at de får en effekt af fodarbejdet op igennem kroppen. Det kunne fx være i form af færre nakke spændinger, en bedre fornemmelse af bækkenbunden og en dybere vejrtrækning.
Helt konkret er der en tydelig sammenhæng fra fødderne og op til åndedrætsmusklen og lungerne.
Grounding
Som en vigtig del af fodarbejdet er den øgede fornemmelse af at være “groundet”. Et ord som ikke alle danskere er bekendte med. Men overordnet hænger det sammen med første punkt beskrevet ovenfor, det med at fornemme underlaget.
Når vi har en bedre fornemmelse at det vi står og går på, får vi automatisk en bedre fornemmelse af os selv i både krop og sind. Det giver ro og denne grounding, der er meget vigtigt for, at du fungerer optimalt.
Forbedret kropsbrug og holdning
Sidst vil jeg nævne, at der igennem fodarbejdet automatisk kommer en forbedret kropsbrug og holdning. Dette giver i sig selv bedre forhold for åndedrættet! Se dette indlæg, hvor du kan lære lidt mere om dette.