Din kropsholdning betyder (næsten) alt for din vejrtrækning

Som to skåle ovenpå hinanden
Forestil dig, som vist på illustrationen, at åndedrætsmusklen og bækkenbunden hver i sær er som en skål med åbningerne vendt mod hinanden. I en god kropsholdning er disse to skåle placeret lige ovenover hinanden, så de nærmest passer perfekt sammen. Dette er vist på personen til venstre på billedet.

Her er der plads for åndedrætsmusklen, til frit at kunne stemple ned og op i takt med hver eneste vejrtrækning. På den måde samarbejder åndedrætmusklen og bækkenbunden.

Åndedrætsmusklen samarbejder også med mave og rygmuskler som er vigtige for din kropsholdning. Det er altså et reflektorisk (automatisk) system, der skal fungerer helt af sig selv i din krop.

I en forandret (ikke optimal) kropsholdning, som er vist med et enkelt eksempel til højre på illustrationen, kan du se, hvordan de to skåle ikke er rettet lige imod hinanden. Her peger de to skåle væk fra hinanden, og der er mere modstand for åndedrætsmusklen, når den skal gøre sit arbejde. Den er altså lidt forhindret i at gøre et godt arbejde, hvis kropsholdningen ikke er optimal.

I den optimale kropsholdning (billedet til venstre), hvor de to skåle er placeret ovenover hinanden, støttes ligeledes den gode kropsholdning. Mange muskler fungerer automatisk langt bedre, du vil føle dig stærkere og ikke mindst mere stabil, have en stærkere bækkenbund, og i det hele taget et langt bedre udgangspunkt for at bevæge dig og undgå smerter. Selvfølgelig udover at åndedrættet fungerer langt bedre, helt af sig selv!

Læs indlæg om åndedrættet og bækkenbunden her

Kropsholdningen starter fra dine fødder
Dine fødder og den måde du står, går og bruger dem på, betyder enormt meget for din kropsholdning, og dermed også for din bækkenbund. Placeringen af de to skåle afhænger af, hvor godt du bruger dine fødder, og hvordan du står på dem…

Prøv dette:
Stil din med begge fødder i gulvet (uden sko), og leg lidt med at lægge vægten forskellige steder hen… frem mod tæerne, tilbage mod hælene, mod indersiden, mod ydersiden, over på den ene fod osv. Læg samtidig meget mærke til, om det ændrer din kropsholdning? (stil dig gerne foran et spejl) – og om det følelsen af din bækkenbund? det gør det!

Du har det bedste udgangspunkt, der hvor vægten er fordelt ligeligt på begge fødder – ift. de forskellige yderpunkter beskrevet ovenfor. Det er også vigtigt, at du ikke står med overstrakte og fastlåste knæ – de skal være løsnet lidt op. De fastlåste knæ påvirker også holdningen.

Med et bedre åndedræt, får du automatisk en bedre kropsholdning
Et forbedret åndedræt giver automatisk en bedre kropsholdning, da det afspænder en lang række muskler, som bliver for korte eller bare stive af et uhensigtsmæssigt åndedræt. Samtidig aktiverer et godt åndedræt en masse muskler, som er vigtige for kropsholdningen. Et godt åndedræt sætter ligesom kroppen mere på plads, får den til at hænge sammen – og får de to skåle til at passe ovenpå hinanden.

(Illustration: kunstmaler Ole Gernot)

Kommentarer

  • Jeg lider af øvre rygsmerter. Ikke i midten af rygsøjlen men i venstre og højre side..min åndedræt er også påvirket. . Mine ryg muskler føltes stive..spændte..vil ikke løsne sig..spændte hele tiden .ligesom kronisk.. det har stået på nogle måneder.. har prøvet med massage . Sauna. Tiger balsam.. og smerter creme.. det hjælper meget lidt..hvad gør man i min situation. . Det er yderst træls at gå sådan..kan ikke rigtig slappe af . Da det virker senerne. .mv stress

    • Hej
      Det lyder som om dit nervesystem konstant gangsætter denne tilstand i din krop. Det er derfor vigtigt at få set på, hvad der kan være årsag til dette. Har du fx haft/har en svær og belastet tid, noget ift. arbejde, søvn, eller noget andet… Derudover skal du målrettet igang med åndedrætstræning, hvilket jeg ikke ved, om du har været/er. Men det skal være hver dag i en periode… Og du skal igang med at massere dig selv hver dag, gerne med bolde ala disse http://www.denintelligentekrop.dk/gronne-mini-bolde-2-stk På dette træningsprogram kan du få en fuld instruktion i hele kroppen, hvilket du har brug for at gøre nogle gange om ugen, og hver dag arbejde med (hele) ryg og balder http://www.denintelligentekrop.dk/blackroll-afspaending-og-smidighed Jeg vil anbefale dig at gå i gang derhjemme med denne dvd nogle gange om ugen, og så udvælge 2-3 øvelser, du gør hver dag http://www.denintelligentekrop.dk/sund-ryg-med-dit-andedraet Jeg er sikker på, at du kan hjælpes! Aller bedst er, hvis du har mulighed for at komme ud til os og få individuel session med præcis guiding :)

  • Hej
    Jeg har været gennem en stor operation i ryggen. En bruskknude i rygmarven. Operationen har medført at min åndedræts muskel er spændt under brystet. Kan der gøres noget for at løsne musklen så mit åndedræt bliver friere. Håber at I har en løsning. Kh Lisbeth

    • Hej Lisbeth – dejligt du skriver her og spørger! Det er SUPER vigtigt at du gør noget, netop for at frigøre dit åndedræt igen :) Der ER absolut meget at gøre. udover at du med fordel kan opsøge en god behandler, der er i stand til at løsne dig. Det kunne fx være osteopat, en god kiropraktor eller fysioterapeut. Jeg udgiver også ganske snart et program på download, som du ville få stor gavn af – men her må du lige vente lidt, men holde dig orienteret herinde… Tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du besked. OG, så ville jeg MEGET gerne se dig til en konsultation, hvor jeg ville kunne dig guide på den aller bedste vis. Håber dette giver lidt input til at komme videre, Lotte :)

  • Hej og tak for dit svar. Jeg står med strakte knæ pga føleforstyrrelser i forbindelse med min operation. Jeg holder balancen på den måde men kan godt mærke at det giver åndedrætsproblemer. Dilemma,, men det bedste jeg kan. Jeg kan heldigvis gå 6 km.
    Hvor har du praksis. Mvh Lisbeth

  • Hej,

    Jeg har juvenil artrit(børneleddegigt. Og min fysioterapeut har opdaget at jeg går med brystet for langt fremme, så at jeg også får bøjet forkert i nakke og hage. Jeg har fået konstateret angst for 4 år siden. Men har 4-5 gange oplevet at jeg har gjort et eller andet med min ryg, nak eller kæbe. Hvor alle tanker ligesom en ventil er fløjet ud af hovedet på mig. Og så er der gået mange timer inden angsten er kommet igen. Kan dette være pga. dårlig kropsholdning og kan man gå så dårligt, at man får mavesyre op? Døjer jeg med dagligt.

    Mvh.
    Maria

    • Kære Maria
      Det lyder, som om der sidder en masse i din brystkasse. Dvs dit åndedræt er påvirket, og hele din brystkasse er på en måde forskubbet og nok ikke særlig fleksibel. Jeg tænker kun, ud fra det jeg læser. Ift mavesyren, så lyder det ganske som om, det hænger sammen med det du beskriver… Jeg har umådeligt svært ved at skulle guide dig herover tekst… Jeg ville skulle se dig til en session. Syntes du skal have hjælp 🙏🏻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *