Åndedrættet er en skattekiste for terapeut og behandler
Denne artikel har jeg skrevet til fagbladet Dakobe for Danmarks Komplementære Behandlere. Artiklen kan læses af alle, men er skrevet til alle behandlere.
Åndedrættet er en skattekiste for terapeut og behandler
At arbejde med åndedrættet som almindelig dansker er ikke alment kendt. Alligevel er der sket meget, siden jeg for mange år siden begyndte mig rejse med åndedrættet i både personligt og erhvervsmæssigt regi. Jeg var ligefrem mærkelig, at skrive en bog om det at trække vejret. Ja ligefrem lave træningsprogrammer udgivet på dvd, var virkelig nyt for mange. De fleste havde svært ved at se ideen med det, på trods af at det i over 4.000 år har været et udbredt redskab i østens menneskelære, behandlingsmetoder, sundhed og helse samt tankegang. Man har skrifter der er over 4.000 år gamle, der beskriver åndedrættet som redskab.
Din klient trækker vejret minimum 20.000 gange i døgnet (meget gerne mindre) set som et klassisk gennemsnit af mennesket. Det betyder derfor enormt meget, at du gør det godt. Det har en enorm magt i kroppen, og kan flytte bjerge i både positiv og negativ retning – og det gælder både fysisk og mentalt.
Uddan din klient
Jeg vil ikke bruge spaltepladsen her på at fortælle om, hvordan vi trækker vejret. Dog vil jeg kraftigt understrege, at det er ekstremt vigtigt, når du arbejder din klient, at uddanne ham i, hvordan åndedrætsfunktionen finder sted i kroppen. Jeg har en grundregel: For at kunne skabe en forandring skal vi kende til funktionen af det vi arbejder med. Dvs. klienten skal kende til, hvordan de egentlig trækker vejret. De skal have noget helt konkret og enkel viden, hvor de kan sætte billeder og mening sammen. Denne læring skal ikke kun gå til hovedet men gennem kroppen, så er læringen aller størst, og du får langt større succes med at hjælpe din klient.
Det er naturligvis også af høj prioritet, at du selv sætter dig grundigt ind i åndedrætsfunktionen. Dette kan du gøre igennem kurser og litteratur. Jeg afholder foredrag og grundkurser i åndedrættet for fagpersoner, som lægger en god base for dit arbejde videre i dette emne. Derudover anbefaler jeg at man er nysgerrig, og studerer så mange forskellige vinkler på åndedrættet. Dog skal basen være i orden, og den mener jeg at have en god evne for at formidle.
Åndedrættet er kroppens vigtigste prioritet; hjertet kan ikke slå uden ilt.
Ikke helliget en bestemt metode
Jeg arbejder ikke ud fra en bestemt metode, eller helliger mig en bestemt teknik. Jeg arbejder meget konkret ud fra, hvordan vi trækker vejret, når du slår det op i en anatomi og fysiologibog. Herfra har jeg mine metoder, som er meget håndgribelige, da jeg kigger på kroppen både fysisk og mentalt. Jeg vurderer, hvad som kan være en blokering for, at det optimale åndedræt kan finde sted i den krop. Dette vil jeg så arbejde med, ud fra den enkelte persons status. Jeg benytter mig af både manuelle og øvelsesprægede teknikker, hvor jeg i høj grad og arbejder med sansningen samt læringen på både bevidst og ubevidst plan.
Skattekisten åbner sig…
Åndedrættet er ganske enkelt en skattekiste for både terapeut og behandler. Noget af dette vil jeg forsøge at kortlægge her, med de muligheder jeg har ift artiklens omfang. I håb om at det inspirerer dig til yderligere arbejde indenfor emnet åndedrættet. Måske får du lyst at dykke ned i specifikke områder, og du vil kunne flytte enormt meget hos dine klienter.
Træk vejret bare lidt bedre, og få det meget bedre!
Når du begynder at arbejde med åndedrættet som et målrettet og kvalitativt element af dine behandlinger, vil du opleve nye og lettere veje åbne sig for din og din klient. Det rækker langt bredere, end de fleste kan forestille sig – og selv en lille smule kan gøre en stor forskel. Samtidig vil det gøre en kæmpe forskel, hvis du virkelig gør en indsats for åndedrættet.
Nervus Vagus og parasympatikus
Når du arbejder med åndedrættet i retning af at optimere det, vil du med det samme opnå en respons fra det autonome nervesystem. Parasympatikus får dominans og en lang række fysiske reaktioner finder sted. Disse er alle koblet til større ro i kroppen, hvorfor man kalder parasympatikus for ”rest and digest”.
Nervus vagus (Den tiende kranienerve) er forklaringen på den parasympatiske respons. Vagus stimuleres eller nærmere masseres ved hvert eneste gode åndedræt, med fuldendte ind og udåndinger. Straks aktiveres parasympatikus.
Når kroppen er i ro-systemet, er den langt mere modtagelig for behandling. Færre stresshormoner og større alfabølgeaktivtet betyder bedre evne for nærvær, sansning af krop og sind samt læring. Oplevelsen af smerte og ens egen krop er anderledes.
Når du læser nedenstående punkter, giver det forhåbentlig mening, at det er så virkningsfuldt at være i parasympatikus. Der kan foretages mange forskellige supplerende tiltag for at stimulere vagus og parasympatikus. Det kunne fx være manuel behandling af blokerede områder, øvelser, lyd, lys, dufte, stemninger mm.
Følgende reaktioner finder sted i kroppen, når du skifter til parasympatikus dominans:
- Udskillelsen af stresshormonerne adrenalin og kortisol sættes i bero
- Øget aktivitet af de beroligende alfabølger i hjernen
- Pulsen falder
- Blodtrykket falder
- Åndedrætsfrekvensen falder
- Øget blodgennemstrømning i mave-tarm-kanalen
- Øget udskillelse af fordøjelsesenzymer
- Blodtilførslen til organerne øges
- Øget blodtilførslen til kønsorganerne
- Lukkemusklen og urinrøret slapper af
- Kroppens muskler slapper generelt mere af
- Pupillerne trækker sig sammen
- Leveren producerer mindre sukker
Fight, flight and freeze
Modspilleren til parasympatikus er sympatikus, som står for ”fight, flight and freeze”. Denne er ofte overaktiv i de fleste kroppe. Mange har et ikke optimalt åndedræt, måske har de smerter og måske lever de bare et stresset og dysfunktionelt liv. At være i sympatikus for mange timer i døgnet er farligt over tid. En krop i denne dominans er ganske enkelt sværere at behandle og succesraten er mindre.
Den indre rytme
Hvis vi kigger videre på de mange effekter af åndedrættet, er det vigtigt at se på det jeg kalder ”den indre rytme”. Det handler om dynamikken i åndedrættet, og hvad et godt åndedrag gør for de anatomiske strukturer. Det er den indre rytme, som er basal for at drage optimal nytte af åndedrættet, både fysisk og mentalt.
Hver eneste vejrtrækning er en bevægelse i kroppen. Først og fremmest en bevægelse af vores primære åndedrætsmuskel. Åndedrætsmusklen skaber en bevægelse af muskler, bindevæv, organer, kar og nerver omkring hele rygsøjlen fra bækken til brystkasse. Men også knogler og led bevæges igennem i en bestemt rytme for hvert eneste åndedrag. Det er tilsammen den rytme, som vi her kalder den indre rytme.
Kort fortalt om åndedrætsmusklens dynamiske påvirkning for hvert eneste åndedrag:
- Organerne masseres. Dette er livsvigtigt for god organfunktion.
- Hjertet stimuleres. Dette er essentielt for god hjertefunktion.
- Lungerne smidiggøres. Lungernes indbyggede og vigtige elasticitet holdes ved lige.
- Kar og lymfe stimuleres. Åndedrættet er nok den vigtigste venepumpe.
- Muskler og bindevæv stimuleres. Dette gælder i høj grad for hals og nakkemuskler, ryg og mavemuskler samt bækkenbunden.
- Led bevæges/mobiliseres. Dette gælder i høj grad for rygsøjlen, hele brystkassen og bækkenet.
Alt dette kan du drage enormt stor nytte af i dine behandlinger, både manuelt og ved øvelser.
Åndedrættet er den vigtigste makker for ryggen og bækkenbunden
Åndedrættets rytme fungerer som en konstant hjælper for ryggen, og samtidig en hjælp, eller en privat coach, for musklerne. Den indre rytme stimulerer og masserer på hver eneste vejrtrækning knogler og led samt muskler, bindevæv, organer, kar og nerver omkring hele rygsøjlen. Dette er livsvigtigt for en sund ryg. Den ene, eller måske flere, gange om ugen, du går til træning og får bevæget ryggen igennem, er intet sammenholdt med de 20.000 gange om dagen, hvor ryggen nyder godt af åndedrættets stimulering.
Hvis åndedrættet ikke fungerer optimalt, mistes hele eller dele af denne indre stimulering døgnet rundt, og det kan have store konsekvenser for ryggen samt de andre områder listet op. Det gælder også, hvis ryggen generelt er stiv, hvorved rytmen blokeres et eller flere steder. Dvs. der er for meget modstand til at kroppen vil give efter i takt med vejrtrækningerne. Det er her, at specialiseret viden om åndedrættet er vigtigt. Vi skal som behandler nu arbejde med de blokerede områder, således åndedrættet får plads og kan finde sted igen uden modstand.
Bækkenbunden er også afhængig af en god vejrtrækning. Åndedrættet stimulerer automatisk din bækkenbund for hver eneste ind og udånding. Dette gælder dog kun, hvis du ikke går og kniber sammen, suger maven ind og i øvrigt ikke har en dyb og 3-dimensionel vejrtrækning, der også kan mærkes i den nederste del af maven mod bækkenet.
Udåndingerne
Det store fokus ligger ofte på indåndingerne, når det handler om åndedrættet. Her vil jeg kort præsentere, at udåndingerne i virkeligheden er basis for, at indåndingen er optimal. Ved en god udånding bevæger åndedrætsmusklen sig tilbage og op i brystkassen, hvilket skaber en god stimulering af nervus vagus og af lungerne samt hele brystkassen, der bliver mindre på udåndingen.
Er udåndingerne ikke komplette og gode, skaber det stivhed i lunger, led og muskler. Det snyder os for den indre rytmes fulde effekt. Det snyder os også for den fulde vagus og dermed parasympatikus stimulering.
Kroppen er designet til at afgive 70% af sine affaldsstoffer igennem vejrtrækningen, netop relateret til udåndingen. Kun en lille del ryger ud igennem sved, urin mv. Hvis kroppen ikke kan komme af med de nødvendige affaldsstoffer igennem åndedrættet, ophobes disse i kroppen.
Balancen imellem ilt og kuldioxid
Jeg skal kort nævne et andet vigtigt område, når vi taler udåndinger, nemlig balancen imellem ilt og kuldioxid. Der opstår en ubalance imellem ilt og kuldioxid i blodet, når udåndingerne halter. Det resulterer i en skjult og ofte kronisk hyperventilation, da der ganske enkelt ventileres for meget ilt rundt i kroppen, altså overiltning. Det er en tilstand af ubalance imellem ilt (o2) og kuldioxid (co2).
Når kroppen “overiltes”, kan man populært sige at den er “renset for kuldioxid”. Dette forårsager sammentrækning af blodkarrene, og der leveres mindre ilt til cellerne. Da ilt er cellernes ultimativt vigtigste brændstof, er dette et kæmpe problem! Det registreres ikke bare på energi og kræfter, men også på faktorer som fx evne til at hele og celle sundhed.
Cellerne spiser ilt
Ilt er cellernes vigtigste næringsstof, og over 90% af vores energi skal komme fra åndedrættet. Jo bedre vi ilter vores krop, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner. Er dine celler i et miljø af iltunderskud, er risikoen for udvikling af problematikker stor. Når vi har en optimal iltning af kroppens celler, har vi vores eget naturlige helingssystem.
Den tyske fysiolog Otto Warburg fik Nobelprisen i 1931 for at opdage, at kræftceller i modsætning til normale celler, ikke er afhængige af ilt som hovedenergikilde. Når en normal celle er i underskud af ilt, bliver den mere og mere syg. Til sidst bliver den tvunget til at forandre sig og mutere for at overleve. Nu lever cellen videre som en dysfunktionel celle. Når cellen muterer, forandres dens fysiologi, hvor den nu ikke længere bruger normal energiproduktion baseret på ilt. Når der ikke er mere ilt tilgængeligt, begynder den populært sagt at bruge sukker for at overleve. Dette er absolut ikke optimalt.
Et godt åndedræt: mere end bare at trække vejret med maven!
Igen og igen og igen bliver jeg stillet spørgsmålet: Hvad er et godt åndedræt? Kort fortalt…
Et godt åndedræt kan føles i hele bugvæggen, ud til siderne, ned i bækkenet og helt om i ryggen. Du skal føle mest i området omkring navlen, lige nedenfor området, du kender som mellemgulvet.
Vejrtrækningen foretages netop med mellemgulvet, rettere åndedrætsmusklen, diaphragma. Åndedrætsmusklen er placeret lige under lungerne, ”klistret” sammen med disse – og ovenover organerne. Musklen er oval og kuppelformet, som en skål, der vender på hovedet. Den er placeret hele vejen rundt fra forsiden, mod sider til bagside, sågar sidder den fast på rygsøjlen og har bindevævsforbindelser helt ned i bækkenbunden, ja helt ned i fødderne – og op i hals og nakke samt kranie.
Åndedrætsmusklen arbejder som et stempel for hver eneste vejrtrækning (ca. 20.000 i døgnet). Da den sidder fast på lungerne, trækker den lungerne med nedad, hvorved disse udvides og luften siver ind – dette er en indånding. På udåndingen sker det modsatte, åndedrætsmusklen bevæger sig opad igen, og luften siver ud, da lungerne trækker sig sammen.
Når denne rytme foregår godt, altså en cirkulær stempelbevægelse ned og op med åndedrætsmusklen, skal du kunne mærke at kroppen giver efter for denne bevægelse og det forandrede indvendige tryk på både ind og udånding. På indåndingen skal du altså kunne mærke, at specielt bugvæggen giver efter. Men også bækkenet, siderne og ryggen skal give efter – dog mindre end selve bugvæggen. På udåndingen slipper det ligesom automatisk og elastisk tilbage igen.
3-dimensionelt
Tænk også på, at din vejrtrækning er 3-dimensionel. Således du fornemmer, at lungerne, og kroppen udvider sig til alle sider, når du foretager en indånding, og tilbage igen på din udånding.
Gennem næsen
Træk vejret gennem næsen, da luften herigennem fugtes, varmes og renses. Det er desuden mere beroligende for kroppen, nervesystemet og musklerne at trække vejret gennem næsen. Samtidig vil du få en bedre udnyttelse af ilten. Når du bliver forpustet, er det helt naturligt, at du også bruger munden.
Det gælder ikke om at trække vejret mere, men at gøre det bedre!