2 fysioterapeuter benytter åndedrættet i arbejdet med mistrivsel

Nøj hvor har jeg glædet mig til at have denne snak, men 2 fysioterapeuter og åndedrætsterapeuter, der her fortæller om deres kropslige tilgang til at hjælpe børn og unge i hverdagens PPR tilbud.

Tanja Friis Sørensen og Lene Stoel Brohus, har arbejdet med børn og unge i henholdsvis 18 og 21 år i Pædagogisk Psykologisk rådgivning i Aalborg (PPR).

De arbejder med børn, der går i specialklasser samt er en del af PPRs behandlingsteam, som varetager lettere behandling til børn og unge i mistrivsel.

De har en massiv erfaring indenfor det faglige felt at arbejde med børn og unge. Og de benytter åndedræt, krop og nervesystem som et omdrejningspunkt i deres tilgang til alt de laver.

Det er meget vigtigt arbejde, og de viser vejen for en udvikling indenfor det offentliges tilgang til at hjælpe børn og unge i mistrivsel.

En tilgang jeg mener der er meget brug for, og meget hurtigt, hvis vi skal lykkes at hjælpe flere ud af mistrivsel. Og i høj grad hjælpe flere på en vej, hvor de selv kan navigere i retning af trivsel, når det skranter.

Derfor har jeg inviteret Lene og Tanja til en snak. Og det er vigtigt at understrege, at alt som Lene og Tanja arbejder med er baseret på evidensen bag de forskellige metoder.

Hør først en kort teaser lige her for vores samtale
Lyt med på hele samtalen lige nu herunder

Lyt også med på min Spotify kanal Åndedrættet med Lotte Paarup

Vi vil også meget gerne i dialog, så skriv endelig kommentarer nedenfor 🌷🌞💗

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *