Hvilken mund har du??

Har du nogensinde overvejet, at din mund, dvs dit tandsæt og hele kraniet ændrer form ift hvordan du trækker vejret?

Er du mundånder, dvs en person som hyppigt anvender munden til at ånde igennem dag og nat, så forandrer dit tandsæt, dit bid og ja hele dit kranie sig.

På billedet (viser overmunden) kan du se, hvor du med mundånding (til højre) gennem årene får en smal mund med meget dårlig plads til tænderne og dermed skæve tænder. Tungen har heller ikke rigtig plads.

Du kan også se, hvordan næseånding (til venstre) giver den brede mund med god plads til tænderne og dermed lige tænder. Tungen har god plads, præcis som vi er designet til at fungere bedst.

Er du interesseret i at læse mere om dette emne, kan jeg anbefale dig Buteyko Metodens bøger om emnet. Du kan bl.a. læse en bog om skæve tænder.

Tungens placering!
Tungen er den store synder, når du mundånder. Den hviler ganske enkelt ikke i toppen af munden, som den bør. I stedet placerer den sig i bunden af munden, for at skabe plads til at munden er primær vej for passage af luft. Dvs. at det mere at gøre med tungens placering end selve vejrtrækningen.

Når du ånder gennem din næse, hviler tungen i toppen af din mund. Når du vokser fra barn til voksen, giver din tunge de indre kræfter, der giver din gane mulighed for at udvides og vokse fremad. Tungens placering i munden er den kritiske brik i puslespillet, for at dette kan udvikle sig optimalt.

Når du mundånder, ligger din tunge i bunden af munden. Herved modtager ganen ikke nogen intern støtte fra tungen, og der er ikke det tryk som skal til, for at hjælpe den til optimal udvikling og placering. Derfor har tænderne mindre plads, når de vokser og de ser skæve ud. Ganen bliver smal og kuppelformet, og ansigt samt kranie vokser ikke optimalt.

Sarah Hornsby, myofunctional therapist, ekspert i tænder, ansigt og kranie fortæller:

Hvis du ånder gennem munden, er du meget tilbøjelig til at have skæve tænder. Derudover, hvis du bruger bøjle eller andet til at få rettet dine tænder, men du fortsætter med at trække vejret med miunden…. vil dine tænder over måneder eller år i sidste ende blive skæve igen.

Vi kalder dette et “tandretning tilbagefald” – og det er meget almindeligt.

Du kan besøge Sarahs hjemmeside, hvor du bla.a. kan læse en masse (på Engelsk) om mundånding og tænder.

Mundånder du om natten?
Så er løsningen af lukke munden med tape!
Læs om Sleep tape her :)

Kommentarer

  • Hej.
    Kan det ændre noget på tænder og kraniet, hvis man som 45 årige altid har trukket vejret gennem munden og hvis det så lykkes at lære/ ændre til at trække det gennem næsen? Som jeg har forstået det er skal man helst trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden, fordi næsen filtre bedre luften, men hvad er ulempen ved også at ånde ud gennem næsen?

    • Hejsa :)
      1. Næsen er designet til at ånde igennem også ud. At ånde ud gennem munden kan have forskellige funktionelle grunde, som fx under specifikke øvelser. Nogle kan have brug for at slippe kæben eller spændinger samt ophobninger, så det at ånde ud gennem munden nogle gange kan være gavnligt. Udånding gennem munden går meget hurtigt sammenlignet med næsen, hvilket ikke er optimalt. Det er for kort tid til optimal funktion af åndedrætsmusklen og lungerne, og dermed udfordres iltningen. Det er vigtigt at slå fast, at et hvileåndedræt altid bør foregå gennem næsen på både ind og udånding.
      2. Du spørger til, om du kan ændre noget som 45-årig, der altid har mundåndet. Det er et super spørgsmål, som mit svar på er et JA (ud fra min viden og erfaring). Kroppen vil aldrig stoppe med at kunne forandres, omend der vil være varige forandringer efter et langt liv med mundånding. Men kroppen er formbar, og med noget så vigtigt som dit åndedrt, du foretager dig 24 timer i døgnet hver dag, så har det stor virkning. Dvs du kan ikke forvente kæmpe forandringer, men er du dygtigt og ihærdig OG arbejder med dit åndedræt på flere niveauer, så ka du absolut se forandring. Tag et foto af dig selv nu, og tag så et igen om et halvt år, og sådan fortsætter du :) Det lønner sig uanset hvor meget du ændrer dig synligt, for du vil også komme til at opleve SÅ MEGET godt ift en lang række andre områder.
      GOD FORNØJELSE :)

  • Det er sikkert rigtigt, at der sker en masse følgevirkninger af mundånding og forkert tungestilling, uanset hvad årsagen til disse er, og at nogle af følgevirkningerne er dårlige vejrtrækning generelt. Så det at arbejde med mundånding mv er en af vejene at gå for at forbedre vejrtrækning og helbred.
    Men der er også en sammenhæng den anden vej. Som mangeårig ‘mundånder’ (jeg er over 60, og har ‘altid’ åndet gennem munden, specielt om natten) har jeg bemærket, at den træning af åndedrætsfunktionen, der bl.a sker ‘helt automatisk’ når man ofte arbejder med eller praktiserer mindfulness / meditationsøvelser, også indvirker på evnen til at ånde gennem næsen, også om natten. Tidligere har jeg oplevet at jeg ‘ikke kunne få luft nok’ hvis jeg åndede gennem munden, men med bedre vejrtrækningsfunktion, er der altså kommet en forbedring af dette, selv om det ikke har været noget bevidst fokus.
    Så hvordan man kommer bedst fra start er måske op til temperament og den enkelte :)

    • Hej Anne, tak for dit gode input. Det er helt klart, at det at arbejde med åndedrættet anden vej, ofte vil kunne stimulere til næseånding helt ubevidst – og det er super! Der er nok en række grunde til dette… en af dem er skiftet i det autonome nervesystem, hvor et bedre åndedræt generelt stimulerer ro-systemet (parasympatikus). Ro-systemet giver automatisk bedre tilgang til at ånde gennem næsen. Jeg vil altid anbefale, at man arbejder på flere fronter, ved fx at lave øvelser som frigør plads i kroppen til at det gode åndedræt kan finde sted. Og samtidig arbejder man på at få lukket sin mund :)

  • Mianne M. Andersen

    Det er virkelig spændende. Jeg har et barnebarn der ikke vil synke sit spyt uden at han får noget at drikke. Der er ikke noget i vejen med synkefunktionen umiddelbart. Han spiser og drikker, og om natten synke han også når han sover. Måske er der noget her der kan hjælpe, denne metode. Hun skriver noget om forkert måde at synke på. Jeg vil også lige høre dig med hensyn til KOL, kan man da også bruge sleeptape?

    • Hejsa, jeg ved ikke såååå…. meget om dit barnebarn problematik. Jeg håber dog, at han har fået/får hjælp af behandlere, der har forstand på krop og nervesystem. Jeg vil også kraftigt anbefale at se på hans åndedræt. Ift KOL, om du kan bruge sleeptape… så er svaret ja og nej, da det afhænger 100% af din KOL og hvor godt du fungerer. Jeg anbefaler altid personer med KOL, at bruge det om dagen til en start. Måske fortsætter man der, og for nogle er det korter perioder ad gangen, at de kan have tapen på = munden lukket. Til en start er det i hvile, derfra kan du begynde at gå rundt med det og være mere i aktivitet. Og om du skal sove med det, afhænger som sagt helt af din funktion. Håber det giver lidt mening :)

  • Mette Traunholm Schultz

    Jeg er forvirret. Har altid åndet gennem næsen, også om natten. I 2014 fik jeg strålebehandling for kræft i højre tungerod, en hård omgang. Efterfølgende gik jeg til talepædagog, hvor jeg fik at vide at det var forkert når min tunge pressede op i ganen, den skulle hvile i undermunden. Nu læser jeg så det er helt forkert. Har ellers virkelig brugt mange kræfter på at træne, men synes altid mine læber spænder forkert, har fået mange læberynker og synes mine kæber “hænger” forkert. Ved ikke hvordan jeg skal finde den bedste tungestilling igen?!

    • Hej Mette, Jeg kan virkelig godt forstå din forvirring.Først vil jeg lige kommentere, at din tunge ikke skal presse op i ganen, men hvile bag fortænderne øverst. Om det du har fået at vide hos talepædagog, er det rigtige lige præcis for dig pga din specifikke situation, det skal jeg ikke kunne sige. Men det lyder for mig ikke, som om det er optimalt. Jeg tænker også, at det er super vigtigt, du generelt får optimeret og har fokus på dit åndedræt. Sender de aller bedste tanker :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *