Endnu en kommissionsrapport uden kroppen og nervesystemet
Kære alle læsere, som orker læse med her 💜 Det er vigtig læsning, når nu du er her, så læs lige med 🙏🏻
Det handler om tilgangen til at hjælpe vores børn og unge, i en verden hvor de har det tiltagende sværere og sværere – trives ringere og ringere.
Da Trivselskommissionens afrapportering ankom i februar 2025, satte jeg mig ned for at skive et lille opråb. Du kan læse baggrunden i nedenstående skriv, som der ikke var nogen dagblade eller medier, der fandt vigtigt at formidle.
Debatindlægget er for min helt egen regning, med hjertet hos dem, som har brug for at blive mødt og hjulpet på en anden måde. Nemlig børn og unge. Skrevet fra mig både som fagperson, og som mor til mine 2 elskede børn på billedet 💙🩷
→
Endnu en kommissionsrapport uden kroppen og nervesystemet
Hvordan kan børn og unges agenter endnu engang overse nervesystemet
Jeg undres. At det har taget 1½ år for Trivselskommissionen, børn og unges agenter nedsat af regeringen, at komme frem til 35 anbefalinger, hvoraf kun to af dem handler om kroppen.
Efter gennemlæsning af Trivselskommission rapport kan jeg konstatere følgende. Hjernen er nævnt 1 sted i rapporten. Nervesystemet er ligeså nævnt 1 sted. Derfor dette debatindlæg.
Jeg gør mig ikke til dommer over kommissionens eksakte anbefalinger. Men jeg vil banke i bordet, og gøre opmærksom på, at de har misset en helt grundlæggende forudsætning, for at de 35 anbefalinger skal kunne lykkes. Nemlig at både de voksne og vores børn og unge har en krop, et nervesystem samt en hjerne, som er grundlæggende for al kognitiv tænkning og adfærd. Hvor er den basalviden om kroppen forsvundet hen? Måske fordi der ikke er et medlem af Trivselskommissionen, der har speciale i krop og nervesystem. Kedeligt. Det er børnene, som betaler prisen. Jeg vil uddybe nærmere.
Den 5. marts 2023 havde jeg en kronik i Politiken omkring åndedrættet og kroppen i et ønske om at kroppen kunne blive hørt og set, som det underliggende allervigtigste fundamentale redskab, vi har til at lykkes med kognition, adfærd, TRIVSEL.
Kigger vi på, hvordan vi er bygget op som mennesker funktionelt set. Så er vores adfærd og væren 100% afhængig af dybere lag altså fundamenterne nedenunder. Hvis man ser det som en pyramide, så ligger adfærd og væren på højere niveauer. Hvor det autonome nervesystem, som bor i hjernestammen (den automatiske del af hjernen), ligger i bunden af denne pyramide. Det vil sige, fungerer dette nervesystem godt, så fungerer højere niveauer også godt.
I det autonome nervesystem har vi simpelt set en speeder og en bremse, henholdsvise et kamp-flugt-alarm-system (sympatikus), og det modbalancerende ro-system (parasympatikus). Med hvert system hører en række fysiologiske autonome (automatiske) kropslige responser. Som påvirkning af stresshormoner, puls, blodtryk, fordøjelse, synet, hjernebølger, vejrtrækning mv.
De to systemer balancerer mellem hinanden i et fint samspil, for at vi kan fungere optimalt. Når kroppen er domineret af kamp-flugt-alarm-systemet, er der brug for det balancerende ro-system. Ro-systemet sørger for, at vi kan komme ud af alarmtilstanden, hvor god trivsel er umådeligt svær at opretholde.
Hvorfor er det, at Trivselskommissionen taler hen over hovedet på kroppen? Hvorfor er det vi ikke ser på kroppen som en vej til at lykkes med at få fat i de beslutninger, den adfærd, den vej som vi ved er bedst for os selv. Det er enkelt at komme derhen, hvor vi mærker os selv, ikke behøver være i alarm, og pludselig kan begynde at lykkes med at vælge en bedre vej. Få bedre trivsel.
Jeg ved godt, at det lyder alt for godt til at være sandt! Og vi har en tendens i tiden til at søge efter noget, der er meget mere sofistikeret, komplekst og svært. Men det er kroppen ikke, hvis bare vi tager nervesystemet med i hånden.
Jeg føler et ansvar for at banke i bordet, og kræve at der er nogen som respekterer kroppen og den viden samt videnskab om kroppen, vi har tilgængelig i 2025. Jeg taler ikke om at løbe den klassiske tur rundt om skolen, eller den fysiske aktivitet på et mere basalt niveau. Nej jeg taler om at lære redskaber i en meget krævende verden, hvor vi er overstimuleret alle sammen. Om vi vil være ved det. At forstå hvordan vi hjælper os selv.
Formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer skriver i sin kronik bragt i Altinget den 25. februar 2025:
I stedet er det mere retvisende at forstå trivsel som netop evnen til at håndtere de svære perioder, alle uundgåeligt vil gå igennem. Derfor lyder kommissionens forståelse: ”Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.”
Jeg kan ikke være mere enig efter mine 52 år i livet, at livet går op og ned, og det er hele vejen igennem. Og her er det, at alle skal lytte godt efter. For gennem kroppen kan vi regulere os selv, så vi netop kan lære at være med og i livets bakketoppe og dale. Det er præcis min pointe. Få nu fokus på, hvordan vi hjælper børn og unge med at håndtere modgang og udfordringer. Så de kommer ud af alarmtilstanden i kroppen.
Når vi har et sundt autonomt nervesystem, kan vi ikke få et angst tilfælde. Når ro-systemet er med os, kan kroppen ikke gå i alarm. Det er ren fysiologi. Vejen er ikke gennem hovedet. Vejen er gennem kroppen. Kroppen giver input til hjernen 24/7. På baggrund af de input eller mangel på samme tolker hjernen, om det er farligt eller trygt lige nu. Med tryghed kommer trivsel. Det tror jeg, at enhver voksen kan skrive under på.
For at blive endnu mere konkret. Så er hjernen afhængig af at kunne sanse kroppen, vel at mærke reelt. Hjernen og nervesystemet er dybt afhængigt af, hvordan vores 10. kranienerve, vagusnerven har det. Den nok vigtigste nerve i kroppen, som styrer og er kommunikationen mellem alle vores organer, luftveje, tarme og hjertet.
Gennem vagusnerven kan vi aktivere vores ro-system på et øjeblik. SÅ er alarmen dæmpet, hjernen kan igen tænke på mere end overlevelse. Og vi kan påbegynde mulighed for trivsel. Dette er også vejen til mulighed for bedre søvn, at kunne sove. At være nærværende, være til stede, mærke sig selv, tage beslutninger, tænke, lære, integrere og fordøje. Nogle af de autonome reaktioner, der kommer fra nervesystemet, når vagusnerven er i spil og ro-systemet er dominerende.
Vagusnervens aller bedste ven er åndedrættet, vores vejrtrækning.
Afsluttende. Mit håb er, at jeg kan råbe nogen op her i dag, og få nogle flere til at lytte til det vi er mange som gør og forstår. Vi har brug for, at jer med indflydelse åbner porten til kroppen og fundamentet for alt det I taler om. Vi skal lykkes sammen, på tværs af faggrupper, med politikere, lærere, forældre os alle.
Det handler om vores børn og unge, det handler ikke om os.
I en tid med masser af videnskab bag. I en tid med stor uddannelse blandt alle disse beslutningstagere og indflydelsesrige personer, så undres jeg igen over, at kognitive tiltag fører an. Hvor er kroppen?
Hilsen en personlig agent for børn og unges krop, nervesystem og åndedræt 🫁🌟❤️🔥👃