Åndenød
Hej Lotte
Jeg har de sidste år haft tilbagevendende problemer med vejrtrækning her i starten af efteråret – hvor jeg får åndenød.
Derfor købte jeg “Liv i dit åndedræt” Og jeg er meget glad for øvelserne ;)
Har dog kun prøvet dem 2 gange. Men uh hvor kroppen gav efter og blev tung.
Jeg er dog lidt forvirret… Jeg har læst en del om Buteyko -metoden, som du også kort omtaler i din bog ÅNDEDRÆTTET.
Jeg har netop læst i bogen: Stop Snorken søvnapnø og søvnløshed.
Som lover godt åndedræt ved blandt andet at trække vejret med næsen og at holde vejret, det sidste er lidt svært når man føler man har åndenød…jeg har dog forsøgt i løbet af i dag og kan efterhånden slappe mere af i den tilstand.
Der hvor jeg bliver forvirret er at i den bog skal man gå efter så lidt ind og udånding som muligt og ikke dybe vejrtrækninger.
Hvad tænker du om det?
Og kan du sige noget om luft sult…?
Har du prøvet det program de anbefaler?
Underviser du i det og eller har tænk dig at lave en undervisnings video?
Tak for dit gode arbejde!!!
KH Grete
Lottes svar
Kære Grete
Først TAK for dine super gode spørgsmål, og dejligt at se, du sætter dig ind i det forskellige, og prøver det af på din krop :)
Bliv endelig ved at lave “Liv i dit åndedræt”, da det kommer til at gøre en masse godt for dig og dit åndedræt.
Jeg er ikke Buteyko uddannet eller Buteyko ekspert, men har studeret deres måde at arbejde på meget gennem årene. Først og fremmest skal du læse her i denne samling af indlæg, der er Buteyko relevante. Og dette indlæg henviser dig videre til en dansker, der ved super meget om Buteyko.
Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret ift metodens råd om så lidt ind og undånding som muligt. Det er en anden måde at arbejde med åndedrættet på, og det kan noget helt specifikt. Måske har du læst om den vigtige balance imellem ilt og kuldioxid, som Buteyko metoden virkelig ved en masse om. Deres øvelser er målrettet at arbejde specifikt med denne balance. I min praksis kan kun ganske få anvende en enkelt teknik, og så er de hjulpet. De fleste har brug for at få arbejdet grundigt og bredt ned i kroppen. Der er flere aspekter af kroppen, der skal arbejdes med, når åndedrættet igen skal finde sin automatiske vej og tilbage til det gode design. Derfor vil du opleve, at jeg anvender en del forskellige måder at forbedre åndedrættet på. Herunder absolut også med fokus på balancen imellem ilt og kuldioxid. Håber dette svar giver mening… Jeg kommer iøvrigt ikke til at lave videoer om Buteyko, da det ikke er mig, som ved mest om det :)
Ift luft og sult, så skal du stille mig et mere specifikt spørgsmål… hvad vil du vide?