Åndedrættet og kræft – lær at se sammenhænge
Vi er så heldige nu at kunne tage hul på emnet åndedræt og kræft. Det er et meget vigtigt emne, da kræft jo desværre berører mange af os.
Her kan du læse uddrag af e-bogen Vejrtrækning og kræft – lær at se sammenhænge, skrevet af Misha Sakharoff.
Misha Sakharoff er integrativ sundhedsingeniør, Buteyko åndedrætsterapeut og ophavsmand til Sakharoff Protokollen. Hans mål er at hjælpe dig tilbage til et normalt helbred, så du igen kan nyde et normalt liv efter kemoterapi, stråling og operation. Han har 20 års erfaring i dette emne, og har stor succes med sin måde at arbejde på. Han formår at forvandle tung teori til pædagogisk praksis der virker.
Misha har udviklet 50-ugers online kurset Livet efter kræft – Tilbage til et normalt liv efter kemoterapi, stråling og kirurgi!
Kom til kurset her
Her med uddrag af e-bogen om vejrtrækning og kræft af Misha Sakharoff.
Læs meget mere i e-bogen her…
Udover dette kan du også læse mere om dette emne på hans hjemmeside
Normal vejrtrækning
Forskningsresultater fra omkring 40 studier viser, at menneskets åndedræt har ændret sig markant i løbet af de seneste 100 år. Det vigtigste parameter, som definerer et normalt åndedrætsmønster, er den mængde luft som passerer gennem lungerne på et minut i en rolig tilstand.
Det hedder minutventilation. Den afhænger af åndedrættets hyppighed og volumen af hvert åndedrag.
For 100 år siden definerede lærebøger i menneskelig fysiologi en normal minutventilation på fem liter i minuttet, altså ti åndedrag af en halv liter. I moderne fysiologi-bøger kan du læse, at den gennemsnitlige normal minutventilation ligger på seks liter i minuttet, altså 12 åndedrag af liter – i stedet for 10 åndedrag for 100 år siden. i alt seks liter i minuttet i dag imod fem liter for 100 år siden.
Hvorfor?
Udvikling eller degeneration
Du synes måske ikke, at ændringen af normalværdien på en liter i løbet af de sidste 100 år lyder af meget? Men du skal tro om. Åndedrættet er den absolut vigtigste fysiologiske proces som kendetegner os som art.
Så ekstremt hurtig forandring af en livsvigtig åndedræts-parameter som minutventilation er evolutionsmæssigt alarmerende for vores 30.000 år gamle genetisk kode. Er det et vink med en vognstang, som skulle advare os om artens degeneration?
De sidste 100 års katastrofale trend i hyppighed af livsstilssygdomme bekræfter desværre den degenerative udvikling.
Men hvorfor er en ekstra liter luft i minuttet så dårligt for os?
Kronisk hyperventilation
Menneskets fysiologi giver en meget konkret forklaring af en ret tydelig sammenhæng. Jo mere luft vi trækker gennem lungerne i en afslappet tilstand, des mere afviger vores helbred fra den fysiologiske norm. Dette skubber alle vores kropssystemer yderligere i dysfunktionel retning af kaos og sygdom.
Personer med normal minutventilation på 5-6 liter i minuttet har generelt et helt normalt fungerende helbred. De er sunde og raske. På den anden side har personer med livsstilssygdomme fra astma til kræft en minutventilation på op til det seksdobbelte, altså mellem 10 og 30 liter i minuttet. Deres åndedræt er dysfunktionel på alle punkter, og deres energi-udnyttelse er mildt sagt ikke optimal. Det er det, der gør dem syge.
Deres tilstand hedder kronisk hyperventilation (CHVS – Chronic Hyperventilation Syndrome) og blev beskrevet allerede i 1930’erne af lægen William Kerr som en underliggende årsag til livsstilssygdomme.
Kronisk stress og kræft
Kronisk stress trigger større minutventilation af lungerne. Den udvikling resulterer i mindre ilt til alle kroppens celler. Paradokset hedder: Mere luft i lungerne – mindre ilt til cellerne.
Det er lige præcis det, som vækker ‘sovende’ populationer af kræftceller til live. Og nu omsider, kommer vi tættere på denne artikels hovedemne, sammenhængen mellem åndedræt og kræft.
Hvad lever kræftcellen af?
Den tyske fysiolog Otto Warburg fik Nobelprisen i 1931 for at opdage, at kræftceller, i modsætning til normale celler, ikke er afhængige af ilt som hovedenergikilde.Når en normal celle får tilført mindre og mindre ilt, bliver den mere og mere syg. Til sidst bliver den tvunget til at forandre sig for at overleve, altså til at mutere. Mutation gør den ikke mere rask, men den får en mulighed for at leve videre som en dysfunktionel celle. Når cellen muterer, forandres dens små kraftværker, mitokondrierne, sådan, at de ikke længere bruger normal energiproduktion baseret på ilt. Der er ikke mere ilt tilgængelig, så for at overleve begynder cellen at bruge gæring af glukose som hovedenergikilde.
Vores mad som næring til kræftceller
Skiftet til at bruge energi fra gæret glukose bliver uproblematisk for den syge muterede celle, fordi der oftest er overskud af glukose i vores krop. Det skyldes vore spisevaner domineret af mad fyldt med kulhydrater som sukker, mel, stivelsesholdige grøntsager, frugt osv. Du skal vide, at alle typer kulhydrater bliver transformeret til glukose i kroppen.
Overskud af glukose får den muterede celle til at formere sig uhæmmet. Et lille harmløst selskab af enkeltstående kræftceller vokser sig til en kræftsvulst eller kræfttumor. Den begynder at invadere det omkringliggende væv. Kræftceller bliver også spredt via blodet som metastaser videre til andre dele af kroppen.
Struktureret indsats mod kræft
Min erfaring med 1:1 forløb siger, at man kan vinde over kræften ved en struktureret indsats. I min praksis kombinerer jeg forskellige teknikker for at opnå stærke organiske synergieffekter.
1. Åndedræt, optimering – Buteyko metode for normalisering af dysfunktionel åndedræt, gennem optimering af automatiske åndedrætsmønstre 24/7. Åndedræt, som normaliserer din krops stofskifte og stopper systemisk inflammation.
Det vigtigste i forhold til kræft er, at det normaliserede åndedræt gør livet hårdt for kræftceller ved at optimere iltning på celleniveau. Kræftceller trives i iltfattigt miljø, mens forandring imod optimal iltning tvinger dem til at dø. Derudover kan normaliseret åndedræt ifølge flere studier formindske antallet af kræftfremmende frie radikaler, reaktive ilt-former (ROS) og minimere kroppens oksidative stress. De aspekter fremmer yderligere kroppens modstandsdygtighed mod kræft.
2. Ernæring, optimering – Terapeutisk ketogenisk ernæring med anti-inflammatoriske egenskaber og et udvalg af kræftbekæmpende madvarer. Ketogenisk ernæring styrker immunforsvaret ved en radikal forbedring af stofskiftet i alle kroppens celler. Det opnås ved at udfase kulhydrater, indføre sunde fedtstoffer og moderat protein. Dette støtter et skift fra at være afhængig af glukose til at bruge ketonstoffer som den foretrukne energikilde.
Det vigtigste i forhold til kræft er, at de syge kræftceller ikke besidder de normale cellers metaboliske fleksibilitet, som kan få dem til overleve skiftet fra glukose til ketoner. Det får alle kroppens raske celler fra muskelvæv til hjerne til nemt at foretage skiftet, hvorimod kræftceller bliver tvunget til at dø. Derudover viser flere studier at ketonstoffer kan være toksiske for kræftceller. Ketogenisk ernæring er meget mættende, hvilket yderligere forstærker kræft-bekæmpende strategier med intermitterende faste og kalorierestriktion.
Generelt har skiftet fra afhængighed af glukose til at bruge ketonstoffer som den foretrukne energikilde flere vigtige kræft-bekæmpende egenskaber:
– Anti-angiogenic (anti-tumor)
– Anti-inflammatorisk
– Pro-apoptotisk (destruktion af kræftceller)
– Auto-fagocytose (cellernes indre detox ved intermitterende faste/kalorierestriktion)
3. Mental robusthed – Vi kombinerer gammel viden fra Samurai og moderne Aikido med den seneste psyko-fysiologiske stressforskning om synergieffekter ved kombination af åndedræt med struktureret bevægelse.
Det vigtigste i forhold til kræft er, at større mental robusthed understøtter både optimal iltning af kroppens celler og cellernes uafhængighed af glucose. Det er de to vigtigste strategier for at tvinge kræftceller til at dø. Derudover ses forbedring af søvnens effektivitet som en væsentlig faktor i en
kræft-bekæmpende strategi.
4. Fysisk robusthed – Vi optimerer træning til at støtte alle dele af din
krop-psyke integration. Struktureret bevægelse stabiliserer knoglestrukturen, styrker kroppens balanceevne, forbedrer din mobilitet og genopbygger kroppens led og brusk.
Det vigtigste i forhold til kræft er, at struktureret bevægelse genopretter pumpefunktionen i det lymfatiske flow for at opnå en immunitet, som er stærk nok til at holde kræftcelle-populationer nede.
5. Immun robusthed – Vores krop har to overordnede forsvarssystemer, også kaldt responser. Kæmp, flygt eller frys-responsen, eller stressrespons, er rettet mod eksterne stressorer eller trusler. Afslapnings-responsen er rettet imod indre stressorer som virusser, bakterier, svampe og parasitter.
Det vigtigste i forhold til kræft er, at afslapnings-respons sætter gang i dit indre immunforsvar. Træning af ét punkts opmærksomhed fastholder dig i afslapnings-respons hen over dagen. Dette hjælper på en daglig basis dit immune system med at etablere en stabil selvhelbredelses-proces.
Vejrtrækning er den mest uundværlige af de livsvigtige fysiologiske processer i vores krop. Vi kan leve dage og endda uger uden vand og mad, men de fleste af os vil kollapse allerede efter 30 sek uden lufttilførsel.
Der skal faktisk ret meget til for at sikre at vejrtrækningen er normal. Og der er rigtig mange udbredte misforståelser om hvad er normalt. Ikke kun blandt almindelige mennesker, men desværre også blandt fagpersoner som kropsterapeuter, fysioterapeuter, fitnessinstruktører og endda lægefagligt personale.