Åndedrætsarbejde i hverdagen

Jeg har i dette podcast afsnit inviteret Karina Andry Trosborg til en snak om åndedrættet. Karina er her som en helt almindelig dansker, og så er hun faktisk ikke helt så almindelig endda… hun er også åndedrætsterapeut – og alt dette skal vi tale om – og høre hvordan Karina benytter sig af hjælp fra krop og åndedræt i hverdagen.

Lidt i mødet med Karina…
Karina er 39 år, bor ved Århus og har været selvstændig siden hun var 23 år. Idan er hun ejer af bageriet Briancon i Beder og i Århus C.

Som selvstændig erhvervsdrivende og småbørnsmor har hun siden januar 2024 navigeret i en hektisk hverdag med intense arbejdstider og mange ansvarsområder. På trods af udfordringerne elsker hun sit arbejde og friheden ved at drive egen virksomhed.

I januar og februar havde hun kun 2 fridage, og siden marts har hun arbejdet 12 dage i træk med 2 dages pause. Hendes arbejdsdag starter ofte kl. 3 om natten, og nogle gange endnu tidligere. Dette har været hårdt for både Karina og hendes familie, især fordi hun savner tiden med børnene om morgenen.

Selvom hun trives med at arbejde om natten, er hun klart bevidst om, hvor stressende og fysisk krævende det kan være. Heldigvis har Karina fundet en løsning: åndedrætsterapi.

Med 9 års erfaring som uddannet åndedrætsterapeut har hun udviklet effektive rutiner, der hjælper med at forebygge stress og bevare energi.

Karinas daglige rutiner inkluderer:

  • Kolde bade: Styrker immunforsvaret og øger tolerance for ubehag.
  • Daglige åndedrætsøvelser: 5-10 minutters kontrollerede åndedræt hver aften, der signalerer ro til hjernen og forbedrer evnen til at håndtere stress.
  • Bevægelse af åndedrætsmusklerne: Holder muskler og knogler omkring åndedrættet smidige og bevægelige.

Disse simple, men effektive rutiner har hjulpet Karina med at balancere sit arbejdsliv og moderskab uden at bukke under for stress. Karina er overbevist om, at disse teknikker kan hjælpe mange andre med at finde ro og styrke i en travl hverdag.

Lyt med og bliv inspireret til selv at gøre noget! Det er ikke så svært 🌞❣️👃

Du kan også lytte til samtalen på min Podcast kanal på Spotify “Åndedrættet med Lotte Paarup”

Kommentarer

  • Eva Lilly Brønnum-Carlsen

    Super inspirerende! Tak.

  • Kære begge to
    Hvor er det dejligt at se/høre om de positive ting, vi alle kan gøre, både for ikke at ‘møde muren’, men også for at bibeholde vores bevidsthed, og derved at komme både helskindet og gladere videre i livet.
    Af hjertet TAK ❤️
    Kh Ulla 🐞

  • Hej Lotte
    Tak for en inspirerende snak mellem dig og Karina. Hvis man som mig har en lav iltmætning på 85-90% under søvn må man da ikke formode at man samtidig har en høj co2 koncentration og dermed ubevidst træner en høj co2 accept og dermed øger flowet i karrene?

    • Hej Mette, Hvis du har så lav en iltmætning under søvn, så tænker jeg med det samme, at du bruger munden som luftvej i søvnen. Det giver en ubalance mellem ilt og kuldioxid, hvor CO2 “vaskes ud” og der er for meget O2 sendt ind. Dette resulterer i en fysiologisk kædereaktion, hvoraf ringe iltning. Så som jeg læser det, er det lige modsat det du skriver, korrekt?

  • Tusind tak til jer.Jeres samtale er mega livsbekræftende og Karinas ukompliceret tilgang til åndedrætsøvelser,som kan være lidt langhårret,er befriende.Min nye træningsvideo.
    Knus fra Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *