Træk vejret rigtigt – og få et bedre liv
Det gør jeg da allerede, tænker du nok. Trækker vejret. Men gør du det optimalt? Der findes nemlig godt og mindre godt, også når det gælder noget så enkelt som at få luft ind og ud af lungerne. Og gør du det rigtig godt, vil du føle mere nærvær og overskud og mindre stress.
Denne artikel er bragt i ugebladet ALT FOR DAMERNE, hvor Lotte Paarup en en kilde i artiklen. Artiklen er skrevet af journalist Charlotte Wendt Jensen.
Cirka 20.000. Så mange gange trækker vi luft ind og ud af lungerne hver eneste dag. Det gør vores vejrtrækning til vores vigtig-ste kropsfunktion, men alligevel har jeg en fornemmelse af, at jeg ikke gør det helt rig-tigt. For selvom det lyder lidt kryptisk, kan man faktisk godt gøre noget, der umiddelbart virker let og ligetil, forkert.
Grunden til, at jeg mistænker mit eget åndedræt for ikke at arte sig, er, at jeg ofte føler, at jeg trækker vejret lidt for hurtigt, eller det som eksperter nok ville kalde overfladisk. Jeg får sjældent trukket vejret i bund på den måde, hvor jeg kan mærke, at brystkassen udvider sig, og lungerne fyldes helt op med luft. Og jo mere jeg hører om, at åndedrættet har betydning for både stress, kropssmerter og ikke mindst indre ro, jo mere bliver jeg overbevist om, at jeg skal arbejde med det.
Da jeg får en invitation til forløbet ”Senses Pranayama” med fokus på åndedrættet hos yogastudiet Senses i København, siger jeg derfor ja tak.
Ønsker du at træne dit åndedræt?
Find et sted i nærheden af dig på vores Danmarkskort
Eller se her hvad Lotte Paarup kan tilbyde
Se også Lottes dvd eller bøger, som naturligvis kan anvendes til egentræning hjemme i stuen :)