Når jeg ånder ud sker det så igennem næsen eller gennem munden, og hvad er forskellen på de to udåndinger?

Når jeg ånder ud sker det så igennem næsen eller gennem munden, og hvad er forskellen på de to udåndinger?

Lottes svar

Kære Minna, sikken et dejligt spørgsmål, som jeg kunne svare MEGET MEGET langt på :) Men jeg vil forsøge at gøre det kort og præcist, og så henvise til mere viden om næseåndingen her. Samt i dette lille webinar.

Grundlæggende, næsen er designet til at være vores intelligente, effektive og vigtige luftvej, både ind og ud.

Du spørger specifikt til udånding, og ved at ånde ud gennem næsen, hvor jeg kan nævne nogle af de vigtigste fordele:

* vil du dels forlænge tiden det tager at ånde ud, som bl.a. fører til en bedre udnyttelse i lunger
* støtte balancen mellem ilt og kuldioxid, som er essentiel for overhovedet at kunne iltoptage
* få gavn af nitrogenoxid i næsehulen, som bl.a. renser og åbner næsen
* stimulere parasympatikus, dit ro-system med færre stresshormoner, lavere åndedrætsfrekvens mv

Bruger du så munden som udåndingens vej, kan jeg bemærke følgende overordnet:

* luften strømmer langt hurtigere ud, hvilket fører til ringere udnyttelse
* du ender let i ubalance mellem ilt og kuldioxid, som fører til ringe iltoptagelse
* du går glip af nitrogenoxid nævnt ovenfor
* det er langt mere sympatikus stimulerende, altså kæmp-eller-flugt systemet aktiveres

Når alt dette er sagt om udånding gennem munden, vil jeg alligevel kommentere en meget stor fordel, der kan være ved at bruge munden som udåndingsvej. Nemlig den mulighed der ligger i at sukke luften ud, give slip på kæben, og i det hele taget give slip på kroppen. Dette er et super redskab bevidst at benytte sig af, som adgang til kroppen og hermed også ro-systemet (parasympatikus) – men ikke som noget, du benytter dig af til til daglige 24/7 åndedræt.

En anden rigtig god mulighed der ligger i at bruge munden som udåndingsvej, er når du er fysisk aktiv fx på en løbetur. Her kan det være et super redskab i vejen mod fuld næseånding. Altså når du træner dig op over tid, til at kunne ånde gennem næsen under din aktivitet. Her er en god måde at begynde, netop at bruge munden som udånding og ind gennem næsen igen.

Sluttelig vil jeg bemærke, at der er forskel på, hvordan vi benytter munden, når luften skal ud. Er det som et stort åbent hul? Ja som munden jo er. Eller er det mellem let åbne læber, som forlænger tiden for luftens passage? Dette eller anden teknik ændrer med det samme på alle faktorer.

Håber dette svar kunne bruges, hjertelige hilsener fra Lotte 💝

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stil et spørgsmål til Lotte

  • Din e-mail adresse vil ikke blive vist til andre.
  • Få besked pr. e-mail når der kommer svar
  • Ved at trykke send accepterer du, at dit spørgsmål må vises på hjemmesiden.