Jeg lider af “nose valve collaps”

Hej Lotte

Jeg er sikker på, at jeg lider af nose valve collaps. Når jeg trækker vejret ind, så kollapser mine næsebor. Hvis jeg trækker vejret lidt hårdere ind, så kollapser de meget.

Hvad kan jeg gøre ved det? Jeg har prøvet næsestrips, men det kan jeg jo ikke gå rundt med hele dagen.

Jeg har prøvet at lave den øvelse med at hive lidt udad ved siden af næsen, og så bliver luftgennemstrømningen bedre.

Tusind tak for dine gode svar om åndedrættet 😊

Lottes svar

Kære Madeleine

Mange tak for dit gode spørgsmål. Det kunne sagtens lyde som sammenfaldne næse-sider (mine ord).

Du kan jo blive undersøgt og tage imod evt tilbud om operation. Det kunne give mening, da det er så vigtigt at kunne bruge næsen som luftvej.

Jeg har også et vigtigt spørgsmål, om du er mundånder 24/7? Siden du skriver det med at ved indånding kollapser dine næsebor. Altså gør de det ved hvert et åndedrag? eller kun når du har brug for mere luft end ved et stille åndedrag?

Men inden da, ville jeg foreslå at gøre et virkelig grundigt forsøg med følgende:

  1. Nå du allerede ved, at næsestrippen hjælper dig, så skal du jo bare bruge den hele dagen og natten. I hvert fald over de næste måneder, hvor du vælger at igangsætte målrettet indsats.
  2. Dvs at du også begynder at øve dig i at bruge tape på munden, hvor du starter med at sætte et lille stykke lodret på midten af munden. Har du mon prøvet det? Du starter om dagen, når du er i dit hjem – sammen med næsestrippen. Dette for at begynde at få vendt luftstrømmen, og dine luftveje til at falde lidt til ro – så du gradvist kan begynde at bruge næsen mere og mere. Alt dette er lidt afhængigt af dit svar ovenfor i teksten…
  3. Derudover kunne jeg tænke mig, at du får lært nogle kæbe og tunge øvelser, du skal gøre dagligt. På den måde hjælper du dine strukturer med at finde en vej i retning af næseånding og bedre forhold for din næse.
  4. Jeg kunne også godt tænke mig, at du får set på, hvordan du ellers bruger dit åndedræt længere nede i kroppen… Dette kan jeg af gode grunde ikke vejlede i eller se herfra. Men det er super vigtigt, at du har den bedste støtte derfra også, når luften skal passere gennem næsen.
  5. Jeg er også nysgerrig på, hvor hurtigt dit åndedræt er? Måske kunne du lave denne her – Hvis du ligger over 6-8 i frekvens, vi du ret sikkert også have en ubalance mellem O2 og CO2, hvor du udvasker for meget CO” bare ved din almindelige ånding. Dette er skift for næsen som luftvej.

Dvs jeg kunne tænke mig også at vide, hvad der sker, hvis du ånder langsommere…. ?

Jeg er klar over, at dette kan efterlade dig i et forvirret tomrum, da du absolut bør have noget individuel hjælp. Jeg har her en liste over nogle af de, som jeg har uddannet på min Åndedrætsterapeutuddannelse rundt i landet. Og ellers er du velkommen hos os.

Håber dette giver en eller anden form for svar 💜

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stil et spørgsmål til Lotte

  • Din e-mail adresse vil ikke blive vist til andre.
  • Få besked pr. e-mail når der kommer svar
  • Ved at trykke send accepterer du, at dit spørgsmål må vises på hjemmesiden.