Jeg har et spørgsmål vedrørende stødvis udånding
Hej Lotte
Jeg har et spørgsmål vedrørende stødvis udånding.
Jeg oplever i min klinik, at mange har åndedræts problemer relateret til en skjult hyperventilation, og derfor skal “genlære” specielt udåndingen. Når de kommer første gang, observere jeg den lidt hakkende og stødvise udånding der ofte viser sig, når jeg beder dem om at tage en dyb ind- og udånding.
Langt de fleste, for ret hurtigt deres åndedræt reguleret på plads igen, ved hjælp af øvelser og afspændings teknikker, men for nogen er det en længere og sejere kamp, hvis der er flere problematikker i gang i kroppen på én gang.
Jeg har eksempelvis en ældre herre, der har atrie flimmer, hjerteforkammer flimmer, har haft 2 blodpropper i hjertet, – overlevet 2 hjertestop, har derfor pacemaker, er i behandling for kronisk leukæmi, og fået fjernet den ene nye pgra celle-forandringer, – i tilgift er han meget overvægtig. Hans åndedræt hopper og danser, og er alt andet end flydende. Jeg tænker at han kan komme langt med de rigtige øvelser – og ihærdig hjemmetræning :-)
Men mit spørgsmål går mere på den hoppende vejrtrækning. Skal forklaringen findes i en vagus nerve der ikke har været stimuleret tilstrækkeligt gennem længere tid, sammenholdt med utrænede muskler, manglende kropsbevidsthed mm? Eller er der en anden forklaring?
Mvh Henriette Liengård
Lottes svar
Kære Henriette
Tak for dit spørgsmål, som handler om manglende balance og rytme i åndedrættet på mange planer.
Det være sig et nervesystem, der er ubalanceret med stor sympatikus aktivering og en udfordret vagus. Med de mange forstyrrende udfordringer, du beskriver han har, giver det desværre god mening at åndedrættet er udfordret.
Og specielt ift udåndingen handler det om at give slip, sådan helt fysisk men også mentalt set. Dette er ret sikkert ikke en let opgave for ham.
Derudover handler det i høj grad også om, at hans biomekanik ikke fungerer optimalt, dvs der er ringe arbejdsforhold rent fysisk for lunger og diaphragma. Således bliver det en udfordring at lungerne slipper luften ud og diaphragma bevæger sig tilbage op i brystkassen. Samtidig med at brystkassen mv folder sig passivt ind.
Dette skaber også en ubalance rent biokemisk ift O2 Co2… og endnu flere kædereaktioner sættes igang, hvorigennem vi også kan forklare den stødvise udånding.
Det er altså en “kamp” at ånde ud! Jeg ser også for mig, at han overvejende bruger munden som luftvej 24/7, hvilket absolut ikke stimulerer noget godt i hans situation.
Min pointe er, at det 100% sikkert ikke er noget der kan fixes med den mere kognitive form for åndedrætsterapi. Jeg er helt sikker på, at han skal igang med at arbejde med kropsligt. Som derigennem åbner op både fysisk og mentalt. Herved bliver der bedre balance og rytme i åndedrættet.
Dette sker ikke overnight… men med repetitive øvelser dagligt over en længere periode. Mon han er klar til det?
Ved ikke om noget af dette giver mening, det håber jeg. Kærligst fra Lotte ❣️