Åndedrætsterapeut Uddannelse

UDDAN DIG TIL ÅNDEDRÆTSTERAPEUT VED LOTTE PAARUP

I 2020 lancerede jeg (Lotte Paarup) min 135 timers Åndedrætsterapeut uddannelse, som et produkt af mange års i arbejde med åndedrættet, som det grundlæggende i alt vi gør. Omdrejningspunktet for uddannelsen er vores grund åndedræt, og hvordan vi kan optimere dette af forskellige veje.

Åndedrætsterapeut uddannelsen er for dig, der vil lære om og nørde i åndedrættet og hvordan du hjælper andre mennesker individuelt og i grupper.

Der er kun 18 pladser… 

Næste hold med plads starter i august 2025, tilmelding er åben nu!
(alle tidligere hold har været fuldt booket længe før start)

Meld dig på denne liste, hvis du vil være den første til at få besked ved nye hold, eller et pludseligt af bud på en fuldt booket holdstart. 

Læs hvad tidligere deltagere har givet af feedback på uddannelsen her!
Læs også dette indlæg, som fortæller om uddannelsen

DU LÆRER GRUNDLÆGGENDE OG UDVIDET TILGANG TIL LOTTE PAARUPS 3D ÅNDEDRÆTSARBEJDE 24/7

Grundarbejdet i Lotte Paarups tilgang til åndedrættet. En tilgang der er meget håndgribelig, konkret og pædagogisk. En Åndedrætsterapeut uddannelse med den store forståelse og med “fødderne i muldjorden” og “hænderne i bolledejen”.

Vi arbejder meget med biomekanikken omkring åndedrættet, som danner basen for at der overhovedet er mulighed for og plads i kroppen til at kunne ånde. Du kan forsøge at udføre en åndedrætsøvelse med ringe effekt i årevis, hvis mulighederne for at kunne gennemføre den med succes ikke er tilstede i din krop.

Dertil kobles biokemien, som naturligvis er en lige så vigtig del af åndedrættet. Men en optimal biokemi,O2- CO2, er afhænhig af en optimal biomekanik.

Vi underviser ikke én teknik eller metode, men åndedrættet som det er designet i vores krop til at skulle fungere. Hertil får du masser af teoretiske forståelser, nogle 5000 år gamle, andre nye fra frisk videnskab. Alt skal ende ud i, at du bliver en god praktiker, som kan hjælpe mange forskellige mennesker og målgrupper.

Anatomi, fysiologi, funktion og liv bestemmer, hvordan åndedrættet tilgås både fysisk, mentalt samt ift teknikker og ikke mindst pædagogik.

Lotte Paarup arbejder også med forståelsen for nervesystemets vigtige kobling til åndedrættet. Dette bruges bevidst i det praktiske åndedrætsarbejde. Ligesom viden om de anatomiske sammenhænge imellem åndedrætsmusklen (Diaphragma) og resten af kroppen har et vigtigt fokus. Herunder fx fascias (bindevævets) store betydning for at Diaphragmas fulde potentiale kan udspille sig.

Der arbejdes i dybden med, hvordan du manuelt, verbalt og pædagogisk i alle læringssituationer kan stimulere til et bedre åndedræt. Her vil du lære om brugen af en række redskaber, bl.a. bolde, ruller, pøller, puder og de unikke CalmaBreath redskaber. Og naturligvis vil du lære at anvede åndedrættet uden nogen form for redskab udover vejrtrækningen i sig selv.

Målet er at skabe et optimalt 3D åndedræt, der fungerer til livet 24/7!

Webinar med Lotte Paarup

Lotte Paarup fortæller:

Jeg fokuserer på den enkeltes åndedræt og på oplevelsen af åndedrættet i egen krop. Jeg fokuserer ikke på at måle og veje åndedrættet, men i stedet skabe en dialog indefra, hvor åndedrættet sanses op opleves, som noget der kan forandre sig – noget DU kan forandre.

Vi er ikke bange for at trække vejret… vi elsker det! – og gør det på mange måder i alle mulige stillinger. Åndedrætsterapien går ud på at give kroppen en chance for at ånde hele dagen, men vi bygger det op helt fra begyndelsen. Grundtanken er, at vi skal kunne ånde til livet – både mentalt men i høj grad også fysisk og ikke kun i stilinger på måtten, nej i høj grad også til hverdagens krav og bevægelser.

Alle har tilgang til et bedre åndedræt, så længe de bliver tilbudt en læring og oplevelsesrejse i egen krop. Ingen kroppe er ens! Derfor vil du ikke blive mødt en opskrift eller en dosmerseddel på den rette løsning. Du bliver i stedet klædt på til at kunne møde mange forskellige mennesker og grupper – præcis hvor deres kroppe og deres liv er.

LOTTE PAARUP FORTÆLLER LIDT MERE HER

KORT NYT FRA 2024

HVOR HAR LOTTE SIN VIDEN FRA

8 MODULER, 18 DAGE, 135 TIMER OG EKSAMEN

Det kan lyde voldsomt, og nogle vil mene at det er umuligt at bruge så meget tid på noget så enkelt som åndedrættet. Vi bruger hver en stund til at folde vejrtrækningen ud, samt dykke ned og ind i åndedrættets mange facetter. Det er et kæmpe område, der både har rødder tilbage i østens mange tunsinde år gamle viden, og helt frem til idag, hvor vi hele tiden får ny viden til rådighed fra nutidens videnskab.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

UNDERVISER TEAMET BESTÅR AF LOTTE PAARUP OG EN RÆKKE UDVALGTE EKSPERTER

Lotte underviser langt størstedelen af uddannelsen. En del af programmet undervises af nogle af de dygtigste du kan finde indenfor et specifikt område af åndedrættet. Du vil kunne møde en Neurologisk kiropraktor undervise i Primitive Reflekser, en Neurologisk fysioterapeut undervise i Funktionel Neurologi, en sanger om åndedrættet og stemmen, en ergoterapaeut om kæber, tunge, mundmotorik. Du vil møde Franklin metodens tilgang til formidling og åndedræt via Franklin Educator, en åndedrætsmentor om meditation, holotrisk åndedrætsterapi, pranayamas og vejrholdning. Du kan læse mere om de respektive undervisere længere nede på siden, og det mere konkrete indhold på de enkelte moduler.

DU KAN BRUGE DET INDIVIDUELT OG TIL GRUPPER

Du får kompetencer til at kunne lave individuel vejledning, samt undervise grupper i åndedrættet i form af hold eller workshops. Samtidig lægges stor vægt på, at du bliver guidet i at bruge åndedrætsarbejdet i lige præcis DIT faglige virke, uanset din faglige baggrund.

PRAKTISK ARBEJDE MED OG UDEN REDSKABER

Det praktiske arbejde på uddannelsen fylder meget, og danner en meget vigtig base og del af hele forløbet. Øvelserne er en blanding både med og uden redskaber, som kan udføres alle steder, på gulv såvel som stol, i bevægelse og ja til livet.

FEEDBACK OG PERSONLIG UDVIKLING

Der vil være en stor del feedback på det praktiske arbejde under forløbet, både fra underviseren og de medstuderende. Undervejs vil alle deltagere være vigtige cases, som vi lærer fra. Der vil også være cases udefra, som bruges til at skabe dybere praktisk forståelse for det tillærte. Din egen personlige udvikling undervejs i dette forløb kan være stor, det må du forvente kan blive en gave for dig.

En meget vigtig del af forløbet er din egen praksis, at du arbejder mere og mere ind i din egen krop. For at kunne hjælpe andre, skal du først og fremmest kunne hjælpe og kende dig selv og eget åndedræt. Uddannelsen vil forandre dig selv personligt såvel som erhvervsmæssigt.

MÅLET ER AT SKABE UNIKKE ÅNDEDRÆTSTERAPEUTER

Målet med uddannelsen er ikke at skabe terapeuter, der arbejder helt ens. Nej det er et mål at bibeholde dig som den du er i dit daglige virke, og med dine helt personlige styrker. På den måde igennem forløbet støtte dig bedst muligt i at komme den vej med åndedrætsterapien, som giver aller mest mening for dig. Sådan bliver du den bedste terapeut, og hjælper andre mennesker på den mest indlevende, nærværende og hjertelige måde.

Forløbet er også en unik mulighed for at lære sammen i en gruppe, der er præcis lige så motiverede og interesserede i åndedrættet som dig selv.

TEASER FRA EN PRAKSISDAG PÅ ÅNDEDRÆTERAPEUTUDDANNELSEN

MERE OM UDDANNELSESFORLØBET

Undervisningen foregår i vores lokaler i Herlev, hvor vi meget af tiden vil være på gulvet med måtter og redskaber. Dvs indlæringen foregår meget gennem din krop og ikke kun dit hoved. Du er selv en meget vigtig brik i læringsprocessen, da du først og fremmest skal lære dig selv og dit eget åndedræt godt og grundigt at kende.

Undervejs vil der være masser af arbejde med hinanden i gruppen – både 2 og 2 samt i mindre grupper. Der vil også være indlagt små undervisningsopgaver undervejs.

Undervejs på alle moduler, vil vi stort set alle dage have en gruppesession ledet af Lotte Paarup, hvor formålet er at dykke ned i egen krop og åndedrættet – at få det hele til at smelte sammen i praksis gennem egen krop.

Her kan du læse mere om de enkelte moduler.

MODUL 1 : DET TEORETISKE FUNDAMENT FOR PRAKSIS
  • Fundament for teorien om åndedrættet ved en teoretisk gennemgang af åndedrættets store potentiale, både fysisk og mentalt. Herunder gennemgang af koblingen til nervesystemet og meget mere.
  • Vi dykker løbende gennem uddannelsen ned i forskellige vigtige emner og målgrupper, hvilket er en rød tråd der bygges med praksis ovenpå den omfattende teori, som ligger bag.
  • Her skal vi også have første kig på åndedrættet i praksis, hvor vi skal begynde at forstå, hvordan vores åndedræt bygges op helt fra bunden. Du skal møde Lotte Paarups grundarbejde, både teoretisk og i praksis højde.
  • På dette første modul starter vi også med at dykke ind i, hvordan vi manuelt, verbalt og pædagogisk kan arbejde individuelt og med grupper for at stimulere til et optimeret åndedræt.
  • Du vil undervejs igennem uddannelsen lære en lang række øvelser, som både udføres stående, siddende, liggende og i bevægelse. Der vil være øvelser helt uden nogen form for redskab – og du vil blive introduceret til simple og enkle små redskaber til at fordybe, facilitere og stimulere åndedrætsarbejdet.
  • Dette første modul danner fundamentet for den fysiske og mentale side af det at arbejde med åndedrættet. I kommende moduler får du udbygget forståelsen for hvordan krop, psyke og åndedræt hænger uadskilleligt sammen. Herunder vil vi naturligt arbejde med emner som fx stress, angst, traumer og meget andet. Vi vil også komme ind på søvn, søvnapnø, astma, allergi, KOL og andre lungelidelser. Og vi vil naturligvis rumme hele spekteret af aldersgrupper, fra børn, unge til voksne og ældre.
  • Vi vil også komme ind på søvn, søvnapnø, astma, allergi, KOL og andre lungelidelser. Og vi vil naturligvis rumme hele spekteret af aldersgrupper, fra børn, unge til voksne og ældre.
  • Vi fokuserer i starten af læringsprocessen på at arbejde med individuelle forløb, herunder undersøgelse, øvelser mv. Efterfølgende bliver du lært op i, hvad en holdtræning bør indeholde, og hvordan man arbejder med gruppeundervisning.
  • Du lærer at forstå åndedrættets enorme magt i vores kroppe og liv, både set ud fra den konkrete fysiske vinkel sammen med den mentale side af åndedrætsarbejdet. Alt har til formål at hjælpe andre med at trække vejret mere optimalt til livet og dets gøremål, formål samt udfordringer 24/7!
  • Efter første modul kan du med det samme gå igang med at hjælpe andre.
MODUL 2 : VI UNDERSØGER OG HVAD GØR VI DET DET?
  • Vi dykker her for alvor ned i materien af at undersøge åndedrættet hos en anden person.
    Vi går i gang med at se på, hvad vi kan gøre ved det vi ser – og vi får bundfældet noget af den megen teori til mere praksis.
  • På dette modul skal vi også have besøg af en virkelig klient udefra, hvor vi overværer en opstarts session ledet af Lotte Paarup.
MODUL 3 : VI DYKKER DYBERE IND I ÅNDEDRÆTTET OG FRANKLIN  METODEN
  • Vi dykker videre ind i åndedrættet ved at udfolde Diaphragmas og 3Dåndedrættets samarbejde med bækkenbund, psoas, ryg og core funktion.
  • Vi skal se på, hvordan vi tager grundarbejdet videre med ind i basen, for det at kunne holde sig selv i en god kropsholdning samt under bevægelse. Altså hvordan du også kan blive i stand til at kunne bruge dit åndedræt optimalt under aktivitet og ikke kun i hvile. Vi kommer her helt tilbage og skal forstå, hvordan vi alle som babyer har udviklet Diaphragma og Coremuskulaturen.
  • Vi skal også se på, hvordan åndedrættet hænger sammen med kæber, tunge og den øvre del af kroppen.
    Dette emne suppleres af fordybende og praktisk online læring fra Ergoterapeut, Åndedrætsterapeut og Myofunktionel terapeut Stine Benedicte Nielsen.
  • Dette modul byder også på en hel dag i Franklin Metodens univers omkring åndedrættet. Du kommer til at gå på opdagelse i den anatomi, som er forbundet med åndedrættet, dvs. knoglerne og deres bevægelser, samt musklerne ved at bruge Dynamic Imagery til at opleve og forandre åndedrættet. Herunder ser vi også på Diaphragmas rolle ift coremuskulaturen. Det hele opleves igennem enkle bevægelsessekvenser, som stimulerer enten det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem. Denne dag undervises af Franklin Method specialist Birthe Brosolat.
MODUL 4 : ÅNDEDRÆT OG BEVÆGELSE OG CALMABREATH
  • Vi dykker nærmere ind i, hvordan åndedrættet kan anvendes i relation til bevægelse. Dvs hvordan kan du anvende åndedrættet til at opnå forskellig respons, når du instruerer træningsøvelser. Det kunne være Pilates, yoga eller hvilken som helst anden bevægelses metode. Vi arbejder med, hvordan du kan udvide værktøjskassen indenfor de redskaber du har til rådighed for at åbne og optimere åndedrættet.
  • På dette modul har vi også en hel dag med CalmaBreath, hvor vi arbejder ved brikse og giver hinanden manuelt åndedrætsarbejde. Her foldes åndedrættet endnu mere ud, både teoretisk, praktisk og i høj grad hos den enkelte. CalmaBreath er unikke tyngdepuder, som kan varmes op i mikrobølgeovn. Det har været en fast del af Lotte Paarups åndedrætsarbejde gennem årene.
MODUL 5 : PRIMITIVE REFLEKSER OG PRAKSIS UNDERVISNING
  • En hel dag med gennemgang af grundforståelsen for de Primitive Reflekser hos voksne koblet til åndedrætsklienten. Vi ser på udvalgte primitive reflekser, og hvordan du kan både teste og arbejde med dem i praksis. Du vil udvide din forståelse for at arbejde med udfordrede kroppe, hvorfor nogle ikke responderer som du forventer, og hvordan du kan hjælpe med at bygge nervesystemet helt fra de første byggesten. Denne dag undervises af neurologisk kiropraktor Lene Munck.
  • På dette modul arbejder vi mere ind i at undervise hinanden og har fokus på gruppeundervisning.
MODUL 6 : WORKSHOP OM ÅNDEDRÆTTET OG ET DYK IND I HJERNESTAMMEN
  • Vi skal arbejde med at lave en workshop om åndedrættet, som et vigtigt redskab til at nå ud til danskerne.
  • På dette modul skal vi have en hel dag med gennemgang af hjernen og nervesystemets sammenhæng med åndedrættet, i det vi kalder det ubevidste felt. Vi dykker endnu dybere ind i forståelsen for åndedrættet, hvor du får udvidet dine praktiske redskaber indenfor både test og øvelser. Denne dag undervises af fysioterapeut og neurologi ekspert Pernille Springer.
MODUL 7 : MERE ÅNDEDRÆT… VEJRHOLDNINGER, MEDITATION OG EN MASSE NØRDERI
  • Du skal her møde Åndedrætsterapeut, klatrer, yogi og mentor Esben Seir. Vi skal arbejde med meditation, yin yoga og pranayamas – og vi skal folde forståelsen for det at arbejde med vejrholdninger endnu mere ud.
  • Dette modul handler også om at arbejde videre med alt det vi kan.
MODUL 8 : STEMMEN OVER HOLOTROPISK BREATHWORK, BØRN OG UNGE, PRÆSTATION OG AFSLUTNING MOD EKSAMEN
  • I mødet med jazzsanger og flergange Danish Music Award vinder Malene Kjærgaard skal vi arbejde med koblingen åndedrættet og din stemme.
  • På dette modul underviser Åndedrætsterapeut, klatrer, yogi og mentor Esben Seir en hel dag, hvor du bliver introduceret til Conscious Connected Breathing. En oplevelse ind i det som hedder Holotropisk Breathwork eller Rebirthing, hvor vi dykker ind i underbevidstheden gennem et terapeutisk dybt og kraftfuldt åndedræt. Vi tapper ind og balancerer nervesystemet, og derigennem kan vi slippe gamle traumer og åbne for en ny bevidsthed. Dagen er en mulighed for at prøve denne form for åndedrætsterapi af på egen krop.
  • Esben Seir folder åndedrættet yderligere ud fra hans undervisning på modul 7. Bl.a. vil vi også se på åndedrættet i relation til energi, præstation og sport – samt det at undervise unge mennesker i åndedrættet, og koble det sammen med børn i forskellige aldre.
  • Dette afrundende og sidste modul samler op og sammen samt forbereder os til eksamen og det videre åndedrætsliv.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

MÅLGRUPPE

UDANNELSEN ER FOR ALLE FAGGRUPPER, hvor åndedrættet er et relevant redskab.

At uddanne sig indenfor åndedrættet er ganske enkelt noget alle faggrupper og mennesker kan benytte, personligt såvel som erhvervsmæssigt. Eksempler på forskellige faggrupper som deltager: Fysioterapeut, Ergoterapeut, Psykomotorisk terapeut, Kiropraktor, læge, sygeplejerske, zoneterapeut, alternativ behandler, kropsterapeuter af alle slags, psykolog, psykoterapeut, lærer, pædagog, og sådan kunne listen fortsætte.

Uddannelsen giver mulighed for at blive en af de mest specialiserede indenfor åndedrætsterapien i Danmark. Dette giver mange muligheder… Måske får du lyst at blive selvstændig og leve af at hjælpe andre. Eller du udvider dine tilbud, hvis du allerede er i gang.

Uddannelsen er også for dig, der søger personlig udvikling og indsigt, og med den hensigt at skulle hjælpe andre som fagperson.

ER DU I TVIVL, OM UDDANNELSEN ER NOGET FOR DIG?

Så skriv med det samme direkte til Lotte på info@åndedrættet.nu

DATO & STED, HERLEV

8 moduler á 2-3 dage, samt en eksamen
Der er max 18 pladser på uddannelsen.

Start April 2024 (Hold 7)

Modul 1
09. april 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
10. april 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00
11. april 2024, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 2
30. april 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
01. maj 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 3
31. maj 2024, fredag kl. 10:00 – 18:00
01. juni 2024, lørdag kl. 10:00 – 17:00

Modul 4
13. august 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
14. august 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 5
17. september 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
18. september 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 6
29. oktober 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
30. oktober 2024, onsdag kl. 09:00 – 17:00

Modul 7
26. november 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
27. november 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 8
14. januar 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
15. januar 2025, onsdag kl. 09:00 – 16:00
16. januar 2025, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Start september 2024 (Hold 8)

Modul 1
10. september 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
11. september 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00
12. september 2024, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 2
01. oktober 2024, tirsdag kl 10:00 – 18:00
02. oktober 2024, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 3
25. oktober 2024, fredag kl.10:00 – 18:00
26. oktober 2024, lørdag kl. 10:00 – 17:00

Modul 4
03. december 2024, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
04. december 2024. onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 5
21. januar 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
22. januar 2025, tirsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 6
25. februar 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
26. februar 2025, onsdag kl. 09:00 – 17:00

Modul 7
01. april 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
02. april 2025, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 8
29. april 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
30. april 2025, onsdag kl. 09:00 – 16:00
1. maj 2025, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Start August 2025 (Hold 9)

Modul 1
19. august 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
20. august 2025, onsdag kl. 09:00 – 16:00
21. august 2025, torsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 2
16. september 2025, tirsdag kl 10:00 – 18:00
17. september 2025, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 3
17. oktober 2025, fredag kl.10:00 – 18:00
18. oktober 2025, lørdag kl. 10:00 – 17:00

Modul 4
25. november 2025, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
26. november 2025. onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 5
06. januar 2026, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
07. januar 2026, tirsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 6
03. februar 2026, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
04. februar 2026, onsdag kl. 09:00 – 17:00

Modul 7
10. marts 2026, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
11. marts 2026, onsdag kl. 09:00 – 16:00

Modul 8
14. april 2026, tirsdag kl. 10:00 – 18:00
15. april 2026, onsdag kl. 09:00 – 16:00
16. april 2026, torsdag kl. 09:00 – 16:00

EKSAMEN

Uddannelsesforløbet afsluttes med en eksamen.

EKSAMEN FOREGÅR PÅ EN AF FØLGENDE DATOER

Start april 2024 (Hold 7)
04. februar 2025
06. februar 2025
18. februar 2025
20. februar 2025

Start september 2024 (Hold 8)
13. maj 2025
14. maj 2025
20. maj 2025
21. maj 2025

Start August 2025 (Hold 9)
21. april 2026
22. april 2026
28. april 2026
29. april 2026

Hvilken dag du går til eksamen af de mulige datoer, aftales når uddannelsen er i gang.

EKSAMEN BESTÅR AF FØLGENDE

  • På egen hånd at videofilme en workshop på max 75 minutter.
  • Lave en live session med individuel åndedrætsterapi på 30 min, hvor Lotte Paarup sidder som supervisor.
  • Der vil ikke være nogen teoretisk test som del af eksamen. Men der vil være en mundtlig spørge session straks efter den individuelle live terapi.

Efter bestået eksamen vil du modtage et bevis på, at du har gennemført samt bestået eksamen som: Åndedrætsterapeut gennem Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup.

For at kunne gå til og bestå eksamen, skal du have deltaget i alle timer under hele forløbet.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

UDDANNELSESMATERIALE

Du får udleveret kompendier til de forskellige emner undervejs i forløbet.

Enkelte dele af materialet er på engelsk. Undervisningen foregår på dansk.

Digitiale læringsmidler

Du får adgang til en række digitiale læringsmidler samt programmer.

Du får ved start udleveret følgende fagbøger

Desuden får du ved start udleveret følgende åndedræts redskaber

PRIS OG TILMELDING

Prisen for hele Åndedrætsterapeutuddannelsen er 32.500,-

Prisen er inklusiv al undervisning, eksamen, de udleverede redskaber samt uddannelsesmateriale.
Der er ingen forplejning inkluderet, dette skal du selv sørge for.

Du booker din plads, ved at gennemføre et køb på sitet, til den fulde pris. Gennemfører du købet med et kreditkort, trækker vi ikke nogle penge på dit kort, før end vi har talt eller skrevet sammen. Vi skal nemlig have afklaret om du ønsker at betale hele beløbet her i 2022, eller om det skal være i rater hen over uddannelsesforløbet.

Betaling opkræves således:
→ Depositum a 6.500,- betales ved tilmelding
→ Derefter 8 rater a 3.250,- betales op til hvert modul

VARIGHED

Uddannelsen varer 135 timer, hvor du er fysisk tilstede. Dertil kommer diverse online læring og hjemmearbejde. Uddannelsen er sat sammen i 8 moduler plus eksamen.

FORVENT HJEMMEARBEJDE

Du må forvente hjemmearbejde under forløbet. Hjemmearbejdet består primært i at øve dig i praksis. Måske kan du allerede i dit daglige virke implementere det i dit arbejde. Du kan også øve på venner og familie hvor som helst. Det er det er en vigtig del af, at du kan udvikle dig og lære, samt få optimalt udbytte af uddannelsen. Du vil også skulle kunne formidle til en gruppe, indenfor dit arbejdsfelt, hvorfor du på et tidspunkt vil blive bedt om at øve dig i dette.

VED SYGDOM

Der er mødepligt til alle timer i uddannelsesforløbet. Undervisningen er meget intens, og det er et problem, hvis du mangler noget. Ved fravær fx pga. sygdom, er du nødsaget til at finde en løsning med underviseren, således der kan indhentes/kompenseres for det som mangler. Det vil ofte være i form af koncentrerede individuelle lektioner med underviseren, som kræver ekstra betaling.

TILMELDING/AFMELDING

Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 8 uger før uddannelsesstart.
Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Ingen forplejning inkluderet.

Der er max 18 pladser på uddannelsen – så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.

NÅR DU HAR BESLUTTET DIG, SÅ FOREGÅR DIN TILMELDING HER!

UDDDANNELSEN AFHOLDES HOS…

Den Intelligente Krop
Marielundvej 46A, 2. sal
2730 Herlev

Dette har tidligere deltager på Åndedrætsterapeut uddannelsen udtalt om hvad der gør lige netop denne uddannelse unik

En klar forståelse for hvor vigtig den biomekaniske del af åndedrættet har.

En rejse ind i dit eget åndedræt, som essentiel viden for at kunne formidle åndedrættet til andre.

På egen krop træner, oplever og mærker vi, hvordan forskellige tilgange og formidlinger til og af åndedrættet påvirker på os.

At formidle det indviklede på en enkel måde.

Jeg synes at, jeg er blevet udstyret med en så god grund viden omkring åndedrættet og hvad det kan give at arbejde med det.

Det er lidt som at blive udstyret med et slags multi tool for det kan så utrolig meget.

Formidlet på en måde, der gør det til at formidle for andre. Gode med undervisere – forskellige veje ind i åndedrættet. At vi arbejder med hverdags åndedrættet, det vi alle bruger.

At man kan gribe det forskelligt an alt efter målgruppe. Man får mod til at gøre noget som novice og erfaring vil blot lægge lag på.

Det er en personlig og universel rejse ind i kroppen, som åbner for ny viden og bevidsthed om, hvor godt man i virkeligheden kan få det, hvor godt man kan have det i livet.

På Lottes udd. får man viden om og redskaber til at hjælpe den enkelte med at få bedre kontakt til et mere optimalt åndedræt. Man bliver simpelthen klædt meget bedre på til at møde og hjælpe ” hr. og fru Jensen”.

Man får viden om og måder til at arbejde med åndedrættet på fra mange forskellige vinkler, hvilket gør at man får en bred værktøjskassen at arbejde ud fra.

Det der har betydet mest for mig er DIN måde at formidle viden på. At du er dig, gavmild, autentisk og “walker the talk”… og så også jeres fine sted. At det er varmt og indbydende, og det mærkes, at vi er ventede og velkomne. For mig skaber det de aller bedste betingelser for læring. Både teoretisk, og oplevet gennem krop og øvelser. – En balance for øvrigt, som også har været perfekt, og som jeg tror er særlig, for netop din uddannelse.

UNDERVISERE

LOTTE PAARUP

Lotte Paarup underviser langt størstedelen af uddannelsen. Lotte kalder sig selv for kroppens og åndedrættets agent.

Lotte Paarup er oprindeligt uddannet fysioterapeut og indehaver af firmaet Den Intelligente Krop, som bl.a. består af en netbutik samt et genoptræningsstudie og kursussted. Lotte har været vidt omkring, og arbejdet professionelt med kroppen og sindet igennem 25 år. Hun er kendt for at gå andre veje, men har en unik evne for at tale om kroppen, så alle kan være med, tilmed med en ægte entusiasme og sans for pædagogikken.

Lotte har siden år 2000 lavet tv og udgivet en række bøger samt dvd/download programmer om træning og sundhed, senest bestselleren Når kroppen siger fra – tag kontakten igen.

Gennem de sidste 25 år har Lotte været nysgerrig på kroppen, som gennem de sidste 15 år er blevet til at dykke ned i vores vejrtrækning. Lotte brænder meget for at være med til at gøre en forskel, skabe forandring, og i høj grad at lære mennesker kroppens og åndedrættets vej til at få det bedre fysisk såvel som mentalt. Derfor kalder hun sig selv for kroppen og åndedrættets agent.

Lottes tilgang til åndedrættet er meget konkret og danner basen for at du kan arbejde videre i mere avancerede åndedrætsteknikker. Hun arbejder ud fra den konkrete biomekanik og biokemi, anatomi og fysiologi, krop og psyke, hvorfra hendes åndedrætsarbejde folder sig ud. Hendes tilgang til åndedrættet, og det hun giver videre på Åndedrætsterapeutuddannelsen, er grundarbejdet og de første byggesten i vores vejrtrækning, før du kan bruge dit åndedræt optimalt til al anden aktivitet, såvel som performance og præstation.

Siden 2012 har Lotte delt ud af sin viden åndedrættet.nu, hvor du også kan møde andre åndedrætsnørder fra hendes store netværk. Lotte arbejder i alt hvad hun gør med motivationen for, at lære andre hvor let det kan være at hjælpe sig selv.

I 2024 åbnede Lotte Paarup sitet 3Dbreath.com, hvor hun internationalt deler ud af sit unikke åndedrætsarbejde. Lyt til kort testimonial fra international samarbejdspartner nedenfor her.

ESBEN SEIR, KLATREER, YOGA INSTRUKTØR, ÅNDEDRÆTSTERAPEUT SAMT MOVEMENT REBEL

ESBEN SEIR, FRIKLATRER, ÅNDEDRÆTSTERAPEUT, MENTOR, INSPIRATOR, BREATH & LIFE COACH, YOGA LÆRER OG MOVEMENT REBEL

Esben underviser 1½ dag på uddannelsen, samt assisterer på forskelligt undervejs.

Esben er passioneret livstilsklatrer og åndedrætsekspert. Dette har bragt ham til mange steder i verden, og ofte steder hvor naturen er dominerende. Ude i naturen med tid til bare at være. Dette er et rum, hvor han bliver inspireret, er kreativ og finder ro. Han er en af pionererne i dansk klatring og har været blandt de bedste i Danmark i mere end 20 år. Han har rejst i det meste af verden med klatring, dykning, yoga, åndedrættet og bevægelsesleg.

Oplevelserne og erfaringerne med klatring, naturen og en daglig egen praksis bruger Esben i høj grad i sit arbejde med andre mennesker. Esben har arbejdet som landstræner for det danske ungdomslandshold i klatring i 7 år, han er konsulent for Frømandskorpset og arbejder til daglig en-til-en med at hjælpe mennesker til at skabe forandring og styrke i deres liv. Esben har undervist i klatring, yoga, meditation og åndedrættet på Paul Petersens Idrætsinstitut siden 2005. Her har han skabt sin egen linje med klatring, yoga, meditation og breathwork og uddannet idrætslærere med et helhedsorienteret syn på bevægelse og livet.

“Alle er lærere og vi er alle elever i livet. Åndedrættet er fundamentet, hvorfra vi selv kan være med til at bestemme vores vej og udvikling. Det er en gave, men du skal åbne den. Jeg guider og inspirerer dig bare.”

Esben var med til at starte Blocs & Walls som er et af Europas største klatrecentre og var sportsmanager / daglig leder de første år. Desuden er han en af folkene bag MOVE Copenhagen Festivalen og drev i 15 år Copenhagen Jazzhouse, som var en af verdens førende jazzklubber med mere end 100 ansatte.

Esben er founder og ejer af firmaet NOGRAVITY – Climbing & Movement, som han startede i 2007 med en drøm om at skabe forandring, nærvær og bevidsthed gennem bevægelse, leg og åndedrættet.

De sidste 15 år har Esben fordybet sig i meditation og åndedrættet. Noget som altid har været med i klatringen, fridykning og livet. Men i dag er det en fast del af den daglige rutine og den største årsag til Esbens egen forandringsproces.

“I breathe so I can choose” – Esben Seir

PERNILLE SPRINGER, NEUROLOGISK FYSIOTERAPEUT

Pernille underviser en hel dag om neurologien i kobling med åndedrættet.

Til hverdag praktiserer Pernille på egen klinik i Espergærde, med et bredt udsnit af klienter – www.fys-focus.dk.

På klinikken kombineres træningsterapi med klient uddannelse, manuel terapi og livsstilsoptimering.

Siden 2009, hvor Pernille stiftede bekendtskab med funktionel neurologi første gang, har hun være “hooked” på terapi med nervesystemet i fokus.

Foruden alle Z-health kurser og den knapt 1-årige Z-Health Mastertrainer uddannelse, fortsætter Pernille med at fordybe sig i funktionel neurologi hos bl.a engelske Neuroseminars

Ved siden af klinikken er Pernilles “hjertebarn” dinryg.dk – et online træningsfællesskab for mennesker med rygsmerter. Her kombinerer Pernille smerteuddannelse med online træning og vejledning, udfra et funktionel neurologi perspektiv. Pernille har mange års formidlingserfaring indenfor træning og træningsterapi.

Hendes mål er at bibringe dig den mest brugbare viden, formidlet entusiastisk, indlevende og dynamisk – så du kan gøre en endnu større forskel for dine klienter.

LENE MUNCK, NEUROLOGISK KIROPRAKTOR

Lene underviser en hel dag om Primitive Reflekser.

Lene Munck, Neurologisk kiropraktor, er uddannet kiropraktor fra 1991.

Lene har siden hun blev færdiguddannet bl.a. specialiseret sig i børn, med fokus på hjernens og nervesystemets udvikling og dennes betydningen for vores psykiske og fysiske velbefindende.

“Helt grundlæggende er det altafgørende at vi behandlere har et stort fokus på at lede efter den dybtliggende årsag til klientens problemer fremfor at symptombehandle”

Denne finder vi oftest gemt i hjernens og nervesystemet funktion og udvikling. Derfor er løbende efteruddannelse og forståelsen for selve neurologien helt essentielt for os som behandlere, hvis vi virkelig vil gøre en forskel og hjælpe vores klienter til et bedre liv“, udtaler Lene Munck

Lene Munck er grundlægger og daglig leder af Institut for Adfærd Motorik og Indlæring.

Lene Munck underviser også grundkurser om De Primitive Reflekser hos Den Intelligente Krop.

BIRTHE BROSOLAT, FRANKLIN METHOD MOVEMENT EDUCATOR

Birthe underviser en hel dag i Franklin Metodens tilgang til åndedrættet.

Birthe Brosolat er certificeret Franklin Method Movement Educator Level 2 og uddannet hos Eric Franklin og Morten Dithmer i London. I Danmark er hun en af de to eneste personer, som er certificeret i metoden.

Hun har undervist i bevægelse i mere end 35 år, først gymnastik, ballet og moderne dans og siden 2008 pilates. Birthe er certificeret fra Body Control Pilates i London i Pilates Matwork og studio equipment på alle niveauer og underviser både i Pilates og The Franklin Method. Derudover er Birthe tilknyttet Body Control Pilates’ uddannelsesteam i Skandinavien.

I sin undervisning fokuserer Birthe på at skabe en bevidsthed om, hvordan :

• vi bevæger os og, hvis nødvendigt, at skabe en forandring i den måde vi bevæger os på.
• vores krop er designet og hvordan kroppen og sindet hænger sammen
• vores tanker kan have indflydelse på, hvordan vi bevæger os.

Målet er at have et bevægeligt sind i en bevægelig krop hele livet igennem og at opleve glæden i bevægelse.

Hun fletter sin viden om The Franklin Method sammen med viden fra pilates, fascia-træning og neurovidenskaben,
så den passer til den sammenhæng den skal bruges i og til den gruppe mennesker, der skal undervises.

Birthe udbyder løbende workshops og kurser i The Franklin Method. Mod Birthe her på frelancepilates.dk

MALENE KJÆRGAARD, SANGER

Malene er jazzsanger og kendt for sit arbejde med jazzmusik for børn, hvor hun har modtaget fere priser i Danish Music Award. Malene har udgivet albums som jazzsanger og med sin børnejazz. Gennem hendes Musiksanseriet arbejder hun med musik for babyer og børn.

Malene har en lang personlig samt faglig rejse med åndedrættet. Hun arbejder med Lotte Paarups metoder koblet ind over stemmearbejdet. På åndedrætsterapeutuddannelsen underviser Malene en halv dag i åndedrættets kobling og samarbejde med stemmen.

STINE BENEDICTE NIELSEN, ERGOTERAPEUT

Stine Nielsen, Ergoterapeut

Stine er uddannet ergoterapeut og åndedrætsterapeut – og har igennem de sidste 25 år specialiseret sig i mundens fantastiske form og funktion.

Hun har en efteruddannelse i OMFT – Oral Myo Funktional Therapy og OPT – Oral Placement Therapy. To uddannelser med hoved fokus på det anatomiske/motoriske og SOS – Sequential Oral Sensory, som har fokus på den psykologiske og adfærdsmæssige tilgang til mad.

Stine har gennem de sidste 10 år arbejdet med børn med motoriske talevanskeligheder. Ligeledes har hun gennem de sidste 10 år har jeg haft egen praksis i Virum, Praksis for Ergoterapi. Hendes største kundekreds er børn og unge, men arbejder også med voksne.

Et nyere arbejdsområde er vejledning og træning af de oralmotoriske og åndedrætsmæssige processer der afhjælper luftvejslidelser som polypper, allergi, astma og søvnapnø.

HERUNDER FINDER DU LIDT STEMNING FRA ÅNDEDRÆTSTERAPEUTUDDANNELSEN