Åndedrættet som pædagogisk redskab
Åndedrættet er efterhånden ved at være i danskernes bevidsthed, som et redskab vi absolut skal hive fat i. det er gratis, lige ved hånden, og ikke mindst det mest effektive redskab til at regulere nervesystemet og dermed funktion samt adfærd. Det gælder for alle, børn og voksne, unge og ældre, som alle!
I dette indlæg vil jeg fokusere på åndedrættet som et meget vigtigt pædagogisk redskab. Min baggrund for at arbejde med åndedrættet er gennem krop og bevægelse, som fysioterapeut og igennem de sidste 10 år med åndedrættet som omdrejningspunktet. De senere år har jeg interesseret mig mere og mere for det pædagogiske felt, hvor adfærd og regulering af nervesystemet spiller en stor rolle.
Redskab til pressede situationer og en stresset hverdag
Jeg oplever at lærere samt andre ledere overfor både børn og voksne ender i pressede situationer, nogle gange håndteret med stumpe pædagogiske løsninger. Dette sker ganske sikkert pga magtesløshed, afmagt og frustration. Jeg har samtidig mødt flere og flere af de samme ledere, der er super gode eksempler på, hvordan man kan anvende kroppen og nervesystemet som redskab. Det vil sige med åndedrættet som et af redskaberne til vejen ind i pædagogikken, så adfærd og samvær bliver langt bedre for alle at være i.
Åndedrættet åbner ganske enkelt muligheden for at arbejde med sine pædagogiske redskaber, trænge igennem, og ikke mindst at flytte noget nu og her. Åndedrættet er den direkte og meget effektive vej ind i nervesystemet, som med det samme påvirkes ved hjælp af et godt åndedræt.
Meget virkningsfuldt redskab
Jeg oplever, at ledere ikke aner hvilket virkningsfuldt redskab åndedrættet er, og hvad de kan flytte med det i det daglige arbejde blandt børn og unge, såvel som voksne. Med dette indlæg håber jeg at kunne vække en interesse og nysgerrighed. I første omgang kan du snuse rundt på åndedrættet.nu. Jeg kommer også ud og afholder foredrag, workshops samt mere grundige kurser i emnet. Det gode er, at man kan gå i gang med at bruge det med det samme.
Jeg arbejder meget jordnært med åndedrættet. Vi laver ikke yoga eller en bestemt åndedrætsteknik. Vi arbejder ud fra kroppens anatomi og funktion med fokus på det optimale åndedræt, som vi er designet til at anvende. Alle kan være med, og alt kan tilpasses målgruppen.
Et vigtigt skifte i hjernen og nervesystemet
Først og fremmest skaber åndedrætsøvelserne og de forskellige kropsøvelser kontakt til og hul igennem til åndedrættet, igennem et betydningsfuldt skifte i nervesystemet. Man vil med det samme opleve et tydeligt skifte fx i øjne og ansigter. Der bliver med det samme lyttet mere, og en ro sniger sig stille og ind i kroppen. Et langt større nærvær, bedre koncentration, tilstedeværelse og samarbejde.
Åndedrættet er en fysisk bevægelse indeni kroppen, og gør du dette godt eller bare lidt bedre end før, sker med det samme et skifte i hjernen og nervesystemet. Dette foregår på det ubevidste plan, da det er koblet til det såkaldte autonome (automatiske og ikke viljestyrede) nervesystem. Mere konkret kan vi med disse øvelser skifte til det system, hvor vi får mere ro og færre stresshormoner – pulsen bliver lavere, blodtrykket sænkes, åndedrætsfrekvensen falder, hjernen domineres af alfabølger og meget andet.
Eksempler på hvad åndedrættet relateret til børn kan bruges til:
- Styrke fornemmelsen af egen krop, og udviklingen af at mærke efter, fx i de mange valg en dag byder på: ”hvad har jeg egentlig lyst til lige nu?”
- Styrker fornemmelsen af sult, mæthed, træthed osv
- Et vigtigt redskab i at dæmpe angst og almindelige ængstelige situationer
- Styrker indlæringsevnen, bl.a. via øget aktivitet af alfabølger i hjernen – som yderligere styrker nærvær og evnen til at koncentrere sig samt høre efter
- Forbedrer søvnen og evnen til at falde i søvn og komme ned i gear
- Fremmer fordøjelsenGiver et konkret redskab til at finde ro og hvile
Et redskab der ALTID er med
Både børn og voksne kan bruge åndedrættet som et redskab, man har med sig hele tiden og hvor som helst.
Det er en god ide sammen med sin målgruppe at lære 1 eller 2 øvelser, som taler bedst til gruppen, og som fungerer i en praktisk hverdag. Forsøg at gøre det til en del af den daglige rutine, og HYG Jer med det SAMMEN. Tal gerne om, hvad I oplever, når I arbejder med øvelserne.
Jeg er klar over, at alle har rigeligt at se til, men vil også understrege, at der skal øvelse og gentagelse til, for at få det til at hænge fast – men det kan sagtens lykkes, og handler ofte om prioritering. Alligevel nytter lidt mere end ingenting!
Generelt fungerer det godt at tale om det vi får ud af at gøre øvelserne. Til børn kunne det fx være; når vi er gode til vejrtrækningen, så bliver vi bedre til at koncentrere os, lære, sidde stille, være stærke, løbe hurtigt, og være gode venner, fordi vi også bliver bedre til at lytte og mærke efter.
KONTAKT MIG FOR BOOKING
– eller skriv bare, hvis du er interesseret i at drøfte muligheder :)