Åndedrættet og sansning (proprioception)

Proprioception er en indre kommunikation, som foregår indeni din krop.

Proprioception er basis for at du kan mærke dig selv, og er i stand til at agere, reagere og koordinere.

Proprioception er sansning, som basis for at din hjerne og nervesystem får de beskeder, den har brug for ift at fungere optimalt.

Efter at have arbejdet med åndedrættet i mange år, ser jeg en tydelig sammenhæng imellem proprioception og åndedræt. Dvs. de fleste personer med mulighed for at optimere åndedrættet har i høj grad en nedsat proprioception, altså nedsat sansning af kroppen. Områder er nærmest lukket ned, eller i hvert fald er sansningen så forstyrret, at der ligefrem er smerte forbundet med den.

Når du har en krop, som ikke fornemmer sig selv specielt godt, eller helt reelt som den er, er du ufrivilligt udfordret ift at fungere optimalt. Hvad angår åndedrættet er det sværere at gøre noget ved det, og at skabe den positive forandring, som du ønsker skal ske.

Jeg oplever alt for mange, der forsøger at gøre noget for vejrtrækningen, som netop har virkelig ringe odds for succes. De er simpelthen udfordret, fordi deres proprioception, dvs deres sansning, er meget begrænset. Ift åndedrættet handler det i høj grad om sansningen af brystkassen, HELE brystkassen, som også er koblet til bækkenet.

Jeg oplever folk flytte sig nærmest magisk og med lethed, når brystkassen igen kommer på landkortet oppe i hjernen. Åndedrættet finder automatisk sin vej, og det bliver langt lettere at dirigere det.

Hjernen og nervesystemet har brug for at kunne sanse
Hvis hjernen ikke mærker de områder, som åndedrættet er afhængigt af, er vejrtrækningen virkelig udfordret… Så længe en krop er i den tilstand, vil vejrtrækningen foregå på kompensationer og finde ud af mindre hensigtsmæssige strategier, end den måde vi optimalt trækker vejret på.

Derudover er det sådan, at hjernen og nervesystemet har tendens til at gå stressmode (sympatikus, kæm-eller-flygt), når et område ikke sanses. På den måde påvirkes åndedrættet også negativt, da stressmode begrænser åndedrættet ufrivilligt via det autonome nervesystem.

Har du lyst at læse mere om proprioception? Så har jeg skrevet en artikel om dette… klik her og kom dertil! 

Jeg anbefaler i høj grad også mit download program ”Liv i dit åndedræt”, som er super til at arbejde med ovenstående

Kommentarer

  • Det giver så meget mening, det du skriver. Tusind tak for et rigtig spændende og brugbart blogindlæg om åndedræt og sansning :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *