Åndedræt er rytmisk bevægelse 24/7

Et af mine evige mantraer, og som jeg gerne vil være mere og mere præcis omkring er; at åndedræt er bevægelse.

Hvert eneste åndedrag er en bevægelse indeni dig, som kan mærkes også udenpå dig.

Alt mit åndedrætsarbejde tager udgangspunkt i dette, at vi 24/7 hele livet har en rytmisk bevægelse i vores åndedræt, præcis som vores hjerte er en rytmisk bevægelse. Faktisk dikterer åndedrættet alle andre rytmer i kroppen, også hjertet.

Denne rytmiske åndedrætsbevægelse kan være mere eller mindre rytmisk/arytmisk. Den har sin helt egen individuelle bevægelse hos den enkelte krop. Dvs vi er alle designet til at benytte åndedrættet og bevægelse samt rytmen optimalt og på samme vis. Men vores åndedræt formes af livet, fysisk såvel som mentalt. Hermed formes måden vi benytter vores åndedræt.

Vi er altid i stand til at arbejde med åndedrættet og forme det tilbage til en mere optimal rytme og bevægelse.

Og her er det vigtigt for mig at sige, at det ikke kun er en kognitiv proces, men i høj grad en fysisk proces. Som alt sammen skal formes til at blive en integreret del af din automatik, så du kan ånde optimalt uden at behøve tænke over det 24/7 til livets mange opgaver.

Åndedræt er bevægelse, selv når vi er helt stille og når vi sover.

Det er også bevægelse som forandrer sig, afhængig af de krav der stilles gennem det vi laver. Det kan være forskellige kropsstillinger og bevægelse. Forskellige krav til iltoptagelse. Forskellige krav til kognitiv aktivitet og mentale opgaver. mm…

Derfor er det så vigtigt, at forstå vores åndedrætsfunktion sådan helt mekanisk set, som det fremstilles på nedenstående smukke animation med engelske forklaringer. Hvor du også får den vidunderlige forståelse for, at åndedrættet er 3-dimensionelt.

Hvad du så skal huske! Er at du skal arbejde med dit 3D åndedræt. Hjælpe din krop med at få plads og bevægelse til at ske. Således kan det rytmiske frie åndedræt igen finde en vej i dig.

Når du ser videoen  igennem, så læg godt mærke til både ind og udåndinger, som begge er bevægelse – og som er afhængige af hinanden.

God fornøjelse 💜

Kommentarer

  • Jeg har fået konstateret refluks. Har mit åndedræt betydning for bedring eller heling heraf?

    • Hejsa, ja tak for spørgsmålet, som jeg vil svare et rungende JA til. Det er super overset, at selve det rytmiske åndedræt betyder så vanvittigt meget for, hvordan du oplever eller måske slet ikke oplever refluks, når åndedrættet forbedres. Du kan gå igang på egen hånd med målrettet arbejde, som naturligvis kræver en indsats. Men du kan også med kæmpe fordel opsøge en åndedrætsterapeut, som vil være det aller bedste. Jeg vil gerne vejlede dig yderligere, da du kan starte med et af mine online programmer, og se hvad det flytter. Det vigtigste for mig at sige er, at intet kommer af sig selv eller ved et simpelt hack. Det er som indtag af piller, de skal indtages, dvs øvelser skal gøres på daglig basis. Håber dette svar er brugbart, kærligst fra Lotte 💜

  • Lise Mortensen

    Hej Lotte
    Selv om jeg har ret meget indblik i kroppens funktion, er jeg enormt dårlig til Engelsk🙈. Har du en dansk udgave af den meget illustrative video med åndedrættet ?
    Kh Lise

  • Gunhild Odland

    Hei Lotte. Kan jeg finne denne flotte og instruktive filmen et sted og bruke den i undervisning, kjøpe tilgang – eller gå inn på din hjemmeside og vise filmen derfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *