Nyt hold åndedrætsterapeuter starter 115 timer uddannelse i april

Åndedrætsterapeut Uddannelse - Øvelse

Så er der åbnet for tilmeldinger til nyt hold til at blive uddannet på min 115 timer Åndedrætsterapeutuddannelse – og jeg glæder mig SÅ MEGET!

2020 var året hvor de 2 første hold åndedrætsterapeuter startede deres uddannelsesforløb i mine lokaler i Herlev. Deltagerne kommer fra hele landet, og jeg havde aldrig turde håbe på at møde så dedikerede og helt igennem fantastiske og motiverede deltagere.

Det var med spænding, at vi satte igang i januar og februar 2020- Dels var det første gang, jeg skulle køre så langt et forløb. Dels var det min drøm at få sådan et forløb op at stå, og det lykkes! Jeg er dybt taknemmelig 🙏🏻

Coronaen ramte os, men vi lykkes at fortsætte efter sommeren, og vi står nu der, at det første hold skal til eksamen, som det sidste de mangler.

Det har været lærerigt ud over alle grænser, ikke bare for mig, men også for deltagerne. Og vi har startet et netværk af mennesker der ved SÅ meget om åndedrættet, og har en meget stor “værktøjskasse” at gribe i, når de skal møde de mange forskellige mennesker, som verden består af.

Der er mere end nogensinde brug for åndedrættet og specialiserede terapeuter, der har en viden fra teori og ikke mindst praksis, som kan flytte det meste…

Oplevelsen og sansningen,  ikke resultatet…
Jeg fokuserer på den enkeltes åndedræt og på oplevelsen af åndedrættet i egen krop. Jeg fokuserer ikke på at måle og veje åndedrættet, men i stedet skabe en dialog indefra, hvor åndedrættet sanses op opleves, som noget der kan forandre sig.

Vi er ikke bange for at trække vejret… vi elsker det! – og gør det på mange måder i alle mulige stillinger. Åndedrætsterapien går ud på at give kroppen en chance for at ånde hele dagen, men vi bygger det op helt fra begyndelsen.

Alle har tilgang til et bedre åndedræt, så længe de bliver tilbudt en læring og oplevelsesrejse i egen krop. Ingen kroppe er ens! Derfor vil du ikke blive mødt en opskrift eller en dosmerseddel på den rette løsning. Du bliver i stedet klædt på til at kunne møde mange forskellige mennesker og grupper.

Nyt hold (Hold 3) starter op i april 2021.

KLIK HER FOR AT LÆSE MERE OM ÅNDEDRÆTSTERAPEUTUDDANNELSEN

Her under kan du forskellige fotos fra det første hold →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *