Om åndedrættet.nu
Velkommen til åndedrættet.nu
Åndedrættet.nu er en gratis hjemmeside, for dig der gerne vil søge viden og fordybe dig i åndedrættet – den vigtigste kropsfunktion af alle.
Åndedrættet.nu drives af Lotte Paarup, der er fysioterapeut og ekspert indenfor åndedrætsterapi. Lotte arbejder med det optimale 3-dimensionelle åndedræt, og hendes motto er:
Træk vejret bare lidt bedre, og få det med det samme meget bedre!
Ideen med åndedrættet.nu er at uddele en masse viden, der kan inspirere dig derude, til at få lyst at arbejde mere bevidst med dit åndedræt. Lotte Paarups 3 bog udgivelser og 2 dvd udgivelser samt 1 program til download (udgivet i 2018) om og til åndedrættet, danner fundamentet for hendes arbejde og dette site.
Åndedrættet.nu er startet i 2012 forbindelse med Lotte Paarups to sidste bogudgivelser om åndedrættet.
Få nyheder i din mailboks
Der kommer løbende nye indlæg på sitet, hvorfor det er en god ide at tilmelde dig nyhedsbrevet (det gør du i højre side af skærmen).
Om Lotte Paarup
Lotte Paarup er uddannet fysioterapeut og indehaver af firmaet Den Intelligente Krop, som bl.a. består af en netbutik samt et genoptræningsstudie. Åndedrættet er Lottes kerneområde, som du kan nyde godt af på åndedrættet.nu, hvor Lotte lever af at lære danskerne at trække vejret bedre.
Lotte er kendt for hendes levende og grundige formidling med et smil på læben. Hun brænder ganske enkelt så meget for emnet, at du ikke kan lade være at læse og følge med.
Lotte har lavet tv og udgivet en række bøger samt dvd/download programmer om træning, sundhed samt åndedrættet.
I 2020 lancerede Lotte sin 125 timers Åndedrætsterapeutuddannelse, der er et produkt af hendes mange år i arbejdet med åndedrættet, som det grundlæggende i alt vi gør. Omdrejningspunktet for uddannelsen er vores grundåndedræt, og hvordan vi kan optimere dette af forskellige veje.
Lottes arbejde med åndedrættet handler om åndedrættet i dig, og hvordan du helt fra bunden af kan optimere dette, til at leve livet med de krav det stiller. Lottes åndedrætsarbejde handler ikke om kontrol præstation og at opnå et tal, et mål eller lignende. Hendes tilgang til åndedrættet er meget konkret og danner basen for at du kan arbejde videre i mere avancerede åndedrætsteknikker.
Lotte er en populær foredragsholder med åndedrættet som emne, hvor hun formår at formidle sit budskab på en meget jordnær, anderledes og levende vis. Lotte afholder også kurser om åndedrættet for andre behandlere og fagpersoner fra mange forskellige felter.
Åndedrættet.nu en del af Den Intelligente Krop
Åndedrættet.nu er en del af Lottes hovedfirma Den Intelligente Krop.
Dit eget ansvar
Husk, at det altid er dit eget ansvar, uanset hvad du gør ved din krop. Lyt altid godt efter, hvad din krop fortæller dig, uanset hvad du læser, får fortalt og vist her på sitet. Du skal altid konsultere din læge eller behandler, hvis du er det mindste i tvivl, om du kan gennemføre en øvelse eller andet.
Til alle journalister:
Du må meget gerne søge viden og ideer på åndedrættet.nu, men du bedes tydeligt kreditere Lotte Paarup og sitet for det. Du er også velkommen til at kontakte Lotte direkte på info@åndedrættet.dk
Det samme gør sig gældende, hvis du har brug for pressefotos – Tak for hjælpen med at sprede budskabet om det gode åndedræt ❣️