Invitation til at dele tanker, ideer, overvejelser med mig ❣️

I filmen om min egen personlige rejse med åndedrættet, så har jeg også prøvet at være ung og miste kontakten til mig selv. At være i mistrivsel og have behovet for at lave mit liv om og til sidst lykkes med det. Det er en god følelse. Livet bliver bedre af at vide, at et mørkt sind kan blive lyst igen.

Jeg var oppe i trediverne, da jeg via åndedrættet, endelig fandt min ro, mit centrum og min måde at navigere her i livet på. Med 25 års erfaring som fysioterapeut, med speciale i åndedrætsarbejde og stifter af en åndedrætsterapeut uddannelse for professionelle behandlere, ved jeg godt, at der findes utallige veje, til at finde frem til det der virker. Jeg er taknemmelig for at jeg opdagede åndedrættet.

Ovenstående er jo nok baggrunden for, at børn og unge har en særlig plads i mit hjerte.

Man kan næsten sige, at de unges udfordringer har givet mig den gave, at jeg har valgt at skrive en kronik.

Det har taget mig årevis at tage mig sammen til at tale ud i den store verden. Eller rettere sagt: Jeg har meget hellere brugt min dyrebare tid med nogen, der ville lytte og lære af egen fri vilje, end at skulle diskutere med nogen, som alligevel aldrig vil tage åndedrættets betydning til sig.

Nu har jeg taget skridtet, og når min kronik bliver taget så godt imod, så siger det mig at tiden er kommet til at det ikke længere ‘bare’ er mig og jer, i en kreds af åndedræts venligtsindede mennesker, der er klar til at høre om åndedrættets gaver.

Min ide er, at os der tænker over og gerne vil leve med et bevidst åndedræt, skal række ud ved at prøve at forstå andre. Der er så mange, der har opdaget, at læren om åndedrættet er noget der virker. 

Derfor vil jeg rigtig gerne lytte og lære mere om, hvad det er ”folk derude” oplever og er optaget af. Til det har jeg brug for flere ører og øjne end mine egne til at observere og tolke. Ideen kom efter, jeg gik på opdagelse i kronikken og Politikens kommentarfelt. Her blev jeg både fornøjet, men også ydmyg overfor at forstå, hvad det er, der sker lige nu. Hvordan vi kan bruge den positive udvikling til, at der sker noget mere godt.

Derfor spørger jeg jer, om I vil fortælle mig, hvad I oplever?

  • Både når det handler om store og små ting og meget gerne særligt, når det handler om unge, er mit spørgsmål altså, om I vil dele det med mig?
  • Hvad det er, at I oplever rundt om åndedrættet og rundt om jer – eller I jer selv?
  • Er der noget særligt, i har I lagt mærke til?
  • Hvad tror I eller kan I mærke, hvad der er I gære?
  • Hvad har I af tanker og ideer, til at åndedrættet kan blive relevant for unge?
  • Hvordan kan åndedrættet blive taget mere alvorligt af fx sundhedsvæsen og psykologer?

Skriv endelig alt, hvad du gerne vil give af dine oplevelser og tanker til mig på info@åndedrættet.nu

Jeg lover at give, alle der skriver ind et STORT tak og efter bedste evne et godt svar eller en kommentar.

Mange hjertelige åndedrag fra Lotte, og tak for opbakningen ❣️