Kan jeg ved at lære, at kun trække vejret gennem næsen, ændre på min indsnævrede tandstilling.

Kære Lotte

Jeg er 28 år, og jeg kommer ofte til at ligge med åben mund og savle om natten – sådan har de tværet siden jeg var barn. Det er muligvis også derfor jeg har et meget stort overbid, og en kæbe som ikke er vokset korrekt (sider lidt for langt tilbage og lidt skævt).
Derudover vågner jeg ofte næste morgen, og føler mig så anspændt i hele min overkrop – både ryg og mave/bryst, som om jeg ikke trækker vejret ordentligt ned i maven og spænder op.
Jeg skal snart udredes for søvnapnø, men jeg håber sådan der er noget jeg selv kan gøre.

Jeg har lært mere om hvordan vejrtrækning gennem næsen, samt korrekt tunge placering også påvirker tandstillingen.
Jeg er blevet opmærksom på at min mund er meget smal, og der ikke rigtig er plads til min tunge oppe i ganen.
Jeg har som teenager haft bøjle, og efterfølgende ganebøjle, som jeg desværre stoppede med at bruge efter et par år. Denne ganebøjle prøvede jeg på forleden, og jeg kunne ikke engang få den ind i min mund!

Kan jeg ved at lære, at kun trække vejret gennem næsen, ændre på min indsnævrede tandstilling. Eller skal der mere omfattende indgreb til, som fx bøjle eller operation?
Jeg har i flere dage nu, gået og været opmærksom på at holde munden lukket og tungen oppe i ganen, men jeg får spændinger i min nakke og kæbe, så måske jeg gør det forkert..?
Eller er det helt håbløst med det overbid og kæbeparti jeg har?

Det skal lige siges, at jeg ellers ikke er særligt generet af mit overbid om min kæbe, og det er heller ikke særligt synligt. Men jeg har fået tilbudt en meget omfattende operation, som jeg sagde nej til, fordi jeg følte der var for stor risiko. De adressere de heller aldrig min snævre mund, tunge stilling eller vejrtrækning gennem munden, og det føltes mere kosmetisk end funktionelt. Så min mavefornemmelse sagde nej.

Jeg ved godt det kan være svært at vejlede sådan en som mig, gennem et brevkasse spørgsmål. Men jeg håber på du måske kan give mig nogle tips, eller hjælpe mig i den rigtige retning, i forhold til hvor jeg skal søge til eller hvad jeg selv kan gøre?

Mvh Amalie

Lottes svar

Kære Amalie, hvor er det godt at du skriver. Og hvor er det vigtigt, at du selv har studeret og opdaget hvordan det hele hænger sammen.

Ja, du kan absolut møblere meget rundt igen i din mund, ja kæbe, runge kranie og luftvej. Men som du selv så fint beskriver det, skal der den rette hjælp til. For du kan ikke bare lægge tungen op i ganen og lukke munden, for så opstår en ny problemtik, en spænding. Det er noget vi ser hos nogle personer, hvor munden har været luftvejen.

Dit overbid og din kæbestilling er også resultat af mundånding, ligesom tandstilling er som følge af tungeplacering, kæbestilling mv.

Dine symptomer og nu helt sikkert søvnapnø fortæller mig alt om, hvor stort et potentiale du har i at få styr på at etablere næseånding. Jeg er helt sikker på, at du ikke vil have søvnapnø, når næseåndingen er etableret.

Så for at komme hen til, hvad gør du så? Ja så er det her, at det er svært at vejlede over en brevkasse… For du har brug for individuel vejledning. Jeg vil gerne hjælpe dig på rette vej med forskellige tiltag, så du ikke får flere udfordringer, koblet sammen  med at øve næseånding og mundlukning.

Hvor i landet bor du? Jeg svarer igen med flere ting, når jeg lige ved hvor du sådan fysisk kan flytte dig hen. Hjerteligst fra Lotte 👃💜

 

Kommentarer

  • Amalie Kajsa Banz-Larsson

    Tusind mange tak for dit svar kære Lotte!

    Jeg bor og studerer i Aalborg, men jeg har familie i Nordsjælland/København, så det er også muligt for mig at tage dertil for at få hjælp.

    Jeg ved ikke om dette også er relevant, men jeg tilføjer det lige for en sikkerheds skyld.
    Jeg har noget hyper mobilitet og vanvittig mange spændinger i kroppen. Deraf har jeg desværre også fået en dårlig kropsholdning, som jeg dog forsøger at træne mig fra med styrketræning i fitness center.

    Mvh Amalie

    • Kære Amalie, OK jeg vil meget kraftigt anbefale dig at få dialog og kontakt med Stine Benedicte Nielsen, som findes fysisk i Lyngby og på denne hjemmeside. Jeg er helt sikker på, at du kan ændre din situation, men du skal have lidt vejledning. Derudover er det super vigtigt generelt at lave lidt dybere arbejde for at optimere dit åndedrætssystem. Vil du være klar til at starte op med det samme hjemme og lave 30-60 minutters træning nogle gange om ugen? Skriv endelig igen. Hjerteligst fra Lotte 🫁💜

    • Kære Amalie, OK jeg vil meget kraftigt anbefale dig at få dialog og kontakt med Stine Benedicte Nielsen, som findes fysisk i Lyngby og på denne hjemmeside. Jeg er helt sikker på, at du kan ændre din situation, men du skal have lidt vejledning.

      Derudover er det super vigtigt generelt at lave lidt dybere arbejde for at optimere dit åndedrætssystem. Vil du være klar til at starte op med det samme hjemme og lave 30-60 minutters træning nogle gange om ugen? Skriv endelig igen. Hjerteligst fra Lotte 🫁💜

    • Kære Amalie, OK jeg vil meget kraftigt anbefale dig at få dialog og kontakt med Stine Benedicte Nielsen, som findes fysisk i Lyngby og på denne hjemmeside. Jeg er helt sikker på, at du kan ændre din situation, men du skal have lidt vejledning.

      Derudover er det super vigtigt generelt at lave lidt dybere arbejde for at optimere dit åndedrætssystem. Vil du være klar til at starte op med det samme hjemme og lave 30-60 minutters træning nogle gange om ugen? Skriv endelig igen.

      Hjerteligst fra Lotte 🫁💜

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stil et spørgsmål til Lotte

  • Din e-mail adresse vil ikke blive vist til andre.
  • Få besked pr. e-mail når der kommer svar
  • Ved at trykke send accepterer du, at dit spørgsmål må vises på hjemmesiden.