Kan du komme med et bud på den mest effektive teknik?
Kære Lotte
Tak for dit vigtige arbejde! Jeg har haft meget glæde af din første bog.
Jeg arbejder med børn og unge med tics, angst og problemer med at regulere deres følelsesmæssige reaktioner. Jeg har igennem mere end 10 år trænet dem til at bruge åndedrættet til at aktivere det parasympatiske nervesystem med en del forskellige teknikker, som har til fælles, at der bruges det dybe maveåndedræt. Derudover varierer de mht. om det er cirkulært (uden pauser) eller med pauser, igennem mund eller næse, længe og forhold mellem ind og udånding (f.eks. om man tæller). Det er svært at blive klog på, hvad der virker bedst. Kan du komme med et bud på den mest effektive teknik? Har du kendskab til forskning, som peger på, hvilken metode der er bedst?
Mange tak ;-)
Ingrid
Kære Ingrid, tak for dit gode spørgsmål, som er meget svært at svare på. Ja, der er forskning, der gerne vil fortælle, at noget er korrekt. Men i virkeligheden, så skal åndedrættet jo tilpasse sig den givne aktivitet = krav til ilt og bevægelse, mekanisk såvel som mentalt, mv… Og dette er ikke muligt at formidle via videnskaben. Der er meget oppe i tiden, omkring hvad som er det “rigtige”. èn ting, som ligger helt fast, er det faktum at der skal være balance imellem O2 og CO2, hvilket der kommer ved balance mellem ind og udånding. Ellers vil vi ikke kunne effektivt iltoptage. Denne balance kan der arbejdes med øvelsesmæssigt på mange forskellige måder. Det samme gælder om målet er at skabe en bedre mekanik i åndedrættet, dvs bedre plkads og mulighed for at kunne ånde. Om det så er den ene eller den anden øvelse, der vælges for at nå dertil, det er helt afhængig af det menneske, den målgruppe eller den krop jeg arbejder med. Håber mit svar giver mening! :)