Om åndedrættet i Ugebladet Søndag
Denne artikel er oprindeligt bragt i Ugebladet Søndag. Lottre Paarup er kilden, hvor du bl.a. kan læse om dette:
Træk vejret efter operation
Åndedrættet har altså indflydelse på din sundhed og på, hvordan du går og har det, men det omvendte gælder også: Hvordan du har det – mentalt og fysisk – har også indflydelse på åndedrættet. Eksempelvis kan det påvirke åndedrættet markant, hvis man har gennemgået en operation både på grund af eventuelle smerter men også fordi arvævet kan forstyrre åndedrætsmusklerne. Det er ikke kun indgreb i maveregionen eller ryggen, der generer de muskler, du bruger til at trække vejret med. Selv en operation i skulderen eller i benet vil påvirke åndedrættet, så man kan få sværere ved at tømme og fylde lungerne med luft.
Lotte Paarup har disse råd til at hjælpe åndedrættet efter en operation:
- Arbejd bevidst med dit åndedræt, så hurtigt som muligt efter operationen, og vær ekstra opmærksom på, du får luften helt ud af lungene ved at slappe af i kroppen og lader luften sive.
- Massér arret, når det er såret er helet, og når du kan for smerterne. Brug gerne en olie, der genopbygger vævet. Gør det for ondt at massere selve arret, kan du massere på området rundt om.
- Stræk kroppen i forskellige retninger – gerne mens du bruger din vejrtækning optimalt.
Målet er at lette den sunde vejrtrækning ved at hjælpe arvævet til at blive elastisk og levende – når det er det, vil det ikke længere være en belastning for vejrtrækningen. Det kan godt tage tid, men jo mere du arbejder med det, jo hurtigere går det. Du skal bare huske, at det selvfølgelig ikke må begynde at gøre mere ondt i det område, hvor du er blevet opereret. Bliver det ekstra ømt, skal du holde pause med massagen en dag eller to.
Det gør en forskel
Lotte Paarup har selv mærket effekten – og forskellen fra før, hun begyndte at specialisere sig i åndedrættet. Det gjorde hun for godt 10 år siden:
– Jeg har lært mig selv meget bedre at kende, jeg har fået et helt nyt og stærkere forhold til min krop, fundet redskabet, der hjælper mig igennem en presset tid, gør mig mere nærværende, og ikke mindst hjulpet mig med at tæmme mit temperament, fortæller hun.
Men hvordan kan det være, at det har så stor betydning, at vi trækker vejret godt nok, når det nu engang er noget, vi gør helt automatisk? Men skulle vel tro, at kroppen selv kan finde ud af at gøre det så godt for dig som muligt. Og alligevel har du sikkert sagt så tit: Træk nu lige vejret – om ikke til andre så i hvert fald til dig selv, hvis du har skullet tale dig selv ned.
Læs hele artiklen med 3 små råd til øvelser:
- Når du vil stresse af
- Når du vil falde i søvn
- Når du har ondt