Tip til workshop?
Hej Lotte
Jeg har taget begge åndedrætskurser i 2018 og skal nu igang med at holde workshops. I den forbindelse kigger jeg i mine papirer. Jeg syntes at have hørt at man på en indåndning er mest stabil. Bla. balancemæssig pga. øget ilt i kroppen, men i mine noter står der at man er mest stabil på en udåndning. Så nu er jeg i vildrede….Kan du hjælpe mig?
Jeg tænker at mine workshops vil være 2,5 time.
Er der noget du tænker, det SKAL man simpelthen have med på sådan en workshop?
Så vil jeg være glad for et par hints :o)
Jeg har skrevet mig op til at høre mere om åndedrætsuddannelsen.
Mange hilsner
Heidi Lange
Odense
Lottes svar
Hej Heidi, hyggeligt at høre fra dig :)
1. på en workshop skal deltagerne absolut have en forståelse for, hvordan de egentlig trækker vejret, og hvordan det foregår optimalt. Og så skal de have en oplevelse af egen krops formåen, sammen med lidt øvelser, de kan gå hjem og bruge med det samme.
2. Ift dit spørgsmål med stabil på indånding… så er mit svar meget irriterende, at du bør være lige stabil på både ind og udånding, men at der er forskel ift hvordan stabiliteten skabes… Eller dvs. den afhænger af, hvor god en vejrtrækning og elasticitet, du er i stand til at producere. Håber dette giver lidt mening, når nu du har været på kurserne :)