Pilates… er blevet noget forvirret, for der anbefales det at ånde ud gennem munden

Hej Lotte.
Tak for din store inspiration omkring åndedrættet.
Jeg har trænet næseånding i noget tid og er blevet meget glad for det😊.
Nu er jeg startet op på Pilates efter din dvd Pilates basic. Den er god, men jeg er blevet noget forvirret, for der anbefales det at ånde ud gennem munden.
Så hvad er det bedste at gøre?
Mvh Dorte

Lottes svar

Kære Dorte

Jeg er glad for dit spørgsmål, da jeg ved at det er noget som mange har spurgt mig om gennem årene.

Først og fremmest er der intet i vejen for at ånde ud gennem munden, hvis det ar et formål! Og i træningsøjemed kan det have et formål af forskellige grunde. Dels kan det være en anden måde at give slip for spænding, få kontakt til et område, eller få mere kraft og fokus.

Men når det går hen og bliver en regel fremfor en mulighed, så er jeg ikke helt fan af det. Traditionelt i Pilates er det, hvad man gør – ind gennem næsen og ud gennem munden. Sådan helt traditionelt er det ud gennem en mund med lidt modstand fra læberne.

Jeg er klar over, at jeg på omtalte program ånder ret fast ud gennem munden. Havde jeg optaget det i de senere år, ville jeg havde benyttet mig meget af næse og så tilbyde at mærke efter, hvornår det gav mening at ånde ud gennem munden.

Håber dette giver mening for dig. Kærligst fra Lotte 🌞❣️

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stil et spørgsmål til Lotte

  • Din e-mail adresse vil ikke blive vist til andre.
  • Få besked pr. e-mail når der kommer svar
  • Ved at trykke send accepterer du, at dit spørgsmål må vises på hjemmesiden.