Døjer med angst

Hej Lotte

Først og fremmest tusinde tak for din side – jeg har fundet meget inspirerende indhold.

Jeg skriver til dig, da jeg i perioder døjer med angst. Jeg har et meget krævende job i form af meget tænkning, da jeg skriver mange tekster og laver meget koordinerede arbejde.

Jeg var altid træt på mit arbejde og havde ofte uro, når jeg havde fri. En dag gik det op for mig at jeg hyperventilerede rigtig meget, og trak vejret gennem munden. Det opdagede jeg som sagt og jeg besluttede mig for at gøre noget andet. Jeg begyndte udelukkende at trække vejret gennem næsen. Og jeg begyndte at tage længere og roligere åndedræt. Og jeg kunne mærke en god effekt og mere energi og overskud. Jeg har endda også tabt nogle kilo og sover bedre om natten.

Men grunden til jeg så skriver til dig er, at når jeg nogle gange føler, at jeg får for meget energi op til hjernen og føler mig… hvordan skal jeg lige forklare det? Måske vil jeg sige svimmel, men så alligevel ikke? Måske en lille smule hovedpine og en form for light headed? Det bekymrer mig, og især om man kan gøre noget så “forkert” ift sin vejrtrækning, så man bliver syg af det? Det hænger især sammen med, hvis jeg prøver at lave en åndedrætsøvelse, hvor jeg trækker vejret 4-5 gange i minuttet – i 10 minutter. Jeg føler at det ilter min krop bedre. Men jeg ved heller ikke om det er “for meget” for min krop at håndtere? Jeg synes, at jeg har læst, at med åndedrættet skal man gå langsomt frem, når man er i gang med at lave ændringer. Og det vil jeg ikke just mene, at jeg er god til 🙈 Jeg har nok lidt end tendens til at panikke, i og med jeg i perioder lider af angst. Jeg vil bare gøre alt for at komme min angst til livs.

Håber du forstår mit spørgsmål. Og jeg vil hellere end gerne have et kursus eller individuel terapi hos dig, som kan hjælpe mig videre. Men jeg bor desværre i Midtjylland. Måske du har Skype sessioner?

På forhånd tak ❤

Lottes svar

Kære Malene, hvor er du bare god, at du sådan i første omgang har hjulpet dig selv. Jeg læser også, at du ikke er helt i mål, og at du netop har brug for den hjælp du søger til at komme videre… Jeg har meget svært ved at sige noget konkret sådan herpå baggrund af det jeg ved… Og nej, jeg laver som udgangspunkt ikke skype sessions… men jeg kunne godt sætte en op til dig, om du gerne vil? Det bedste er at have dig ved siden af mig, men mon ikke vi kan flytte noget over skype :)

Stil et spørgsmål til Lotte

  • Din e-mail adresse vil ikke blive vist til andre.
  • Få besked pr. e-mail når der kommer svar
  • Ved at trykke send accepterer du, at dit spørgsmål må vises på hjemmesiden.