workshopDato
Vi starter løbende hold henover hele året.
Se hvornår næste workshop afholdes, og tilmeld dig her »

Pris
DKK 249,00.
Ved sygdom eller anden udeblivelse erstattes deltagelse ikke.

Beskrivelse
Er du stresset, har du dårlig ryg, har du problemer med vejrtrækningen eller vil du bare gerne have ro og balance i krop og sind, så vil træning af dit åndedræt være lige noget for dig!

Åndedrættet kan være enormt energiberigende og helbredende, men det kan samtidig forværre og være medvirkende årsag til mange problemer såvel fysisk som mentalt. Mennesket tager i snit 20.000 vejrtrækninger om dagen – over ½ billion gennem et liv. Så dit åndedræt fortjener en vis opmærksomhed.

Uanset hvem du er, og hvor du er i livet, kan du få noget ud af at træne dit åndedræt.

Målrettet træning med åndedrættet har en overraskende positiv effekt på humøret og det styrker sundheden og samarbejdet mellem krop og sind. Åndedrættet er nøglen til nuet – nøglen til at mærke sig selv og mærke, hvad der foregår omkring os. Vi lever i en verden, hvor tempoet er umenneskelig højt, og hvor stress og depression er hverdagskost for mange mennesker. Med bedre kontakt til åndedrættet og ved hjælp af helt enkle øvelser er det muligt at skabe mere nærvær i hverdagen og dermed være i stand til at nedsætte følelsen af stress og styrke evnen til at tage de rigtige beslutninger.

Et menneske kan klare sig uden mad i tre måneder, uden vand i tre dage, men kun i tre minutter uden ilt.

Hver eneste celle i kroppen har behov for den ilt vi får gennem vores åndedræt, så trækker vi ikke vejret optimalt, vil kroppen ikke få den nødvendige energi den har behov for.

At lære at trække vejret optimalt, vil give dig et energitilskud uden at du behøver at tage en pille!

I workshoppens 2 timer vil vi koncentrere os om at optimere vores åndedræt ved at forstå hvordan åndedrættet fungerer og ved hjælp af simple men effektive øvelser, vil vi kunne mærke en forskel inden vi går hjem. Så på 2 timer kan du gøre en forskel for resten af dit liv.

Tidligere deltager fortæller:

 

Jytte M Hansen:
Kompetent underviser som formidlede budskabet på bedste vis. Kan varmt anbefales til alle uanset hvor i livet man er.

Målgruppe
Dig der gerne vil lære at trække vejret bedre (alle kan være med).

Varighed
2 timer.

Underviser
Fysioterapeut, Lisbeth Bundgaard
I tilfælde af sygdom eller ferie kan der forekomme afløser.

Tilmelding
Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før holdstart.
Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.

Der er max 10 pladser på workshoppen – så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.

Sted
Den Intelligente Krop
Hørkær 7-9, 1 sal.
2730 Herlev