natacha-kursus-bevaegelse-nuÅndedrættet i bevægelse, er titlen på det nye fagkursus om åndedrættet.

Kurset henvender sig til ALLE, der arbejder med bevægelse som træning eller terapi.

VIGTIGT: Dette kursus er også meget relevant for alle, der har deltaget på kurset Åndedrættet er motoren – og som gerne vil have en overbygning med bevægelse i fokus.

KLIK HER, LÆS MERE OG TILMELD DIG!

BESKRIVELSE AF KURSET
Kurset tager udgangspunkt i, hvordan det naturlige åndedræt kan bidrage til større kvalitet i bevægelse og træningsøvelser. Vi går i dybden med hvordan det naturlige og optimale åndedræt kan bruges mangefoldigt, fx som både stabiliserende og mobiliserende funktion – både i relation til træning men også i relation til dagligdagens bevægelser.

På kurset får du en grundlæggende forståelse af det naturlige og optimale åndedræt og dets funktion relation til bevægelse og træning. Du vil blive introduceret til, hvordan du integrerer det åndedrættet i træningsøvelser, så du opnår en større kvalitet i øvelserne. Du vil få større viden om vigtigheden af et naturligt og optimalt åndedræt, og hvordan det kan indvirke på både mave, ryg og bækkenbundsfunktion.

Et optimalt åndedræt er i høj grad dynamisk, dvs. kroppen stimuleres dynamisk ved hver eneste vejrtrækning. På kurset vil du lære at forstå den dynamik og indre rytme, som du målrettet kan bruge til alle former for bevægelse og øvelser.

På kurset arbejdes der praksisnært, så du vil arbejde med formidling af åndedrættet i udvalgte træningsøvelser – og hvilket positivt resultat det kan give hos dine deltagere.

Lotte Paarup har udgivet 3 bøger og 2 dvd om åndedrættet, som naturligvis er en fordel at kende til, hvis du vil have maksimalt ud af kurset (det er ikke et krav).

MÅLGRUPPE
Kurset er for alle, der arbejder professionelt med bevægelse og træning. Kurset henvender sig til dig, uanset om du arbejder med Pilates, Yoga, styrketræning, eller anden form for træning. Uanset hvor mange år du skulle have arbejdet med bevægelse, er dette kursus en kvalitativ videreuddannelse af dig selv. Kurset er også meget relevant for alle fysioterapeuter, som arbejder med personlig træning og genoptræning, og som ønsker at udvikle sit faglige virke.

Desuden er dette kursus meget relevant for alle, der har deltaget på kurset Åndedrættet er motoren – og som gerne vil have en overbygning med bevægelse i fokus.

KLIK HER, LÆS MERE OG TILMELD DIG!

Læs lidt oplevelser fra tidligere deltagere:

Karin Sølvsten:
Jeg var spændt på, om der kunne være mere nyt om åndedrættet. Det var der. Jeg lærte meget, især om, at jeg ikke skal diktere spænding i bækkenbund og mave så ofte, som jeg gør i pilatesøvelserne. Det var nyt for mig at fokusere mere på bevægelserne i knogler og led. Omkring selve åndedrættet ind og ud blev jeg bekræftet i, at jeg har lært det og instruerer det på den rigtige måde,(tredimensionelt) dog med mere fokus på bevægelserne samtidig.
Natacha er en meget dygtig underviser. Selv om jeg har været på mange af jeres kurser, fik jeg alligevel meget ud af dagens tema.

Birgitte:
Rigtig godt kursus, jeg er fan af ikke at skulle forklare hvor man skal spænde op, for at lave øvelser. Ser det lidt som nudging, at man skaber de rigtige forudsætninger, for at kroppen kan bevæge sig naturligt.

Tine Dirckinck-Holmfeld:
Jeg har haft stor glæde af dette kursus, både personlige og fagligt. Personligt i forbindelse med sport og bevægelse og fagligt, idet jeg anvender åndedrættet i min undervisning omhandlende mentaltræning, mindfulness og meditation. Når jeg anvender åndedrættet i bevægelse opnår jeg en øget ydeevne samt jeg er tilstede i nuet med nærvær. Dette kursus har således haft stor effekt og jeg vil give mine varmeste anbefalinger til den dygtige og passionerede underviser, Natacha Maria Brun Hansen, samt og den intelligente krop.