Spis dig til et sundere åndedræt

Dato
Se foredragsdatoer og tilmeld dig her

Pris
DKK 250,-

Beskrivelse
Din mad er en af de kraftigste signalgivere i kroppen. Den mad du spiser sender kaskader af stoffer og reaktioner gennem dit hormonsystem, dit karvæv og alle andre funktionsområder i kroppen. Således også gennem dit åndedrætssystem.

Tilførslen og optagelsen af vitaminer og mineraler har afgørende betydning for tilstand og kommunikation i dit væv.

Lungevævet er et følsomt og centralt væv hvor alt blod strømmer igennem. Lungerne bades i blodet og den næring og de stoffer der transporteres i blodet.

Der er flere elementer i din mad og dine måltider der kan være en barriere for et sundt åndedræt. Kend dem og du kan begynde at handle anderledes.

Opdag hvordan dine daglige måltider kan hæmme et frit og dybt åndedræt samt hindre det fulde udbytte af dine åndedrætsøvelser og din eventuelle yogapraksis.

Du kommer til at lære hvad der vil støtte et roligt og dybt åndedræt. Hvordan du kan dæmpe inflammation og påvirke dine hormoner så åndedrættet reguleres bedst muligt.

Den viden kan du bruge til dig selv eller til dine klienter og patienter.

Du får viden om
Kostens indflydelse på inflammation, spændinger og smerter. Og selvfølgelig en plan for at komme en bedre vej
• Viden om tarmfloraens betydning for dit åndedræt og en forståelse for hvordan enhver detalje i tarmen kan have afgørende betydning et helt andet sted i kroppen
• Viden om hvordan vitaminer og mineraler fungerer i kroppen og i luftvejene og hvor stor konsekvens mangler kan have
• Maden og din fordøjelsesfunktion har stor betydning for hvilke hormoner og signalstoffer der aktiveres
• Om det er det sympatiske eller parasympatiske nervesystem der aktiveres
• Om inflammation fremmes eller hæmmes i kroppen og i luftvejene.

Endelig får du selvfølgelig ”take home” værktøjer til at undersøge dine eller dine klienters udfordringer. Samt anbefalinger der sikkert vil tage dig nogle skridt i en bedre retning.

Målgruppe
Foredraget er for dig, der interesserer dig for åndedrættet, og hvordan du gennem dine måltider kan støtte et sundere og stærkere åndedræt.

For dig som er behandler er der meget nyttig viden at tage med hjem til dine klienter. Til de klienter som du synes ikke profiterer maksimalt af de vanlige åndedrætsøvelser eller behandlinger der allerede er iværksat.

Varighed
2 timer

Foredragsholder
Tine har arbejdet som Ernæringsterapeut siden 2005. Hun arbejder ud fra Funktionel medicin som ser symptomer, ubalancer og sygdomme som et resultat af menneskets samlede situation. Livsform, mad, gener, følelser og betingelser og strategier i livet. Behandlingen er derfor altid individuel med øje for de mange aspekter der afgør graden af sygdom og vitalitet.
Tine holder til hos Center for Ernæring og Terapi på Nørrebro. Her arbejder ernæringsterapeuter og andre terapeuter sammen om de mange klienter der dagligt kommer i huset. Tine underviser på Ernæringsterapeutuddannelsen som holder til i samme hus. Hendes undervisningserfaring er bred fra virksomheder til foreninger og faggrupper som psykologer, pharmaceuter, læger, pædagoger og sundhedsplejersker.
Hun arbejder med syge mennesker med autoimmune sygdomme, angst/stress problematikker og med smertetilstande og dysfunktioner.

Tilmelding/afmelding
Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før foredragsstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Ved sygdom eller anden udeblivelse erstattes foredraget ikke.
På disse foredrag er der plads til 40 deltagere.
Ingen forplejning inkluderet, dog er der adgang til gratis vand, kaffe og te.

Praktisk information
Foredraget foregår siddende på stole. Vær forberedt på at sko og overtøj placeres i vores garderobe.
Vi starter til tiden, så vær sød at komme til start tidspunktet.

Foredraget afholdes hos…
Den Intelligente Krop
Marielundvej 46A, 2. sal
2730 Herlev