Fagkursus – Åndedrættet som basis for krop og sind

Dato

Se kursusdatoer og tilmeld dig  her

Pris

DKK 1.900,-
Ingen forplejning inkluderet.
Kursusprisen inkluderer træningsprogrammet Liv i dit åndedræt (Download)

Grundkursus om åndedrættet, vores vejrtrækning, som en skattekiste for krop og sind i arbejdet med mennesker.

Dette kursus har siden 2008 været afholdt mere end 100 gange, og Lotte Paarup samt Rebekka Bondegaard har inspireret mange mange deltagere indenfor en bred vifte af faggrupper, til at anvende deres meget jordnære og praktiske tilgang til emnet åndedrættet.

Åndedrættet som basis for krop og sind er undervist og udviklet af Lotte Paarup, som nu har fået sin tætte partner indenfor åndedrætsarbejdet som underviser på dette unikke kursus. Det er Ergoterapeut og åndedrætsterapeut Rebekka Bondegaard, som nu fører dig igennem dette intense kursus om åndedrættet.

Videnskaben er ikke i tvivl. Fagpersoner indenfor mange forskellige felter er ikke længere i tvivl. Åndedrættet er noget vi er nødt til at inddrage i arbejdet med mennesker. 

Det er Ergoterapeut og åndedrætsterapeut Rebekka Bondegaard, som nu fører dig igennem dette intense kursus om åndedrættet

Kurset startede ud i 2008, og er afholdt hos os selv samt rundt i landet. Fra 2008 til nu er der sket rigtig meget i udviklingen indenfor åndedrættet som emne. Det er nu blevet et accepteret og bedre forstået emne indenfor mange forskellige faggruper. Derfor har grundkurset om åndedrætet udviklet sig gennem årene, men holder fortsat fast i det grundlæggende træk, at det giver dig den brede indførding i emnet ÅNDEDRÆTTET.

Kurset består dels af en bred teoretisk indføring i emnet, og af en række praktiske redskaber til at opstarte og arbejde med åndedrættet. Heraf vil du have en egen oplevelse gennem egen krop, som danner vejen for at kunne anvende åndedrættet som bevidst redskab til at arbejde med mennesker og forskellige målgrupper.

Kurset er ikke målrettet en bestemt diagnose eller målgruppe. Du kan anvende kursets indhold uanset hvor og hvordan du arbejder, da kurset giver dig et fundament samt grundredskaber at arbejde ud fra. Dette kan du benytte til raske såvel som syge, stressede, børn, ældre osv.

Det er godt at være klar over, at dette kursus både kan flytte meget for dig selv og dine klienter. Derfor er kurset også praktisk tilrettelagt, så halvdelen af kurset består af praktisk arbejde kursisterne imellem.

Under Anmeldelser længere oppe i fanebladet, kan du læse MANGE tidligere deltageres respons på deltagelse i kurset.

REBEKKA BONDEGAARD ERGOTERAPEUT OG ÅNDEDRÆTSTERAPEUTUnderviser; Rebekka Bondegaard, Ergoterapeut og Åndedrætsterapeut

Rebekka Bondegaard er ergoterapeut og åndedrætsterapeut med 16 års erfaring fra socialpsykiatrien.

Hun har været privatpraktiserende siden 2018 med klientforløb i egen praksis i Kolding og er desuden tilknyttet en psykiatrisk speciallægepraksis og modtager her klienter med psykiatriske diagnoser – individuelt såvel som i gruppe.

Siden 2014 har hun specialiseret sig i brugen af åndedrættets og kroppens ressourcer til at øge mestringsevnen hos mennesker med psykiske udfordringer – herunder især angst som selvstændig eller som en følge af anden diagnose. Underviser desuden både private og fagprofessionelle på virksomheder og institutioner i brugen af åndedrættet og kroppen i relation til bl.a. forebyggelse af stress, håndtering af angst samt konflikthåndtering.

Flere kurser og uddannelser med åndedrættet som grundredskabet

Har du lyst at arbejde videre indenfor åndedrættet som redskab?
Så kan vi anbefale disse som supplement til Åndedrættet som basis for krop og sind.

Åndedrætsterapeut uddannelse

Kropsterapeutisk Yogauddannelse & Åndedræt

Åndedrættet i bevægelse

Angstbehandling – Når hovedet flipper, brug kroppen

Målgruppe

Kurset er primært rettet mod dig, der arbejder professionelt med krop og sind. Kurset henvender sig til alle behandlere, fx fysioterapeuter, psykologer, sygeplejersker, kropsterapeuter – alle faggrupper indenfor sundhed og bevægelse samt trænere indenfor fx yoga, Pilates og andre bevægelsesformer. Efter kurset vil det tillærte kunne bruges lige fra individuel terapi til holdtræning.

Varighed

9 timer.

Kursusmateriale

Der udleveres noter til kurset.
Kursusmateriale udleveres på dagen for kurset, og der udstedes kursusbevis efter endt deltagelse.

Tilmelding/afmelding

Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før kursusstart.
Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.

Sted

Den Intelligente Krop
Marielundvej 46A, 2. sal
2730 Herlev

og hos

CoreBalance
Karupvej 7, 1
8000 Aarhus C

og hos

Trykkammeret
Jagtvej 47
6705 Esbjerg Ø