Eventuge – Fysisk og mental power med åndedrættet

Fysisk og mental power med åndedrættet og Lotte Paarup, den 22.-27. marts 2025

Igen i 2025 tager Lotte Paarup til Club la Santa på Lanzarote, for at lave den mest unikke åndedrætsuge/event, du kan forestille dig. Denne event med åndedrættet 100% i fokus startede i 2015, og det er ganske enkelt en uge, der ikke kan beskrives… men skal opleves med egen krop!

Her finder du tilmeldingssiden hos Club La Santa for eventen ”Fysisk og mental power med åndedrættet og Lotte Paarup”

Vi anbefaler kraftigt, at du tilmelder dig så snart du har besluttet dig for at tage med! Club La Santa er et meget populært rejsemål. Og for at sikre en plads i deres eget fly derned, anbefaler vi kraftigt, at du tilmelder dig hurtigst muligt. Du kan også rejse andre ruter, og så bestille lejligheden separat, såfremt der er flere ledige lejligheder.

Beskrivelse af eventugen

På denne event får du en unik mulighed, for at lære dit åndedræt at kende, dykke ned og lære redskaber til at åbne for den vilde fysiske og mentale power, der ligger i din vejrtrækning.

Du vil gennem en hel uge blive guidet af åndedrætsekspert Lotte Paarup, som arbejder med det 3-dimensionelle åndedræt, som basen for at udnytte dine lunger og ikke mindst fulde power fra åndedrættet. Lotte arbejder med det åndedræt vi er skabt med, og lærer dig forskellige veje ind i din vejrtrækning.

Du lærer ikke en bestemt åndedrætsmetode, men hvordan du optimerer dit åndedræt helt konkret ud fra, hvordan vi er designet til at bruge vejrtrækningen fysisk såvel som mentalt. Derfor består ugen i et varieret program, hvor vi arbejder med alle mulige forskellige øvelser. Vi er i naturen, inde på pladserne og benytter forskellige redskaber til at åbne for dit åndedræt.

Lotte brænder for at lære andre, hvor let det kan være at hjælpe sig selv. Hun formidler sine budskaber på en inspirerende, men helt-nede-på jorden, måde. Siden 2015 har du kunne deltage i denne livsforandrende event her på Club La Santa, hvor hun deler ud af sin kollo enorme viden på om emnet.

Du kan deltage helt uanset forudsætninger og alle aldre – mænd som kvinder – er velkomne. Lotte lover, at det kan ende med at blive en personlig gave for livet, som du kan bruge i alle mulige aspekter af livet. Er du sports entusiast er denne event også genial for dig. Som behandler eller instruktør vil du også få meget ud af eventen. Ja, lige med denne uge, er det super relevant uanset hvem du er.

Undervisningen foregår primært udendørs, men enkelte timer kan foregå indendørs.

Her lidt uddrag af feedback fra tidligere år:

“Super dedikerede undervisere, som ved hvad de taler om. Bedste ferie ever.”

“Ugen har givet mig så meget fysisk og psykisk. Lotte og Hanne er FANTASTISKE. Alle deltagerne var åbne, modtagelige og energien var enorm. Jeg kan mærke en kæmpe forskel i min krop og psyke. Tak for jer.”

“En uforglemmelig oplevelse. En fornøjelse, når jeg møder så kompetente instruktører både faglige og menneskelige. Så tusind tak for et super “indspark”, jeg har fået en masse ny energi.”

“Jeg synes det var et rigtig godt forløb, hvor vi fik mange redskaber med som man kan bruge i dagligdagen. Det vekslede fint mellem teori og praktiske øvelser, og selvfølgelig det sociale, hvor vi havde mulighed for at mødes på restauranten.”

Klik her og læs om åndedrætseventen fra 2019

Tilmelding

Prisen for at være med én uge er 140 EUR og inkluderer alle aktiviteter i programmet samt en event t-shirt.

Du tilmelder dig selve eventen separat lige her.

Din rejse skal du bestille ved siden af, det gør du her på Club La Santas hjemmeside, eller kontakter kontoret i billund på telefon.

Hvis du ikke allerede har bestilt rejse og ophold, bedes du venligst kontakte Club La Santa i Billund, som vil være behjælpelige med dette. Vi forbeholder os retten til aflysning i tilfælde af for få forhåndstilmeldte.

Her kan du se billeder fra tidligere eventuge med åndedrættet på Club la Santa

NB – Der er kun 22 ledige pladser!

Der er kun 22 pladser på denne uge, derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig og bestiller din rejse med det samme.
Ofte sker det også, at flyet bliver udsolgt, og så skal du ad alternative ruter, hvis du ikke har fået booket i god tid.

LÆS MERE OG FORETAG TILMELDING HOS CLUB LA SANTA HER

Foreløbigt program for ugen i 2025

LØRDAG
09:30 – 12:00 Velkomst og registrering efterfulgt af foredrag om åndedrættet.
16:00 – 17:30 Oplev dit 3-dimentionelle åndedræt.

SØNDAG
09:00 – 10:30 Åndedræt, næse og meditation ved vandet.
16:00 – 17:30 Gør plads til dit åndedræt.
19:00 Fælles middag (for egen regning).

MANDAG
09:00 – 10:00 Åndedrættet i varmt vand i Wellness centreret.
15:30 – 17:00 Åndedræt og bevægelse.

TIRSDAG
08:30 – 09:45 Mere plads til dit 3D åndedræt med Reformer
10:00 – 11:15 3D Core Breathing

ONSDAG
08:30 – 09:30 Gåtur med øvelser og fokus på næseånding i bevægelse.
11:00 – 12:30 Arbejd endnu dybere med dit åndedræt ved vandet.
16:30 – 18:00 Aerial åndedræt.

TORSDAG
10:00 – 10:30 Spørgesession + gruppefoto.
10:30 – 12:00 Hold fast når du kommer hjem med dit 24-7 åndedræt!

Åndedrætsekspert og fysioterapeut Lotte PaarupOm Lotte Paarup

Lotte Paarup er uddannet fysioterapeut og indehaver af firmaet Den Intelligente Krop, som bl.a. består af en netbutik samt et træningsstudie. Åndedrættet er Lottes kerneområde og hjertebarn, som du kan nyde godt af på denne event. Hun har lavet tv og udgivet en lang række bøger, programmer og dvd/downloads om vores vejrtrækning.

Lotte har undervist på Club La Santa siden år 2001. I 2020 lancerede Lotte sin 135 timers Åndedrætsterapeutuddannelse, der er et produkt af hendes mange år i arbejdet med åndedrættet, som det grundlæggende i alt vi gør. Omdrejningspunktet for uddannelsen er vores grundåndedræt, og hvordan vi kan optimere dette af forskellige veje.

Lottes arbejde med åndedrættet handler om åndedrættet i dig, og hvordan du helt fra bunden af kan optimere dette, til at leve livet med de krav det stiller. Lottes åndedrætsarbejde handler ikke om kontrol præstation og at opnå et tal, et mål eller lignende. Hendes tilgang til åndedrættet er meget konkret og danner basen for at du kan arbejde videre i mere avancerede åndedrætsteknikker.

Lotte mener ikke, at åndedrættet er noget vi kan have patent på – og åndedrættet er ikke en teknik – åndedrættet er en basal kropsfunktion, som desværre går i koks for mange mennesker idag. der er masser af hjælp at hente, og det er ret enkelt – bare du gør noget ved det!

Du kan lære meget mere om Lottes arbejde her på åndedrættet.nu, hvor du finder masser af guldkorn til dit åndedræt. Og på hendes internationale site 3Dbreath.com